Gå til hovedindhold
Fri fragt ved køb for over 249 kr. (Værdi 29 kr.)
Kampagnergreater than icon

Produkter

Produkt 1 af 0
  • Fast lav pris

Nicotinell

Nicotinell Fastmist

  • 300 dosis Mundhulespray, opløsning
  • 1 mg/pust
  • Nicotin
$nuværende pris  349,95 kr
Fragt ikon
Fri fragt ved køb for over 249 kr. (Værdi 29 kr.)

  • Bemærk, ingen returret på lægemidler
  • Fast lav pris gælder i forhold til markedet generelt

Produktdetaljer

Nicotinell FastMist afhjælper nikotin-abstinenssymptomer, herunder rygetrang hos voksne.


Behandlingen er beregnet til voksne rygere på 18 år og derover.

Bør ikke gives til unge under 18 år uden lægens anvisning.


I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Dosering

Den anbefalede dosis er:

  • Voksne:
    • Der kan bruges op til 4 pust i timen. Brug ikke mere end 2 pust pr. dosering og brug ikke mere end 64 pust (4 pust i timen i løbet af 16 timer) i døgnet.
  • Øjeblikkeligt rygeophør: For rygere, der er klar til øjeblikkeligt at holde op med at ryge. Patienten bør holde helt op med at ryge under behandlingen med Nicotinell Fastmist. Nedenstående oversigt viser den anbefalede brug af mundhulesprayen ved fuld behandling (Trin I) og under nedtrapning (Trin II og Trin III).
    • Trin I: Uge 1-6: Brug 1 eller 2 pust, når der normalt ville være røget en cigaret, eller hvis der opstår trang. Brug endnu et pust, hvis trangen ikke er forsvundet inden for få minutter efter det første pust. Hvis der er brug for 2 pust, kan de efterfølgende doser tilføres som 2 pust i træk. De fleste rygere vil have behov for 1-2 pust hver halve til hele time.
    • Trin II: Uge 7-9: Start med at nedsætte antal pust pr. dag. I slutningen af uge 9 bør du kun bruge HALVDELEN af det antal pust, der blev brugt i gennemsnit pr. dag i Trin I.
    • Trin III: Uge 10-12: Fortsæt med at nedsætte antal pust pr. dag, så der i uge 12 ikke bruges mere end 4 pust om dagen. Anvendelsen af mundhulespray bør ophøre, når forbruget er nedsat til 2-4 pust pr. dag.
  • Klargøring; Inden første anvendelse, trykkes hårdt 3 gange på toppen af dispenseren med pegefingeren indtil en fin spray fremkommer.
  • Efter klargøring; Peg spraydysen så tæt som muligt på den åbne mund. Tryk hårdt på toppen af dispenseren og udløs ét pust (en spraydosis) ind i munden. Undgå at ramme læberne. Inhaler ikke, mens sprayen bruges, så det undgås, at der kommer spray i luftvejene.
  • Lad være med at synke i et par sekunder efter brug af sprayen, for at opnå det bedste resultat.
Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel:
    • hvis du er allergisk over for nicotin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Imdur (se indlægssedlen).
    • eller har røget.
  • Advarsler og forsigtighedsregler:
    • Bør ikke anvendes af ikke-rygere.
    • Tal med lægen, hvis du for nylig (inden for de seneste 3 måneder)
      • har haft et hjerteanfald eller slagtilfælde (blødning eller blodprop i hjernen)
      • har brystsmerter (ustabil angina pectoris) eller angina pectoris i hvile
      • har en hjertelidelse, der påvirker din puls eller hjerterytme
      • har forhøjet blodtryk, som ikke er kontrolleret med medicin
      • nogensinde har haft allergiske reaktioner, der medførte hævede læber, ansigt og hals (angioødem) eller kløende udslæt (nældefeber). Denne form for reaktion kan sommetider udløses ved anvendelse af nicotinerstatningsprodukter, har svær eller moderat leversygdom, har en svær nyresygdom, har diabetes, har en overaktiv skjoldbruskkirtel, har en svulst i binyren (fæokromocytom), har mavesår eller sår på tolvfingertarmen eller har betændelse i spiserøret.
      • Nicotinell FastMist indeholder ethanol, natrium, propylenglycol og benzylalkohol.
        • indeholder 7 mg alkohol (ethanol) pr. pust svarende til 100 mg/ml. Mængden i 1 pust af dette lægemiddel svarer til mindre end 2,5 ml øl eller 1 ml vin. Den mindre mængde alkohol i dette lægemiddel vil ikke have nogen nævneværdig effekt.
        • indeholder 0,5 mg natrium (hovedkomponent af madlavnings-/bordsalt) pr. pust. Dette svarer til 0,025% af det anbefalede maximale daglige indtagelse af natrium for en voksen.
        • indeholder 10,95 mg propylenglycol pr. pust svarende til 156,43 mg/ml.
        • indeholder 0,018 mg benzylalkohol pr. pust svarende til 0,26 mg/ml. Benzylalkohol kan medføre allergiske reaktioner.
  • Brug af anden medicin:
    • Tal med lægen, hvis du tager medicin, der indeholder:
      • theophyllin til behandling af astma
      • tacrin mod Alzheimers sygdom
      • clozapin til behandling af skizofreni
      • ropinirol til behandling af Parkinsons sygdom.
  • Mad, drikke og alkohol:
    • Du må ikke spise eller drikke, mens du bruger mundhulesprayen.
  • Graviditet og amning:
    • Det er meget vigtigt at holde op med at ryge under en graviditet. Det er bedst, hvis du kan holde op med at ryge uden brug af midler, der indeholder nicotin. Hvis du ikke er i stand til at gøre det, bør du kun bruge Nicotinell FastMist i samråd med sundhedspersonale, der er tilknyttet din graviditet.
    • Nicotinell FastMist skal undgås under amning, da nicotin går over i modermælken og kan påvirke barnet. Hvis din læge har anbefalet, at du bruger Nicotinell FastMist, skal sprayen bruges umiddelbart efter amning og ikke i to timer før amning.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Ingen mærkning.
  • Overdosering:
    • Symptomerne på overdosering er kvalme, opkastning, øget spytdannelse, mavepine, diarré, øget svedtendens, hovedpine, svimmelhed, ændret hørelse og en udtalt følelse af svækkelse. Disse symptomer kan i forbindelse med høje doser følges af lavt blodtryk, svag og uregelmæssig puls, åndedrætsbesvær, ekstrem træthed, kredsløbskollaps og kramper.
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

  • Nogle af de uønskede virkninger, som du oplever, når du holder op med at ryge, kan være abstinenssymptomer, der skyldes den reducerede indtagelse af nicotin. Disse virkninger omfatter: Irritabilitet, aggression, utålmodighed eller frustration, angstfølelse, rastløshed eller besvær med at koncentrere sig, opvågnen om natten eller søvnforstyrrelser, øget appetit eller vægtstigning, tristhed, rygetrang, nedsat hjertefrekvens (puls), blødende gummer eller sår i munden, svimmelhed eller uklarhed, hoste, øm hals, stoppet eller løbende næse, forstoppelse. Hold op med at bruge Nicotinell FastMist og kontakt straks en læge, hvis du oplever en eller flere af disse sjældne alvorlige bivirkninger (tegn på angioødem): Hævet ansigt, tunge eller svælg, synkebesvær, udslæt og åndedrætsbesvær.

  • Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
    • Hikke (dette er særligt udbredt), hovedpine, kvalme, irritation i halsen.
  • Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
    • Lokale virkninger så som en brændende følelse, betændelse i munden, ændringer i smagssansen, mundtørhed eller øget mængde spyt, sure opstød, halsbrand, smerter eller ubehag i maven, opkastning, luftafgang fra tarmen eller diarré, træthedsfølelse, overfølsomhed (allergi), snurrende, prikkende fornemmelse, hoste.
  • Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
    • Påvirkninger af næsen, så som stoppet næse, nysen, løbende næse, hivende vejrtrækning (bronkospasme) eller en følelse af, at det kræver ekstra kræfter at trække vejret (dyspnø), spænding i halsen, rødmen, øget svedtendens, påvirkninger af munden så som en snurrende, prikkende fornemmelse, inflammation af tungen, sår i munden, skader på mundslimhinden eller forandringer i lyden af din stemme, smerter i munden og halsen, ræben, blødende gummer, hjertebanken (en unormal oplevelse af dine hjerteslag), øget puls, for højt blodtryk, udslæt og/eller kløe (pruritus, urticaria) i huden, unormale drømme, brystsmerter og ubehag i brystet, kraftesløshed og svaghed, ubehag.
  • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
    • Synkebesvær, følelsesløshed i munden, opkastningsfornemmelser.
  • Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
    • Sløret syn, øjnene løber (tåreflåd), halstørhed, ubehag i maven, læbesmerter, unormal hjerterytme, rødmen af huden, allergiske reaktioner herunder hævelse af ansigt og mund (angioødem eller anafylaktisk reaktion).
Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Ingen særlige opbevaringsforhold.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret d. 25/10-2024


Specifikationer

Indhold

300 dosis Mundhulespray, opløsning

Varenummer

39557

Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Recept ikon
Receptmedicin til døren

Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig

Fragt ikon
Hurtig levering

Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder

Pakning ikon
Personlig rådgivning

Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig

Dit online apotek er altid åbent

Bestil receptmedicin online

For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.

Apopro
Apotekerteam

Har du brug for hjælp?

Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.