




Du har fundet vej til vores udvalg af Telfast 120 mg, som er håndkøbslægemiddel til behandling af allergi. Det indeholder antihistaminet fexofenadin, der bruges til at lindre allergiske symptomer som nysen, rindende øjne og løbende næse på grund af for eksempel høfeber. Telfast virker ved at dæmpe kroppens reaktion på det stof, der udløser allergiske symptomer.
Vidste du, at den begyndende virkning af Telfast 120 mg typisk ses inden for ca. 1 time?
Telfast 120 mg er håndkøbslægemiddel til behandling af allergi. Telfast 120 mg indeholder det aktive stof fexofenadin, som er et antihistamin. Det bruges til at lindre allergiske symptomer som nysen, rindende øjne, løbende næse eller stoppet næse ved blandt andet høfeber (allergisk rhinitis).
Når du får en allergisk reaktion, frigiver kroppen signalstoffet histamin. Det er histamin, der er med til at give symptomer som nysen, løbende næse og kløende øjne. Fexofenadin virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion. Begyndende virkning ses inden for 1 time og varer ca. 24 timer.
Fexofenadin hører til de nyere antihistaminer og passerer i mindre grad blod-hjerne-barrieren end ældre antihistaminer. Det er forbundet med en lavere risiko for sløvhed, men bivirkninger kan stadig forekomme.
Den anbefalede dosis er 1 tablet dagligt. Det er vigtigt, at du følger doseringsvejledningen i indlægssedlen og kontakter læge, hvis dine symptomer ikke forbedres. Telfast 120 mg kan bruges af voksne og børn over 12 år.
Tefal 120 mg fexofenadinhydrochlorid, 10, 30 og 100 sk. filmovertrukne tabletter (læs uddrag af produktresumé her).
Der findes flere forskellige typer allergimedicin. Hvilken behandling der passer bedst, afhænger af dine symptomer, hvor længe de varer, og hvordan de påvirker din hverdag.
Telfast 120 mg kan være en mulighed, hvis du oplever symptomer på høfeber (allergisk rhinitis) og har brug for et antihistamin til at lindre generne.
Ved høfeber
Hvis du reagerer med allergiske symptomper på pollen, husstøvmider eller dyrehår, kan du opleve:
Her kan et antihistamin som fexofenadin være relevant, fordi det dæmper histaminens effekt og dermed lindrer symptomerne. For nogle er tabletbehandling tilstrækkelig. For andre kan det være nødvendigt at kombinere med for eksempel næsespray eller øjendråber fra andre mærker – afhængigt af symptomernes sværhedsgrad.
Læs mere om symptomer på høfeber her.
For at få den ønskede effekt er det vigtigt at tage Telfast 120 mg som angivet i indlægssedlen og i den anbefalede dosering.
Telfast 120 mg synkes hel med vand. Det anbefales som udgangspunkt at tage tabletten før et måltid.
Den typiske dosering til voksne og børn over 12 år er én tablet dagligt. Det er vigtigt ikke at tage en højere dosis end anbefalet, medmindre det er aftalt med læge.
Har du glemt en dosis, skal du ikke tage dobbeltdosis som erstatning. Fortsæt blot behandlingen som planlagt.
Der findes flere forskellige antihistaminer på markedet, og selvom de alle har til formål at dæmpe allergiske symptomer, er der forskelle i både aktivt stof, virkningsprofil og bivirkningsmønster.
Telfast 120 mg indeholder fexofenadin, som er et anden generations antihistamin. Det betyder, at det i mindre grad passerer blod-hjerne-barrieren sammenlignet med ældre antihistaminer. For de fleste medfører det en lavere risiko for sløvhed.
Andre håndkøbsantihistaminer indeholder for eksempel:
Alle disse er anden generations antihistaminer, der virker ved at blokere H1-receptorer og dermed hæmme histaminens effekt. Forskellen ligger primært i, hvordan kroppen optager og nedbryder stoffet, hvor hurtigt det virker, og hvor stor risikoen er for bivirkninger som døsighed.
Nogle antihistaminer kan i højere grad være forbundet med træthed end andre. Individuelle forskelle spiller en stor rolle, og valg af præparat bør ske ud fra behov og eventuel rådgivning.
Derudover findes der ældre antihistaminer, som i højere grad virker sløvende. De bruges i dag sjældnere mod almindelig høfeber, men kan have andre anvendelser. De indeholder for eksempel promethazin, meclozin og clemastin og diphenhydramin.
Selvom Telfast 120 mg er et håndkøbslægemiddel, er det ikke relevant for alle. Der er situationer, hvor du ikke bør tage det – eller hvor du først skal tale med læge.
Du må ikke tage Telfast, hvis du er overfølsom over for fexofenadin eller et af de øvrige indholdsstoffer i tabletten. Har du tidligere haft en allergisk reaktion på præparatet, skal du naturligvis undgå det.
Hvis du har nedsat nyre- eller leverfunktion, hjerteproblemer, forhøjet puls eller er ældre bør du rådføre dig med lægen inden du tager Telfast.
Er du gravid, bør du kun tage Telfastefter aftale med læge. Under amning må Telfast ikke anvendes, da det aktive stof kan overføres til barnet via modermælken.
Hvis du tager medicin mod for meget mavesyre, der indeholder aluminium- eller magnesiumhydroxid, kan det reducere virkningen af Telfast. De to typer medicin bør derfor tages med mindst to timers mellemrum.
Er du i behandling med anden medicin og i tvivl om kombinationen, er det en god idé at få det vurderet. Du kan altid kontakte os på chat, telefon eller mail hvis du er i tvivl om du kan tage Telfast samme med anden medicin.
Hvis du har taget mere Telfast end anbefalet, og du føler dig utilpas, skal du kontakte læge eller skadestue. Symptomer på overdosering kan være svimmelhed, døsighed, træthed og mundtørhed.
Telfast er ikke klassificeret med advarsel om påvirkning af trafik- og arbejdssikkerhed, men du bør undlade at køre bil eller betjene maskiner, hvis du oplever svimmelhed eller døsighed.
Som med al anden medicin kan Telfast 120 mg give bivirkninger – men det er ikke alle, der oplever dem. De fleste bivirkninger er milde og forbigående.
Almindelige bivirkninger
(kan forekomme hos mellem 1 og 10 brugere)
Disse symptomer er typisk lette og forsvinder ofte af sig selv. Oplever du døsighed eller svimmelhed, bør du være opmærksom i situationer, hvor det kræver fuld koncentration.
Ikke almindelige bivirkninger
(kan forekomme hos mellem 1 og 100 brugere)
Bivirkninger med ukendt hyppighed
I sjældne tilfælde kan der opstå alvorlige overfølsomhedsreaktioner. Det kan vise sig som hævelse af tunge, læber, hals eller ansigt (angioødem), rødme, trykken for brystet eller åndedrætsbesvær. Oplever du disse symptomer, skal du kontakte læge med det samme.
Derudover er der rapporteret om:
Det er vigtigt at huske, at listen ikke er udtømmende. Du finder en komplet oversigt i indlægssedlen eller produktresuméet.
Når det gælder børn og allergimedicin, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på både alder, dosering og symptomer.
Telfast tabletter120 mg er beregnet til voksne og børn over 12 år. Det betyder, at præparatet som udgangspunkt ikke bør anvendes til børn under 12 år, medmindre det sker efter lægens anvisning.
Har dit barn symptomer på høfeber (som nysen, kløende øjne eller løbende næse) eller nældefeber med kløende udslæt, kan der være behov for behandling. Men her afhænger valget af barnets alder, symptomernes sværhedsgrad og varighed. I de fleste tilfælde vil andre antihistaminer i børnedoser være mere egnede.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, om symptomerne reelt skyldes allergi. Ved vedvarende næseproblemer, udtalt træthed, feber eller påvirket almentilstand bør barnet vurderes af læge.
Når du bestiller Telfast 120 mg eller et andet middel mod allergi hos os, er det trygt at vide, at du selvfølgelig handler på et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen, som også er medlem af Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at du får den præcis samme faglige standard og tryghed, som hvis du stod på et fysisk apotek. Vi er bare online.
Hos os er det farmaceuter og farmakonomer, der sidder bag skærmen. Vi pakker din medicin, og vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål. Er du i tvivl om valg af antihistamin, dosering eller kombination med anden medicin? Så hjælper vi dig gerne videre. Vi tilbyder både rådgivning via chat og over telefon.
Vi har hurtig levering på 0-2 hverdage: