Gå til hovedindhold
Mor og barngreater than icon
Børngreater than icon
Lusemidler
Lusemidler til at bekæmpe lus

Lusemidler

Du har fundet vej til vores udvalg af lusemidler. Hovedlus er meget almindeligt, særligt i børnefamilier. Yngre børn, der har tæt kontakt med andre børn i børnehave eller skole, bliver let smittet. Hvis du eller dit barn har lus, så er det vigtigt at finde den rette lusekur hurtigt.

Vidste du, at vi har en lang række veldokumenterede og allergitestede produkter mod lus, blandt andet Hedrin og Linicin, som er godkendt som medicinsk udstyr.

Hvordan ser lus ud?

Hovedlus er 1-4 mm aflange blodsugende insekter, der kan leve i vores hår nær hovedbunden.
Lusenes udseende kan variere fra gennemsigtige til mørke, da de farves af det blod de suger.
Lus er aflange, har seks ben og 2 små antenner på hovedet.

Hunlusen lægger æg der sidder fast på håret nede ved hovedbunden.
Luseæggenes udseende er hvidgule og de er ca. 0,8 mm i diameter. Nylagte luseæg er dog gennemsigtige og svære at se.
Luseæg sidder godt fast på håret og vokser ud med håret, også selvom æggene er døde eller klækkede.
Hvis du finder luseæg mere end 1 cm fra hårbunden, så de sandsynligvis døde eller klækkede.

Hvem får lus?

Alle kan få hovedlus. Dårlig hygiejne øger ikke risikoen for at få lus - lus kan også godt lide nyvasket hår.

Kort hår gør det nemmere at finde lus, men det forebygger ikke luseangreb. Lus kan godt lide varme og opholder sig derfor tæt på hovedbunde. Håret skal være kortere end 0,5 cm hvis man helt vil undgå at få hovedlus.

Børn i alderen 3-12 år får oftere lus, da de har tæt kontakt i børnehave og skole. Piger får oftere lus, sandsynligvis fordi de ofte leger tættere sammen og har længere hår.

Hvad er symptomerne på lus?

De mest almindelige symptomer på lus er en kløende og irriteret hovedbund. Hvis man kradser sig meget kan der komme sår i hovedbunden.

Ofte giver lus dog ingen symptomer. Specielt første gang man får lus, kan der gå flere uger før der kommer kløe. Hvis man har haft lus før kommer kløen som oftest hurtigere, men det er individuelt hvordan man reagerer. Kløen skyldes en allergisk reaktion mod lusens spyt.

Det er derfor en god idé at gøre det til rutine at kæmme håret og tjekke barnets hår for lus.
Det er nemmest at kæmme vådt hår, så gør det til en rutine at kæmme efter badet.

Hvis du skal tjekke dit barn for lus og luseæg, er det vigtigt, at du har en god tættekam [Indsæt link til tættekamme]. Brug tættekammen til at kæmme dit barns hår grundigt, især bag ørene og i nakken. Det er nemmere at kæmme specielt langt hår, hvis man putter balsam i håret.

Finder du lus i håret, bør du straks påbegynde behandling med et lusemiddel.

Luseæg ligner små skællignende pletter i hovedbunden. Man kan dog let skelne mellem lus og skæl.
Hvis man forsøger at trække pletten af håret, så vil skæl nemt kunne trækkes af, hvorimod luseæg sidder fast.

Hvordan smitter lus?

Hovedlus smitter som oftest ved tæt kontakt mellem mennesker via håret.
Lus kravler og kan altså altså hoppe eller flyve, de kan kravle 6-30 cm i minuttet. Smitte kræver derfor tæt kontakt mellem 2 hoveder.

Hovedlus smitter sjældent via for eksempel huer, tørklæder, bamser, hårbørster og sengetøj.
De vil helst ikke forlade hovedbunden og lus, der befinder sig ude fra håret, kan højst overleve i 48 timer.

Smitte med hovedlus kan forekomme hele året, men er hyppigst i august, september, oktober og november.

Behandling af lus

De gamle lusemidler, der indeholdt insektgifte kunne lusene blive resistente overfor. De nye lusemidler bruges i dag er godkendt som medicinsk udstyr og indeholder silikone. De virker ved at lusene bliver indkapslet, så de kvæles. Det gælder f.eks. for Hedrin [link https://apopro.dk/brands/hedrin] og Linicin [Link https://apopro.dk/brands/linicin]. Lusene kan derfor ikke blive resistente overfor disse produkter og der er derfor ingen risiko ved at anvende dem ofte.

Nogle produkter kræver genbehandling, typisk efter 7 dage, hvor nye lus har gennemgået cyklus. 6-9 dage efter ægget er lagt udklækkes nye lus. Andre produkter kræver ikke genbehandling, da de dræber både lus og æg. Hedrin Once [Link https://apopro.dk/hedrin-once-gel-medicinsk-udstyr-250-ml-216843] slår lus og æg ihjel ved én behandling. Linicin Plus shampoo [Link https://apopro.dk/linicin-plus-shampoo-medicinsk-udstyr-250-ml-218082] eller Linicin Plus solution [Link https://apopro.dk/linicin-plus-solution-medicinsk-udstyr-100-ml-216822] kræver som oftest også kun én behandling. Vi anbefaler altid at kæmme efter 7 dage, for at sikre at kuren har virket.

Produkterne fjerner ikke de døde æg, de bliver siddende fast i håret. Ønsker man at fjerne æggene, kan det gøres ved at kæmme med Linicin kæmmebalsam [Indsæt link https://apopro.dk/linicin-kaemmebalsam-200-ml-216855]

Barnet skal blive hjemme indtil det er blevet behandlet med et lusemiddel. Så snart den første behandling er gennemført kan barnet komme i skole, institution og til fritidsaktiviteter igen. Husk at give skole, institution mv. besked, så andre også kan blive undersøgt for lus. Det hjælper med at forebygge gensmitte af dit barn.

Hvordan vælger du det bedste lusemiddel?

Man bør vælge lusemiddel alt efter hvilken type hår, man har.
Har man fint og glat hår, bør man vælge en luseshampoo såsom Linicin Luseshampoo eller Hedrin Once.
Har man tykt og/eller krøllet hår, bør man vælge en luseopløsning såsom Linicin Solution.

Der findes også lusemidler der forebygger nyt angreb i op til 3 dage efter brug. Det gælder Linicin Plus shampoo [Link https://apopro.dk/linicin-plus-shampoo-medicinsk-udstyr-250-ml-218082] og Linicin Plus solution [Link https://apopro.dk/linicin-plus-solution-medicinsk-udstyr-100-ml-216822].

Både Hedrin og Linicin er godkendt som medicinsk udstyr.
Husk at læse den medfølgende vejledning grundigt inden brug.
Vi vedlægger normalt også en quick guide med de vigtigste punkter i pakken med din ordre.

Kontakt vores fagpersonale på chat, telefon eller mail, hvis du er i tvivl om hvilket produkt der er det rigtige til dig og din familie. Vi sidder klar til at hjælpe og guide dig både til valg af det rigtige produkt og hvis du er i tvivl om hvordan du bruger det korrekt.

Kan man forebygge lus?

Hvis man ikke har lus, men man ved, at der f.eks. er lus på ens barns daginstitution, giver det god mening at forebygge et luseangreb. I en situation som denne, kan man enkelt anvende Linicin Prevent Spray. Produktet sprayes nemt i tørt, lusefrit hår, når der er en høj risiko for at blive smittet med lus. Sprayen virker i op til 7 timer, og kan anvendes af voksne og børn over 2 år.

Lusemidler og allergi

Det er ikke ikke alle, der kan tåle lusemidler - specielt ikke de gamle midler, der ofte indeholdt insektgifte. Lusemidler har dog udviklet sig og har i dag ofte en fysisk virkningsmekanisme, der indkapsler lusene, så de kvæles.

Lusemidlet Hedrin er mærket med AllergyCertified, der er en garanti for, at der ikke er allergener i nogle af produkterne. De er altså helt fri for parfume, parabener og insektgifte. Hedrin kan derfor trygt bruges af alle, også gravide, ammende og børn fra seks måneder.

Der kan dog opstå allergi overfor alle typer af lusemidler. Har man oplevet allergi ved brug af lusemidler, så kan man bekæmpe lus ved kæmning alene. Du skal kæmme hver anden dag i minimum 2 uger. Det er nemmest at kæmme i vådt hår og evt. med balsam. De fleste balsam produkter indeholder dog det samme stof som lusemidlerne. Hvis du har oplevet allergi mod lusemidler, skal du derfor vælge en balsam uden silikone f.eks. Purely Proffesional Conditioner 2

Hvordan bekæmper du lus i hjemmet?

Der er ingen grund til at bruge insektmidler til at bekæmpe lus i hjemmet.
Lus kan nemlig kun overleve i 48 timer uden menneskeblod, og lus lægger kun æg i menneskehår.
Du kan derfor nemt fjerne risikoen for gensmitte i hjemmet med nogle få og enkle tiltag:

  • Møbler, tøjdyr mv. isoleres i mindst 48 timer.
  • Sengetøj, tøj mv. vaskes på minimum 60 grader.
  • Kamme, børster o.lign. lægges i sæbevand.
  • Isolation i 48 timer kan erstattes af 24 timer i fryseren.

Isolation af lokaler og inventar henover weekenden i institution og skole, betyder også at der ikke er smitterisiko her efter weekenden. Opleves der gentagne episoder med luseangreb, kan man derfor med fordel i forældregruppen aftale at alle behandler og/eller kæmmer børnene henover weekenden, på den måde kan alle møde lusefri ind mandag morgen.

Hvordan kæmmer du?

Håret skal kæmmes grundigt, specielt bag ørerne og i nakken.
Undersøg jævnligt for lus minimum 1 gang om ugen. Gør det til en rutine f.eks. i forbindelse med bad.
Undersøg altid barnet for lus, hvis der er konstateret lus blandt barnets nære kontakter f.eks. i børnehaven eller vuggestue.

  1. Kæm håret mens det er vådt og der er balsam i.
    Så er håret lettere at kæmme og samtidig får balsam lusene til at sidde stille.
  2. Red først håret igennem med en almindelig kam og brug derefter tættekammen.
  3. Træk tættekammen igennem håret fra hårbund til hårspids i et træk. Tag en hårtot ad gangen og gør det systematisk evt. ved brug af hårklemmer, så du er sikker på at komme igennem hele håret.
  4. Tjek tættekam for lus ved at tørre eller banke den af på et lys stykke lyst papir f.eks. køkkenrulle.
    Brug evt. en lup. [indsæt link https://apopro.dk/search?query=lup]

Kæmning er lettest hvis barnet sidder stille, så sørg for underholdning i form at TV, tablet el.lign.

Finder du kun æg i håret og sidder de mindre end 1 cm fra hovedbunden, så skal håret undersøges ekstra grundigt den kommende uge. Der bør kæmmes minimum hver anden dag.

Finder man lus hos én i familien, skal resten af familien også undersøges. Er der lus i nærmeste omgangskreds, bør der undersøges hyppigt dvs. minimum hver anden dag indtil smitterisikoen er væk.

Hvordan lever lus?

Lus formerer sig hurtigt, så tjek for lus ofte og sørg for at bruge et lusemiddel så hurtigt som muligt.

Hunlus lægger 4-5 æg i døgnet som klækker efter 7-11 dage. Lusene starter som nymfer og udvikler sig efter 6 dage til lus.
De voksne lus er klar til at parre sig efter 11 timer og hunlusene kan lægge nye æg efter et døgn. Hele cyklus varer ca. 3 uger.

Det er som regel de voksne lus der kravler over på et nyt hoved.
Luseæg kan ikke udklækkes ved temperaturer under 22 grader, de udgør derfor ikke en smitterisiko.

Hovedlus kan kun leve på mennesker, ikke på dyr som f.eks. hunde og katte.
Lus kan typisk kun overleve 24 timer væk fra hovedbunden, men i sjældne tilfælde op til 48 timer.
De har brug for at suge menneskeblod for at overleve.