Gå til hovedindhold

YOUCARE

YOUCARE er en premium intimplejeserie, som er designet til at rense og pleje intimområdet, forebygge gener i forbindelse med intimbarbering og opretholde en sund vaginalflora samtidig med, at den tilbyder oplevelsen af luksus, selvforkælelse og velvære.

Find alle produkter i YOUCARE serien her - og læse mere om produkterne nederst på siden.

YOUCARE Serien

De fire intimplejeprodukter består af nøje udvalgte ingredienser, som i stor udstrækning er veganske og økologiske. Emballagen er ligeledes valgt med omhu, idet meget af den består af genbrugsplast og bioplast. Serien henvender sig således til kvinder, som går op i sundhed, kvalitet og bæredygtighed.

Et sundt og afbalanceret intimområde har afgørende betydning for kvinders helbred og for følelsen af velvære. Derfor er rutinemæssig pleje af intimområdet med produkter, der er udviklet til netop dette formål lige så vigtig som al anden pleje.

protect INTIMATE WASH AND SHAVE

protect er en blød og mild skumsæbe, som er udviklet til intimvask og -barbering. Skumsæben egner sig til sensitiv hud og kan anvendes dagligt eller efter behov.

Produktets lave pH-værdi er med til at sikre opretholdelse af intimområdets naturlige pH-balance. Den delikate skumformel er beriget med masser af økologiske, fugtgivende og plejende ingredienser, som nærer huden og gør intimvask og -barbering behagelig og skånsom. Huden efterlades ren, blød og i balance.

Om ingredienserne:

Aloe Vera virker beroligende på huden og har fugtighedsbevarende og antibakterielle egenskaber. Mælkesyre fugter og renser, modvirker irritation og er med til at sikre en optimal vaginalflora. Glycerin hjælper med at binde fugt i huden og har en forbedrende effekt på hudens spændstighed. Det vitaminrige lakridsrodsekstrakt, Glycyrrhiza Glabra Root Extract, tilfører næring og virker talgregulerende og beroligende. Allantoin hjælper med at bevare fugtbalancen og fremme hudens evne til at generere nyt væv. Citronsyre har eksfolierende og pH-regulerende egenskaber og hjælper med at undgå tilstoppede porer.

Hvorfor skal du anvende protect til intimvask/ -barbering?

At bruge protect INTIMATE WASH AND SHAVE til rutinemæssig vask og evt. -barbering er en ideel måde at passe på dit underliv og gøre intimpleje til en wellnessoplevelse. Du gør noget godt for din intimflora ved at forebygge og afhjælpe intim ubalance, og samtidig sikrer du hensigtsmæssig vask og nænsom barbering med et produkt, der egner sig til begge dele.

protect anvendes i badet på fugtig hud og påføres udvendigt i intimområdet.

soothe INTIMATE SHAVE MIST

soothe er et beroligende, plejende og fugtgivende aftershave produkt, som sprayes på intimområdet efter barbering for at reducere synlige tegn på irritation og røde knopper. Misten egner sig til sensitiv hud og kan anvendes dagligt eller efter behov.

Den forfriskende mist er tilpasset underlivets lave pH-værdi og er derfor med til at sikre opretholdelse af intimområdets naturlige flora. Produktet indeholder mange naturlige og økologiske ingredienser, som er særligt egnede til nybarberet hud i intimområdet, fordi de virker antiinflammatorisk og er med til at genoprette en naturlig barriere. Huden efterlades fugtet, beroliget og smidig.

Om ingredienserne:

Aloe Vera har beroligende, plejende, fugtighedsbevarende og antibakterielle egenskaber. Mælkesyre fugter i dybden, renser nænsomt, modvirker irritation og er med til at sikre en god vaginalflora. Morgenfrueolie, som plejer, fugter og blødgører, har en antiinflammatorisk og beroligende effekt på irriteret hud. Olien indeholder E-vitamin, som øger hudens antioxidantiske forsvar ved at reparere huden, styrke hudbarrieren og beskytte den, hvilket har en god virkning på hudens sundhed og udseende. Kombinationen af Xylitolglycerid, Anhydroxylitol og Xylitol forbedrer hudens fugtreserver og begrænser tab af fugt i alle hudlag, og samtidig øges produktionen af kollagen. Glycerin hjælper med at binde og bevare fugt og har en forbedrende effekt på hudens spændstighed. Citronsyre har eksfolierende og pH-regulerende egenskaber og hjælper med at undgå tilstoppede porer.

Hvorfor skal du anvende soothe efter intimbarbering?

Når du fører en skraber henover huden, irriterer du huden og gør den ekstra sårbar og modtagelig over for bakterier, fordi porer og hårsække åbnes. Og hvis bakterier trænger ned i de åbne porer i huden, kan du risikere at få røde knopper og irriteret hud, og det kan for nogle give kløe og udvikle sig til røde udslæt. Ved at bruge soothe INTIMATE SHAVE MIST efter barbering sikrer du hensigtsmæssig pleje og omsorg af dit nybarberede intimområde. Produktet indeholder ingredienser med bakteriedræbende, beroligende og helende egenskaber og bidrager til at genoprette og styrke hudens barriere. Dette reducerer følsomheden over for bakterier, og huden efterlades ren, fugtet og modstandsdygtig.

soothe anvendes på tør hud og påføres udvendigt i intimområdet.

nurture INTIMATE CREAM

nurture er en plejende, ekstra fugtgivende og blødgørende intimcreme, som er udviklet til at genoprette og styrke hudbarrieren samt modvirke og afhjælpe udtørring af huden i intimområdet. Cremen egner sig til særlig sensitiv hud og kan anvendes flere gange dagligt eller efter behov.

nurtures pH-værdi er på det samme lave niveau som underlivet og bidrager derfor til, at intimområdets naturlige balance bevares. Det høje fedtindhold på 89 % bidrager til en sund fugtbalance og er med til at danne en barriere, som beskytter dit intimområde. Produktet indeholder mange økologiske og plejende ingredienser, som er særligt egnede til den følsomme hud i intimområdet. Huden efterlades fugtet, blødgjort og beskyttet.

Om ingredienserne:
Aloe Vera virker beroligende og har fugtighedsbevarende og antibakterielle egenskaber. Bivoks er med til at styrke hudens barrierefunktion. Macademiaolie indeholder squalene og oleinsyre, som i celle-regenerering. Sheabutter er rig på essentielle omega-3- og omega-6-fedtsyrer, som booster hudens egne naturlige olier og styrker hudens barrierefunktion. Glycerin hjælper med at binde og bevare fugt og har en forbedrende effekt på hudens spændstighed. Vitex Agnus Castus-ekstrakt bidrager til naturlig beskyttelse, forbedrer fugtbalancen og er med til at modvirke inflammationer og irritationer. Mælkesyre fugter og renser, modvirker irritation og bidrager til en optimal intimflora. Citronsyre har eksfolierende og pH-regulerende egenskaber og hjælper med at undgå tilstoppede porer.

Hvorfor skal du anvende nurture INTIMATE CREAM?

Et sundt, velplejet og afbalanceret intimområde med god fugtbalance har afgørende betydning for din intime sundhed og for din følelse af velvære. Nurture INTIMATE CREAM er udviklet til rutinemæssig pleje af dit intimområde. Cremen er især god, hvis du er generet af tør, skrøbelig og irriteret hud, som har brug for ekstra pleje, fugt og beskyttelse.

nurture anvendes på tør hud og påføres udvendigt i intimområdet.

stabilise PROBIOTIC CAPSULES

stabilise er et probiotisk kosttilskud i kapselform, som indeholder mælkesyrebakterier. Bakterierne, som findes naturligt i underlivet, bidrager til at forebygge eller afhjælpe gener ved bakteriel ubalance. Kapslerne er udviklet i samarbejde med Novonesis (tidligere Chr. Hansen) og er dokumenterede og klinisk testede.

Om indholdet:

En kapsel indeholder 10 milliarder levedygtige vaginale probiotiske mælkesyrebakterier, som er stabile over for mave- og galdesyre. Bakterierne er fordelt på fire bakteriestammer:

  • crispatus LbV88: 4,0 mia. / 40.0 mg *
  • rhamnosus LbV96: 4,0 mia. / 40.0 mg
  • gasseri, LbV150: 1,2 mia. / 12.0 mg
  • jensenii LbV116: 0,8 mia. / 8.0 mg

I løbet af holdbarhedsperioden reduceres de levende bakterier gradvist.

Kapslerne er veganske, laktosefri, glutenfri og gelatinefri.

* Crispatus

Et nyligt publiceret studie1 har vist, at ubalance i vaginalfloraen kan påvirke fertiliteten negativt og forårsage for tidlig fødsel, samt at mælkesyrebakterien crispatus i særlig grad havde en positiv effekt. stabilise PROBIOTIC CAPSULES og er helt unikt, fordi kapslerne netop indeholder mælkesyrebakterien crispatus.

Anvendelse og opbevaring

Hvis du oplever vaginal ubalance og overvejer at spise mælkesyrebakterier som kosttilskud, anbefales det, at tilskuddet indtages på tom mave inden sengetid, så bakterierne får ro til at virke natten over.

Anbefalet daglig dosis: 1 kapsel dagligt og ved gener 2 kapsler dagligt. Kapslerne kan synkes hele eller skilles ad, og pulveret kan opløses i vand. Anbefalet daglig dosis bør ikke overskrides. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost og sund livsstil.

stabilise opbevares ved stuetemperatur og utilgængeligt for børn.