Apopro

Forskellige typer af vorter

Der findes mere end 60 forskellige vortevirusser. I det følgende afsnit kan du læse om nogle af de mest normale typer af vorter og hvordan du behandler dem.

Gode råd fra apoteket

Vorter indeholder en smitsom virus, der forårsager, at de ydre hudceller gradvist vokser og former en vorte. Der findes forskellige måder at behandle vorter på afhængigt af situationen

 

Eksempel på vortebehandling

Eksempel på vorteplaster

Hvad er vorter?

Vorter skyldes smitte med en virus, som kun smittes mellem mennesker. I øjeblikket kendes mere end 60 forskellige vortevirusser. Du kan læse mere om vorter her

Seboroiske vorter

Seboroiske vorter – populært også kaldet for ’gammelmandsvorter’ – er godartede tumorer, som kan være hudfarvede eller brune/sorte, og som med alderen udvikles hos de fleste mennesker – nogle udvikler få og andre udvikler mange. Vorterne kan generere kosmetisk og kan ligeledes forårsage kløe og irritation i huden.

Det anbefales, at du henvender til din læge, hvis du er i tvivl om der er tale om en seboroisk vorte

Mollusker (vandvorter)

Vandvorter er nogle små knopper på huden som er mellem 2 til 5 mm i diameter. Vandvorterne er hudfarvede, glatte og perlignende forandringer og sidder typisk på overkroppen og armenes bøjesider. Vandvorter findes også hos voksne og sidder typisk på kønsdelene og smitter ved seksuel kontakt. Hos voksne, hvor vandvorten sidder på andre dele af kroppen, ses især hos personer med nedsat immunforsvar

Behandling:

For det meste er det ikke nødvendigt med behandling ved vandvorter. Hvis der dog samtidig er kløende eksem, kan det nogle gange afhjælpes hvis du fjerne vorten.

Vandvorter kan fjernes kirurgisk, men man skal være opmærksom på, at det kan give ubehag. Dette sker ved enten at pirke indholdet ud med en kanyle eller ved at skrabe dem bort med en skarpske. Det kræver lokalbedøvelse med en bedøvende creme først. Vandvorterne kan ligeledes frysebehandles hos hudlægen.

Hånd- og fodvorter

Vorter på hænder og fødder er typisk 4-5 mm store og har en uregelmæssig overflade. Vorterne kan sidde enkeltvis eller i grupper. De vorter, som sidder i fodsålen, kan være ømme, hvis de udsættes for tryk. Huden omkring fodvorterne er ofte fortykket.

De fleste hånd- og fodvorter forsvinder af sig selv, men dette kan tage lang tid, typisk 1-2 år. Hvis du selv vil behandle vorten, anbefales det, at du bruger vortemiddel. Vorterne kan også fryses væk, men behandlingen kan gøre ondt, så den er mindre egnet til små børn.

Gode råd fra apoteket

 

  • Før vortebehandlingen kan du smøre en fed creme eller salve på den omkringliggende hud, så du undgår at gøre skade på den.

  • Når du behandler vorten afstødes huden, og derfor er det anbefalelsesværdigt, at du bruger en skalpel til at fjerne den døde hud efter behandlingen. Du kan også vælge at fjerne den fortrykkede hud over vorten inden selve behandlingen. Husk at kassere skalpellen efter brug, for at mindske risikoen for spredning!

  • Du kan ligeledes supplere eller behandle med et plaster indeholdende 40 % salicylsyre til fodvorter, som både opløser huden og forebygger smitte.

  • Efter behandlingen anbefales det, at du dækker vorten med et plaster, både for at undgå smitte men også smerter ved tryk.

 

Har du brug for hjælp?