Bestil receptmedicin til dit barn eller en du er værge for

Bestil receptmedicin for andre med MitID værge
Får dit barn medicin på recept? Eller har du værgeskab over en person, der ikke selv kan bestille medicin?
Med MitID værge kan du bestille receptmedicin på deres vegne, når du logger ind med dit eget MitID.
Du vælger blot personen og bestiller medicinen – så sørger vi for resten.
Hvem kan du bestille medicin for?
Du kan bruge MitID værge hvis du:
- bestiller medicin til dit barn under 15 år
- har formelt værgeskab over en person
Du behøver ikke bruge den anden persons MitID for at bestille medicinen.
Sådan bestiller du medicin
- Log ind på Apopro med dit MitID
- Tilføj personen ved at indtaste CPR-nummer
- Vælg personens recept og medicin
- Gennemfør bestillingen
Når personen er tilføjet, kan du nemt skifte mellem profiler.
Bemærk: Hvis personen ikke vises, når du indtaster CPR-nummeret, kan det være en god idé at tjekke status for værgeskab på borger.dk.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til bestilling af medicin for andre, sidder vores farmaceuter og farmakonomer klar til at hjælpe.
Hos Apopro arbejder vi hver dag på at gøre medicin og rådgivning nemmere at få adgang til – også når du hjælper en anden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan tilføjer jeg en person jeg er værge for?
Klik på Tilføj anden person (kræver værgeskab), indtast CPR-nummer og bekræft.
Kan jeg bestille medicin til flere personer?
Du kan kun bestille medicin til én person ad gangen.
Når du er logget ind på en profil, vil du kun se denne persons recepter. Skifter du person under bestillingen, bliver din receptkurv nulstillet.
Hvis du skal bestille til flere, gennemfører du bestillingerne separat. Vi tilbyder fri fragt på din 2. receptordre, såfremt de sendes til samme adresse eller pakkeshop og med samme leveringsform.
Kan jeg fjerne en person igen?
Ja. Hvis du ikke længere ønsker at bestille medicin for en person, kan du nemt fjerne dem fra din profil.
Det gør du ved at:
- Klikke på krydset ved personens navn
- Bekræfte ved at vælge “Fjern personen”
Kan jeg bestille medicin til andre uden værgeskab?
Ja, hvis personen giver dig digital fuldmagt.
Med digital fuldmagt kan personen give dig tilladelse til at bestille medicin på deres vegne.
Læs mere om bestilling med digital fuldmagt her.





