Apopro

Bygkorn i øjet: Symptomer og behandling

Rigtig mange har prøvet at vågne en morgen med et bygkorn. Øjenlåget er ømt og man spankulerer ud på badeværelset og i spejlet kan man se at øjenlåget er rødt og hævet. Bygkorn er en ufarlig, men generende tilstand, som næsten alle kommer til at stifte bekendtskab med i løbet af deres liv. Heldigvis forsvinder det typisk af sig selv, men nogle gange kan sådan et bygkorn være mere insisterende og man er nødsaget til at kontakte sin praktiserende læge.

Hvad er et bygkorn?

Et bygkorn opstår ved at enten en talgkirtel eller en hårkirtel bliver inflammeret.

Symptomerne på at der opstår betændelse i en kirtel, viser sig ved at øjenlåget hæver op og bliver rødt og ømt. Det kan både opstå på ydersiden af øjenlåget og på indersiden. Bygkorn er ikke farlige eller påvirker dit syn. Hævelsen kan selvfølgelig være ubehagelig og slemme hævelser kan påvirke dit udsyn en smule.

Hvad gør man ved bygkorn?

Typisk vil et bygkorn forsvinde helt af sig selv. Hvis du ønsker at hjælpe det lidt på vej, kan du prøve at:

  • Lægge varme, men ikke så varme at du brænder dig, klude eller vatrondeller på øjet. Du kan være heldig, at kirtlen så får “åbnet sig” og inflammationen bliver dæmpet.
  • Rense øjenomgivelserne og øjet med saltvand. Disse findes i praktiske engangspipetter, så du er sikret et rent produkt.

 

Køb saltvand til rensning af øjet

 

Hvordan får man bygkorn?

Rundt om øjet sidder der masser af kirtler. Både kirtler i forbindelse med øjenvipperne, men også talgkirtler til at smøre området omkring øjet. Disse kirtler kan blive stoppet til af talg og på den måde kan der opstå et bygkorn, når talg hopper sig op. Så hæver området og det kan blive irriteret, rødt og ømt.

Hvordan undgår jeg at få bygkorn?

Bygkorn opstår lidt ud af det blå og det er ikke noget du typisk selv er skyld i af få skabt. Men du kan prøve at lade være med at gnide dig for meget i øjnene og slet ikke hvis du har beskidte hænder og fingre. Bygkorn er ikke en smitsom sygdom, så det er heller ikke noget du kan få fra mennesker omkring dig.

Eksempel på produkt til lindring af ubehag i forbindelse med bygkorn i øjenområdet:

 

Blepha eyebag øjenmaske

 

Bygkorn med kontaktlinser

Hvis du er vågnet op med et bygkorn og du er kontaktlinsebruger, så bør du droppe dine kontaktlinser mens du har bygkornet og finde dine briller frem. På den måde får du ikke generet dine øjne yderligere eller får spredt mulige bakterier til dine kontaktlinser.

Hvor stammer bygkorn fra?

Vidste du at bygkorn på lægesprog hedder hordeolum? Navnet bygkorn stammer fra romerne, som synes tilstanden lignede et korn fra sorten byg. De så at øjenlåget var hævet, typisk i en lidt rund afgrænset form og ofte med en lysere plet for enden. Dette synes de lignede et bygkorn og navnet har hængt ved siden.

Kontakt egen læge

Hvis bygkornet bare ikke vil gå væk, så kan det blive nødvendigt at kontakte din læge. Lægen kan nemt og hurtigt stille diagnosen. I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt for lægen at henvise dig til en øjenlæge.

 

Læs mere om tørre øjne

Læs mere om øjenbetændelse

Læs mere om vitaminer til øjnene

 

Søger du mere rådgivning?

Har du brug for hjælp?