



Vitaminer kan indtages af alle, uanset alder, køn og aktivitetsniveau. Du bør se kosttilskud med vitaminer som et tilskud til kosten, og på emballagen kan du se hvornår du skal tage produkterne og det er som oftest på daglig basis.

Vitaminer kan indtages af alle, uanset alder, køn og aktivitetsniveau. Du bør se kosttilskud med vitaminer som et tilskud til kosten, og på emballagen kan du se hvornår du skal tage produkterne og det er som oftest på daglig basis.
Flere forskellige former for vitamin- og mineralpræparater
Helt grundlæggende er vitaminer essentielle for kroppen, hvis den skal fungere optimalt. Lige præcis derfor er det også meget vigtigt, at du husker at tage tilskud, hvis du ikke er dækket igennem kosten. Se derfor dine daglige vitaminpiller som et kosttilskud, som du kan tage i kombination med en sund og varieret kost. Husk, at det er helt individuelt fra person til person, hvad kroppen har brug for, når behovet skal dækkes.
Dine vitaminer skal ikke bare skylles ned med en kop kaffe. Hvis du har fundet ud af, at du er i vitaminmangel, og derfor skal til at tage dem som kosttilskud, så er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du skal indtage dem. Ligesom med mange andre ting, er der nemlig også her retningslinjer, som er gode at følge.
De fedtopløselige vitaminer består af A-vitamin, D-vitamin, E-vitamin og K-vitamin. Hvis dine fedtopløselige vitaminpiller skal optages bedst muligt, skal du helst spise dem med et måltid, der inkluderer noget af det gode fedt. De fedtholdige madvarer kan være et par skiver laks, lidt god olie eller fed ost.
De vandopløselige vitaminer er B-vitamin og C-vitamin. Disse vitaminer kan du tage når som helst på dagen, men gerne i forbindelse med et måltid, da det gør, at de bliver i kroppen i længere tid.
Følger du disse råd, vil du få mest ud af dine vitaminer.
Vinterhalvåret: De fleste får hvad de har brug for ved at spise sundt og varieret. I vinterhalvåret kan man have brug for ekstra D-vitamin, da man på vores breddegrader ikke får så meget sol og derved D-vitamin om vinteren.
Graviditet og vitaminer: Under graviditet kan kroppen også have behov for at få et højere indtag af specifikke vitaminer f.eks. folsyre og jern.
Det er vigtigt at vitaminer ikke skal være et alternativ til sund mad. De skal ses som et tilskud, hvis du af en eller anden grund ikke får dem gennem kosten.
