Migræne eller hovedpine? Læs mere om hvad der kendetegner migræne, medicin mod migræne og hvad du selv kan gøre for at mindske migræne. 

Symptomer på migræne

Migræne er hovedpine, som oftest sidder i den ene side af hovedet. Man kan overordnet have migræne med aura eller migræne uden aura.

Migræne uden aura er kraftig hovedpine, som varer fra 4- 72 timer. Migræne uden aura opstår som regel før 40 årsalderen og dobbelt så mange kvinder som mænd rammes. Hovedpinen er ledsaget af overfølsomhed for lys, lyd og evt. lugt. Ofte kan den også ledsages af kvalme og evt. opkastninger. 

Har man migræne med aura, oplever man at få synsforstyrrelser, føleforstyrrelser eller taleforstyrrelser op til 30 minutter før hovedpinen begynder. Hovedpinen kan være som let spændingshovedpine eller kraftig hovedpine, med eller uden ledsagesymptomer. Ledsagesymptomerne er, som beskrevet ved migræne uden aura, lys- og lydoverfølsomhed, samt kvalme og opkastninger.

Nogle migræneanfald kan mindskes eller helt undgås, ved at tage migræne medicin, så snart man får de første aurasymptomer. Man kan også få forebyggende medicin mod migræne.

Du kan læse vores guide om 5 gode råd mod hovedpine

Årsager til migræne

Man ved, at der er øget risiko for migræne, hvis ens forældre eller søskende lider af migræne.

Man ved ikke, hvad der starter et anfald, men man ved, at der under anfaldet er normal blodgennemstrømning i hjernen. Smerterne kommer fra nervefibre, som omgiver blodåre i hjerne og disse udvider sig under migrænen. Dette gælder for migræne med og uden aura. Der er flere ting der kan trigge et migræneanfald og dem kan man læse mere om længere nede i artiklen.

Nogle kvinder kan opleve, at der er en sammenhæng med menstruationscyklus og migræne. De fleste oplever, at anfaldene bliver færre og lettere med alderen. Kvinder, som lider af migræne, oplever oftest færre anfald i graviditeten, formentlig fordi der er et højere niveau af hormoner. Når man er gravid anbefales det normalt ikke at tage migrænemedicin. Tal altid med lægen, før du tager medicin, hvis du er gravid. Også hvis man bruger meget smertestillende, vil det altid være godt at drøfte det med sin egen læge. Der er også risiko for, at man ved at bruge medicin mod hovedpine gennem længere tid, pludselig ikke længere har effekt af dem og opnår den modsatte effekt. 

Hvad kan man gøre mod migræne?

Der er forskellige slags medicin mod migræne.

Behandling af migræne kan deles op i forskellige kategorier:

Akut anfaldsmedicin, som tages hurtigst muligt, når man mærker at der er migræne på vej. Det kan være paracetamolpræparater, og/eller NSAID præparater. 

Afslapning eller ekstra søvn, når man mærker at migrænen er på vej, kan også i nogen situationer forkorte eller mindske et anfald af migræne. Det gælder både her og i forhold til at tage akut anfaldsmedicin, at man kender sin krops signaler. Det vil ofte være muligt at finde nogle parametre, der er ens forud for migræne. Hvis man så handler på disse symptomer, ved at hvile, tage medicin eller begge dele, kan man i nogle tilfælde undgå at det bliver voldsomt og langvarigt. Det vil være noget, som kommer over tid, når man lærer signalerne at kende. Der vil også være situationer, hvor det måske ikke er muligt at handle på de første symptomer, men må handle på det senere.

Hvis man lider af kvalme, kan man evt. tage kvalmestillende medicin også. Der findes også midler mod migræne, som næsespray, stikpiller eller indsprøjtninger. Det er særligt effektivt, hvis man har svært ved at indtage migrænepiller, enten fordi man generelt har svært ved at sluge piller eller fordi man har kvalme pga. migrænen

Man kan også få forebyggende behandling, hvis man har mange og langvarige migræneanfald. Egen læge vil vurdere, om det skal afprøves og hvilken behandling af migræne, der skal iværksættes. Nogle vil også skulle afprøve flere midler mod migræne, før man opnår den bedste behandling. Ofte er det medicin, som skal ordineres af egen læge.

Hvordan forebygger man migræne?

Hvis man lider af migræne med eller uden aura, kan man ikke undgå anfald, der er dog mange ting, som kan trigge et migræneanfald og dem kan man læse mere om herunder:

• Man kan mindske migræneanfald ved at have en regelmæssig døgnrytme, hvor man står op og går i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver eneste dag. Skifteholdsarbejde kan øge risikoen for migræneanfald, da det netop betyder at døgnrytmen vil svinge over korte perioder.
• Stress kan have en sammenhæng med migræne, da de hormoner, som langvarig stress, bl.a. udløser, får musklerne til at trække sig sammen og spænde op. Det kan dermed medvirke til migræne. Det er dog forskelligt fra person til person, hvornår vi mærker stress og derfor vil to personer udsat for den samme mængde stress, ikke nødvendigvis opleve det som en trigger for migræne.
• Undersøgelser har vist at fysioterapi kan have en effekt på migræne.
• For nogle kan migræne bedres gennem yoga og meditation.
• Migræne kan for nogle bedres ved at undgå visse former for mad og drikke. De fødevarer, som oftest bliver nævnt er chokolade, rødvin, røget mad,  færdigretter, light drikkevarer, stærk ost og citrusfrugter. Da det er individuelt, hvad ens krop reagerer på, kan det være en fordel at skrive op, hvad man har spist og drukket det sidste døgn op til man får migræne. Det kan også være andre former for mad og drikke end de her nævnte. Hvis der er en ting der går igen, før hvert anfald af migræne, giver det i hvert fald mening at prøve at undgå det.
• Det kan ligeledes give mening at skrive op, hvornår man har migræne og hvor længe, så man på den måde har overblik over om det kommer oftere og om det varer kortere/længere. Hvilke midler mod migræne man har brugt og hvilken virkning, de har for ens velbefindende. Det vil også gøre det nemmere, når man henvender sig til lægen, både hvis man tror, at man har migræne eller man skal ændre i den nuværende migrænebehandling. Der findes flere forskellige hovedpine-dagbøger. De findes både som apps eller man kan printe dem ud.
• Hvis man lider af migræne kan der være yderligere hjælp at hente i patientforeningen, der hedder "Migræne og hovedpineforeningen".

Hvornår skal du søge læge?

Medicin mod migræne er på recept og derfor skal man opsøge sin egen læge, hvis man ikke har effekt af håndkøbsmedicinen.

Det er vigtigt at søge læge, når man har tilbagevendende kraftig hovedpine, den forværres over uger eller pludselig opstået kraftig hovedpine. Hovedpine kan også dække over andre sygdomme i kroppen og derfor er det vigtigt at tage det alvorligt og blive undersøgt.

Hvis du lider af migræne i en eller anden form og hyppigheden af anfaldene eller deres form ændrer sig, skal man ligeledes søge læge, det gælder også for migræne behandling, som har været effektiv, men pludselig ikke hjælper mere.

- Revideret april 2020 af Trine Lund, sundhedsplejerske