Produktinformation:
Nicotinell Spearmint (Haleon Denmark ApS), medicinsk tyggegummi, 2 mg og 4 mg (nicotin).
Virkning og anvendelse:
Dæmper trang til rygning hos personer der er motiverede for at stoppe med at ryge, der ikke kan eller ikke ønsker at stoppe med at ryge, men som ønsker at reducere rygningen. Nicotinell bør ikke gives til unge mellem 12 og 17 år uden lægens anvisning. Nicotinell bør ikke bruges af børn under 12 år.
Kontraindikationer:
Allergisk over for nicotin eller et af de øvrige indholdsstoffer (Gumbase (indeholder butylhydroxytoluen (E321)), xylitol, calciumcarbonat (E170), sorbitol (E420), mannitol (E421), natriumcarbonat, vandfri, natriumhydrogencarbonat, natural Mint smagsstof, novamint spearmint, polacrillin, glycerol (E422), levomenthol, sucralose, gelatine, titandioxid (E171), acesulfam-kalium (E950), carnaubavoks, talcum).
Tal med lægen:
Du ryger og har dårligt hjerte og/eller kredsløb, alvorligt forhøjet blodtryk, smerter i brystet eller dårligt hjerte, forkalkning i hjernens blodkar, har haft hjerneblødning eller blodprop i hjernen, har tillukning af blodkar langt fra hjertet, for nylig har fået en bypass operation i hjertet, ballonudvidelse af kranspulsårerne eller en anden hjerteoperation, har diabetes, for højt stofskifte, som ikke er behandlet, har en svulst i binyremarven, har dårlig lever, har meget dårlige nyrer, har eller har haft krampeanfald/epilepsi, har mavesår og sår på tolvfingertarmen, du har tandprotese. Tyggegummiet kan klæbe til tandprotesen og i sjældne tilfælde beskadige den.
Brug af anden medicin:
Tal med lægen, hvis du tager lægemidler som f.eks theofyllin, tacrin, olanzapin og clozapin.
Graviditet, amning og fertilitet:
Du bør ikke ryge og/eller benytte nicotinsubstitutions-behandling. Spørg lægen, hvis du er ryger og ønsker hjælp til at stoppe. Hvis du tager Nicotinell skal du tage det lige efter amning eller senest 2 timer før, du skal amme. På den måde giver du dit barn mindst nikotin.
Dosering:
1 stykke Nicotinell Spearmint medicinsk tyggegummi tygges ved rygetrang. Tages når du føler trang til at ryge. Normalt forbrug er 8-12 stykker tyggegummi pr. dag, dog højst 15 stykker tyggegummi á 4 mg pr. dag og 24 stykker tyggegummi á 2 mg pr. dag. Brug ikke mere end et tyggegummi pr. time.
Nedsat nyre- og leverfunktion: Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Du skal følge lægens anvisninger.
Rygeophør:
- Behandlingsvarigheden er individuel. I de fleste tilfælde bør behandlingen fortsætte i mindst 3 måneder. Efter 3 måneder bør antallet af medicinsk tyggegummi gradvist nedsættes. Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stykker medicinsk tyggegummi om dagen. Regelmæssig anvendelse af Nicotinell Spearmint medicinsk tyggegummi bør ikke anvendes længere end 12 måneder.
Rygereduktion:
- Nicotinell Spearmint medicinsk tyggegummi bør anvendes mellem rygeperioder for at forlænge det røgfrie interval og med den intention at reducere rygningen så meget som muligt. Regelmæssig anvendelse af Nicotinell Spearmint medicinsk tyggegummi bør ikke anvendes længere end 12 måneder.
Vær opmærksom på, at nikotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give en dødelig forgiftning hos små børn.
Overdosering:
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget flere Nicotinell tyggegummi, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet og du føler dig utilpas. Tag pakningen med. Symptomer på overdosering: Kvalme, øget spytflåd, mavesmerter, diarré, svedudbrud, hovedpine, svimmelhed, høre- og synsforstyrrelser, afkræftelse og du kan kaste op. Ved høje doser: Lavt blodtryk med besvimelse, svag og uregelmæssig puls, meget hurtig puls; åndedrætsbesvær, fysisk og psykisk udmattelse og kramper. Kontakt lægen, skadestuen eller ring evt. 112 hvis du får disse symptomer.
Bivirkninger:
- Alvorlige bivirkninger:
- Sjældne bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede): Uregelmæssig puls og overfølsomhedsreaktioner f.eks. hævelser i ansigtet, munden eller halsen (angioødem). Stop med at tage Nicotinell Spearmint og kontakt straks lægen eller skadestuen, hvis du får hævelser i ansigtet, tunge og/eller halsen, og/eller synkebesvær eller nældefeber forekommer samtidig med vejrtrækningsproblemer (angioødem).
- Ikke alvorlige bivirkninger:
- Almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede): Svimmelhed, hovedpine, og søvnforstyrrelser, hikke, maveproblemer, kvalme, opkastning, forøget spytproduktion, inflammation af mundslimhinder, mundtørhed, forstoppelse, sureopstød, halsbrand, hoste, irritation i svælget. Smerter i mund, hals og kæbemuskler kan forekomme.
- Ikke almindelige bivirkninger (det sker hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede): Hjertebanken, hududslæt og nældefeber.
Pakningsstr.:
12, 24, 48, 84, 96 og 204 stykker tyggegummi. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk. Dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 11/03 2024