Du har fundet vej til vores udvalg af Libero bleer til nyfødte. De første uger med en baby er fyldt med nærhed, amning og mange bleskift. Huden er sart, og behovet for hyppige skift er stort. Derfor er det vigtigt med en ble, der sidder godt, absorberer effektivt og føles blød mod den lille krop. Libero bleer er udviklet med fokus på disse egenskaber.
Vidste du, at en nyfødt typisk bruger mellem 8 og 12 bleer i døgnet?
Du har fundet vej til vores udvalg af Libero bleer til nyfødte. De første uger med en baby er fyldt med nærhed, amning og mange bleskift. Huden er sart, og behovet for hyppige skift er stort. Derfor er det vigtigt med en ble, der sidder godt, absorberer effektivt og føles blød mod den lille krop. Libero bleer er udviklet med fokus på disse egenskaber.
Vidste du, at en nyfødt typisk bruger mellem 8 og 12 bleer i døgnet?
Når du skifter ble op til 10–12 gange i døgnet, skal det bare fungere. Derfor vælger mange forældre Libero. Libero bleer er udviklet med smarte funktioner, som gør en forskel i hverdagen:
Vådindikator
En lille streg foran på bleen skifter farve, når barnet har tisset. Det gør det nemt at se, om bleen er våd – uden at du behøver åbne den. En praktisk hjælp, især om natten eller hos meget små børn, hvor mængden kan være svær at mærke.
Lækagebarriere og ryg-lomme
Libero touch 1 har en lille lomme bagpå, som hjælper med at holde afføring inde i bleen. Det kan mindske risikoen for lækage op ad ryggen – noget mange forældre hurtigt lærer at sætte pris på.
Hudvenlige og åndbare materialer
Overfladen er blød mod den sarte hud. Samtidig de gør fleksible sider med elastikker, at bleen følger barnets bevægelser uden at stramme.
God absorbering og hurtig fordeling af fugt
Nyfødte tisser ofte og i små mængder. Bleens kerne er designet til hurtigt at opsuge og fordele fugten, så fugten fordeles i bleens kerne og holder huden mere tør mellem skiftene.
Desuden er Liberbos bleer både Svanemærkede og Asthma Nordic Allergy certificerede .
Libero til de mindste: Fra premature til 2–5 kg
Den første tid er ikke ens for alle børn. Nogle fødes før termin og har brug for ekstra små størrelser. Andre starter i størrelse 1 fra begyndelsen. Derfor finder du hos Apopro både Libero Premature (1-2,5 kg) og Libero Touch str. 1 (2–5 kg).
Libero Premature – til for tidligt fødte børn
For tidligt fødte børn har særligt tynd og følsom hud. Her er pasform og materialer afgørende. Libero Premature er udviklet i en mindre størrelse, så bleen slutter tæt uden at fylde unødigt omkring mave og ben.
En korrekt tilpasset ble er vigtig, fordi selv små folder eller tryk kan belaste huden. Samtidig skal absorberingen fungere effektivt, da også meget små mængder fugt kan påvirke den sarte hudbarriere. Libero Premature er designet til for tidligt fødte der vejer 1-2,5 kg.
Libero Touch vs. Libero Comfort – hvad er forskellen?
Når barnet vejer mellem 2 og 5 kg, er Libero Touch str. 1 et oplagt valg.
Libero Touch er kendetegnet ved ekstra bløde materialer og en fleksibel pasform, der er udviklet med fokus på den allermest sarte hud. Overfladen føles meget blød mod huden, og bleen er designet til at følge barnets bevægelser uden at stramme.
Libero Comfort er også udviklet med god pasform og absorbering, men Touch-serien er udviklet med fokus på bløde materialer og komfort til de mindste børn.
Har du en helt nyfødt – særligt i de første uger – vil mange opleve, at Touch giver en ekstra blød fornemmelse mod huden. Comfort kan dog være et fint alternativ, når barnet vokser og behovet ændrer sig.
Det vigtigste er, at bleen passer i størrelse, slutter tæt og holder huden så tør som muligt. Så bliver bleskift en tryg rutine i stedet for en bekymring.
Sådan finder du den rigtige blestørrelse
Den rigtige blestørrelse handler ikke kun om, hvor mange kilo, dit barn vejer. Det handler især om pasform. Blepakker angiver et vægtinterval som vejledning, men børn er forskellige. To børn kan veje det samme og alligevel have brug for forskellige størrelser, fordi kropsform og længde varierer. Derfor er vægten et udgangspunkt , ikke en facitliste.
Når bleen sidder korrekt, skal den:
Slutte tæt omkring benene uden mellemrum
Sidde behageligt omkring maven uden at stramme
Ikke efterlade tydelige trykmærker i huden
Dække godt bagpå uden at glide ned
Ser du mærker på huden efter bleskift, kan det være tegn på, at bleen sidder for stramt. Oplever du derimod lækage – særligt hvis det sker gentagne gange – kan det være en indikation på, at det er tid til at prøve en størrelse større. En større ble har nemlig typisk en højere absorberingskapacitet.
Et lille tip: Tjek også, om bleen dækker tilstrækkeligt op ad ryggen, og at den er glattet ud ved benene. Små folder kan påvirke pasformen mere, end man tror.
Sådan skifter du ble på en nyfødt
Et bleskift handler for mange om mere end det praktiske. Det handler også om øjenkontakt, ro og nærhed. Og når du ved, hvad du gør, bliver det hurtigt en tryg rutine.
Sådan kan du gøre:
Gør klar først
Hav en ren ble, vådservietter eller lunkent vand med bløde vaskeklude klar, inden du åbner den brugte ble. Så slipper du for at forlade puslepladsen undervejs.
Åbn bleen og rengør skånsomt
Løft forsigtigt barnets ben ved at støtte under anklerne. Tør forfra og bagud (særligt vigtigt hos piger) for at mindske risikoen for, at bakterier føres frem.Brug eventuelt det populære produkt Olivy Baby Care - Diaper Change til at rense og pleje den sarte hud.
Lad huden tørre
Hvis du har mulighed for det, så lad huden lufttørre kortvarigt. Alternativt kan du duppe forsigtigt med en blød klud. Tør hud er mindre udsat for irritation.
Brug eventuelt en beskyttende creme
Ved tendens til rødme kan en barrierecreme eller zinksalve lægges i et tyndt lag. Cremen plejer huden og beskytter mod fugt – men behøver ikke bruges ved hvert skift, hvis huden er fin.
Luk bleen korrekt
Sørg for, at bleen sidder lige, og at den slutter tæt ved benene uden at stramme. Glat eventuelle folder ud. Tjek også, at ryggen sidder godt oppe.
Har din nyfødte fået rød numse?
Rødme i bleområdet er helt almindeligt hos nyfødte. Huden er tynd og følsom, og når den udsættes for fugt, varme og friktion fra bleen, kan den reagere med rødme og irritation.
Ofte skyldes det, at huden har været fugtig for længe. Urin og afføring påvirker hudens naturlige barriere, og derfor er hyppige bleskift en vigtig del af forebyggelsen. Skift bleen så snart den er våd, rens skånsomt med vand eller milde vådservietter, og dup huden tør.
Ved tendens til rødme kan du lægge et tyndt lag barrierecreme eller zinksalve, som beskytter huden mod fugt. Lufttørre pauser uden ble kan også være en hjælp.
Hvis rødmen ikke bliver bedre i løbet af få dage, eller hvis huden bliver meget rød, væskende eller øm, bør du kontakte læge eller sundhedsplejerske for vurdering.
Oplever du vedvarende rødme, sår hud eller irritation, som ikke bedres ved hyppige skift og skånsom pleje, bør du kontakte læge eller sundhedsplejerske.
Køb libero hos Apopro - dit online apotek
Når du handler Libero hos os, handler du på et dansk apotek. Vi har bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og er medlem af Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at du får den præcis samme faglige tryghed, som hvis du stod på et fysisk apotek. Den eneste forskel er, at vi er med dig online. Bag skærmen sidder dygtige farmaceuter og farmakonomer, som er klar til at svare på dine spørgsmål og give personlig rådgivning – også når det gælder de mindstes behov.
Når du har fundet de rette produkter, så tilbyder vi selvfølgelig lynhurtig levering:
Udvalgte områder: Bestil inden kl. 12.30 på hverdage og få hjemmelevering samme aften i udvalgte områder.
Resten af landet: Øvrige bestillinger leveres inden for 1-2 hverdage.
Det skal være trygt, nemt og hurtigt at handle bleer til din nyfødte. Og hos Apopro er vi her for at gøre hverdagen lidt lettere for dig og din familie.