Flåt

Hvad er en flåt?

En flåt er en lille blodsugende mide, som – trods sin beskedne størrelse – kan skabe stor irritation. Flåten er hverken et insekt eller en loppe, men en lille ottebenet skabning, som tilhører samme familie som edderkopper og skovmider. Den er omkring 2 mm i størrelsen og kan vokse til ca. 1,5 cm i længde, når den har suget sig fuld af blod.

En flåt har 4 livsstadier. Den begynder som et æg, og klækkes derefter til en larve. Larven bliver til en nymfe og til sidst en voksen flåt. Flåten lever i 2-5 år, og i løbet af sin livscyklus vil den suge blod 3 gange. Første gang er som larve, anden gang som nymfe og til sidst som voksen flåt.

Flåten lever af blod fra både dyr og mennesker, og den venter tålmodigt i græs, krat og lave buske – klar til at hoppe ombord, når noget levende passerer forbi. Den bruger sine følsomme sanser til at registrere varme, kuldioxid og bevægelse – og når den har fundet sit bytte, kravler den op og finder et blødt sted på huden.

Hvordan ser flåter ud?

Der findes op til 23 forskellige arter af flåter i Danmark i øjeblikket, men de eneste, der er relevante for mennesker, er skovflåten og engflåten. Skovflåten er flad og oval i kroppen, og brun og mørkbrun i farven. Engflåten er lidt større end skovflåten. Den er flad og lidt mere rund i kroppen, og har et lysere mønster på ryggen. Når flåten ikke har suget blod, er den meget lille og kan let forveksles med en lille lykkeedderkop. Når flåten suger blod, bliver bagkroppen lysegrå, og i takt med at flåten suger sig stor og tyk, kan den blive næsten blålilla.

Hvor lever flåter?

Flåter lever og trives bedst i fugtige og skyggefulde områder. Du finder dem typisk i skovbryn, krat, højt græs og buskads, men de kan også være i villahaver og parker, hvor der er lav vegetation og dyreliv. De sidder tæt ved jorden og venter på, at et menneske eller dyr passerer forbi, så de kan kravle op og finde et sted at bide sig fast.

Er en tæge og en flåt det samme?

Nej, en tæge og en flåt er ikke det samme. En flåt er en mide med 8 ben og en tæge er et insekt, som har seks ben ligesom alle andre insekter. Tæger findes i mange forskellige varianter. De fleste tæger lever af plantesaft og rovtægerne lever af andre insekter, og der findes en enkelt variant, der suger blod - det er væggelusen. Tæger er helt ufarlige for mennesker.

Hvornår er der sæson for flåter?

Flåter er ikke vinterdyr. De elsker varme, fugt og skygge – og derfor vågner de op i foråret. Allerede ved temperaturer omkring 5-7 grader bliver flåterne aktive, og de kan holde sig i gang helt frem til oktober. De lunere og mere fugtige somre, vi ser i Danmark, betyder endda, at sæsonen nogle år starter tidligere og slutter senere.

Det betyder i praksis, at du skal være ekstra opmærksom fra det tidlige forår til langt hen på efteråret – særligt hvis du færdes i naturen, arbejder i haven eller har børn, der leger i græsset.

Hvorfor skal man beskytte sig mod flåtbid?

Langt de fleste flåtbid er ufarlige og giver kun en lokal reaktion – typisk let rødme eller kløe. Alligevel er det vigtigt at beskytte sig. Flåter kan nemlig i nogle tilfælde overføre bakterier eller vira, som kan føre til infektion. Det gælder blandt andet Borrelia burgdorferi, som kan overføres ved længerevarende bid – typisk hvis flåten har siddet fast i over 24 timer.

Ved at bruge godkendte flåtmidler, dække huden til med passende påklædning og tjekke kroppen efter ophold i naturen, reducerer du risikoen betydeligt.

Borrelia og TBE – to forskellige risici ved flåtbid

Over 98% af alle tilfælde af flåtbid resulterer ikke i nogen form for smitteoverførsel, og derfor bliver man ikke syg. Men flåter kan i sjældne tilfælde overføre sygdomme – særligt Borrelia og TBE. Det sker dog langt fra ved alle flåtbid, og med den rette viden og forebyggelse er risikoen lav.

Borrelia burgdorferi er en bakterie, som op til 15% af flåterne i Danmark bærer. Det kræver typisk, at flåten har siddet fast i huden i mere end 16 timer, før bakterien overføres. Det betyder, at hurtig fjernelse er en effektiv måde at mindske smitterisikoen på. Faktisk er det kun cirka 2 % af alle flåtbid, der ender med en Borrelia-infektion. Hvis man bliver smittet, så behandles det med antibiotika.

TBE (forkortelse for Tick-Borne Encephalitis, der er flåtoverført hjernebetændelse) er en virusinfektion, der forekommer langt sjældnere end Borrelia. I Danmark er der flere områder rundt i landet, der er markeret som risikoområder for TBE, primært på Bornholm og i dele af Nordsjælland. Der ses 15-20 tilfælde om året, hvor smitten formodes at være sket i Danmark. Smitte kan også ske i udlandet, for eksempel i Sverige, hvor TBE er mere udbredt.

Find Statens Serums Instituts overblik over risikoområder med TBE her.

I modsætning til Borrelia overføres TBE-virus hurtigt – ofte inden for få minutter – via flåtens spyt. Derfor hjælper det desværre ikke at fjerne flåten hurtigt, som det ellers gør ved Borrelia. Hos cirka en tredjedel af dem, der smittes med TBE, kan infektionen udvikle sig og ramme hjerne og hjernehinder. Det kan give alvorlige følger – som hukommelsesproblemer, balancebesvær eller høretab.

Hvordan beskytter du dig bedst mod flåtbid?

Det bedste du kan gøre for at undgå flåtbid, er at tænke forebyggelse – altså tage dine forholdsregler før du går ud i naturen. Heldigvis kræver det ikke de store forberedelser:

• Start med tøjet. Flåter sidder lavt og kravler op, så jo mere du dækker kroppen til, jo sværere får de ved at komme til. Lange bukser og ærmer er en god idé – især hvis du skal færdes i højt græs eller krat. Et lille trick er at stikke buksebenene ned i sokkerne – det ser måske ikke smart ud, men det virker.

• Flåtmidler kan give ekstra beskyttelse. Der findes godkendte produkter, som du kan påføre huden, for eksempel som spray eller roll-on. De virker ved at holde flåterne på afstand i en vis periode, afhængigt af indholdsstoffet og hvor længe du opholder dig udendørs. Det er en enkel måde at styrke din beskyttelse på, især hvis du ikke har mulighed for at dække kroppen helt til.

• Tjek jer selv, når I kommer hjem. Flåter kan sidde skjult i timevis, inden de bider sig fast, så det er en god vane at gennemgå huden. Vær særligt opmærksom på steder som knæhaser, lysken, armhuler, hårgrænsen og bag ørerne – dér, hvor huden er tynd, og flåten nemt får fat.

Sådan bruger du flåtmidler forebyggende

Flåtmidler skal på huden inden ophold i naturen – især hvis du skal i områder med højt græs, krat eller skov. Spray skal fordeles jævnt på de hudområder, der ikke er dækket af tøj. For eksempel ankler, arme og nakke.

Hvor ofte skal du genpåføre?

Det afhænger af produktet. Nogle midler beskytter i 4-6 timer, mens andre har en længere virketid. Læs altid anvisningen på emballagen. Den fortæller dig, hvor længe produktet virker, og hvor ofte du bør påføre. Har du svedt meget, været i vand eller tørret huden af med håndklæde, skal du som regel påføre endnu engang.

Hvad gør du, hvis du bliver bidt af en flåt?

Har en flåt bidt sig fast, er det vigtigt at fjerne den så hurtigt og skånsomt som muligt. Jo hurtigere du handler, jo mindre er risikoen for, at bakterier overføres.

Sådan fjerner du flåten:

• Brug en flåttang, flåtfjerner eller en finspidset pincet.
• Tag fat helt nede ved huden – så tæt på flåtens munddele som muligt.
• Træk forsigtigt flåten lige ud – undgå at vride, da det kan efterlade munddelene i huden.
• Skyl eller desinficér området med vand og mild sæbe, eller brug antiseptisk middel.
• Vask også hænderne grundigt bagefter.

Det er vigtigt ikke at bruge olie, neglelak, sprit eller andre husråd til at “kvæle” flåten. Det kan nemlig få den til at tømme sit maveindhold – og dermed øge risikoen for smitte.

Find vores smarte førstehjælpskit til flåtbid. (Vores kits er godkendt som medicinsk udstyr).

Er det din hund eller kat, der er blevet bidt af en flåt? Vi har også et førstehjælpskit til kæledyr, der har fået flåtbit (godkendt som medicinsk udstyr). Hvis du har hund eller kat, findes der også håndkøbslægemidler, der hjælper mod både lopper og flåter.

Hvad gør du, hvis flåtens hoved bliver siddende?

Hvis flåtens hoved (eller rettere kæben) bliver siddende, skal du ikke gøre noget. Du skal lade huden hele af sig selv. Forsøg ikke at grave det ud, da det kan irritere området yderligere. Rens stedet med vand og mild sæbe, og hold øje med rødme eller hævelse.

Hvornår skal du søge læge?

Hold øje med følgende tegn, hvis du er blevet bidt af en flåt:

• Rødme, der breder sig som en ring omkring bidstedet
• Feber, hovedpine eller influenzalignende symptomer efter et flåtbid
• Uforklarlig træthed, muskelsmerter eller hævede lymfeknuder
• Hvis flåten har siddet i huden i over 24 timer, og du er i tvivl om, hvorvidt den er fjernet korrekt
• Ved mistanke om TBE – for eksempel efter ophold i områder, hvor TBE-virus er kendt.

Er du i tvivl? Så kontakt altid din læge. Det er bedre at få en faglig vurdering end at gå og bekymre sig. Især hvis det drejer sig om børn, eller hvis du tidligere har haft reaktioner på flåtbid.

Hos os kan du altid få vejledning til, hvordan du håndterer flåtbid, men vi stiller ikke diagnoser. Vi hjælper dig med det, vi er bedst til – og guider dig gerne videre, hvis du har brug for lægehjælp.

Vil du vide mere om flåtbid og hvordan du bekæmper dem og andre insekter? Læs vores guide ‘7 råd til at bekæmpe flåter, myg og andre insekter’ her.

Tryghed, faglighed og hurtig hjælp – derfor vælger mange Apopro

Når det handler om din sundhed, skal du kunne stole på både produkterne og dem, du køber dem hos. Og det kan du hos Apopro. Vi er et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det er din garanti for, at vi følger alle gældende regler og kvalitetsstandarder.

Vores team består af farmaceuter og farmakonomer, som står klar til at rådgive dig, hvis du har spørgsmål om flåtmidler, anvendelse eller forebyggelse. Du kan kontakte os via chat, telefon eller mail og få personlig og faglig hjælp.

Vi gør det nemt for dig at handle apoteksvarer, når det passer dig og så endda med hurtig levering direkte til døren.