Gå til hovedindhold
Symptomergreater than icon
Maveproblemergreater than icon
Halsbrand og sure opstød
Halsbrand og sure opstød

Halsbrand og sure opstød

Halsbrand og sure opstød skyldes, at mavesyre kommer op i spiserøret. Der er forskellige årsager til det. Bl.a. er halsbrand almindelig, når man er gravid, og visse typer tabletter kan give halsbrand. Overvægt kan også give halsbrand. Der findes mange præparater, der kan hjælpe mod halsbrand, og du kan se vores udvalg lige her.

Læs mere om behandling og forebyggelse af halsbrandt nederst på siden.

26 produkter
Gaviscon
  • Udsolgt

Gaviscon

500 ml Oral suspensionCalciumcarbonat, Natriumalginat, Natriumhydrogencarbonat, Aluminiumhydroxid
Påmind mig
Lansopram
  • Udsolgt
  • Kun på Apoteket

Lansopram

28 stk Enterokapsler, hårde15 mg (Håndkøb, apoteksforbeholdt), Lansoprazol
Påmind mig

Svier og brænder det somme tider i brystet? Det er i så fald et problem, som du deler med mange andre. Halsbrand er for det meste helt ufarligt, på trods af at det er ubehageligt og irriterende. Afhængigt af, hvor store problemer du har, er der forskellige metoder, du kan prøve, både tabletter, anden medicin og vaner i dagligdagen.

Halsbrand er et symptom på noget andet, ikke en sygdom i sig selv.

Har du regelmæssigt halsbrand, bør du se det som en advarselsklokke. Du bør kontakte din læge, hvis du har brug for at bruge medicinen hver dag, men alligevel ikke er kommet af med halsbranden efter to uger.

Årsager til halsbrand

Halsbrand er, når mavens sure indhold lækker op og irriterer spiserørets slimhinde. Ofte kan du endda mærke sure opstød i munden. Symptomer er en brændende følelse bag brystbenet, sure opstød og smerter midt i den øvre del af maven.

Halsbrand kommer, når ventilen mellem spiserøret og mavesækken, den såkaldte øvre mavemund, ikke slutter tæt. En årsag til, at du får halsbrand, kan være, at trykket i mavesækken stiger, fx pga. graviditet, overvægt eller tunge løft. En anden årsag til halsbrand kan være, at funktionen i den øvre mavemund er blevet svækket af brok i mellemgulvet.

Halsbrand er også ganske almindeligt, når du har spist tabletter med acetylsalicylsyre eller ibuprofen eller receptpligtig medicin mod inflammation og smerter.

Det er almindeligt med halsbrand, når man er gravid. Du kan enten tage et præparat, der neutraliserer mavesyren, fx Nuvalucol eller Rennie, eller et produkt, der lægger sig som et låg over maveindholdet, fx Gaviscon eller Galieve. Også når du ammer, kan du bruge disse produkter.

Behandling af halsbrand

Hurtigt-virkende lægemidler:

Hvis du får halsbrand indimellem, som når du spiser for meget, findes der flere receptfrie produkter, som giver midlertidig lindring.

Midler mod halsbrand, som neutraliserer mavesyren indenfor nogle minutter med effekt i 30 minutter til en time er: Novalucol, Novaluzid, Rennie og Samarin.

Andre produkter lægger låg på maveindholdet for at modvirke, at mavesyren kommer op i spiserøret. Effekten kommer hurtigt og varer i mere end to timer. Det er: Reduflux og Galieve.

Langtidsvirkende lægemidler:

Der findes to forskellige typer af langtidsvirkende receptfrie lægemidler, som du kan vælge imellem, hvis du ofte får halsbrand. Forskellene er, hvor hurtig effekt de har, og hvor længe effekten holder. De mindsker begge produktionen af mavesyre, men på forskellige måder.

Hvis du har problemer flere gange samme dag eller om natten og vil have effekt indenfor en halv time, kan du vælge et lægemiddel, som virker i 12 timer.

Har du halsbrand flere dage i træk, kan du benytte et lægemiddel, som mindsker syresekretionen effektivt og standser syreproduktionen i op til et døgn ved gentagen behandling.

Du kan bruge de hurtigtvirkende præparater som et supplement, inden de langtidsvirkende lægemidler opnår fuld effekt.

Lignende symptomer på halsbrand

Halsbrand kan forveksles med hjertebesvær. Det er let at forveksle symptomer på halsbrand med ondt i hjertet. Hvis du får en brændende og sviende følelse bag brystbenet kommer smerten ofte fra, at mavesaft er trængt op i spiserøret. Hvis problemet virkelig kommer fra hjertet, vil smerten normalt øges, når du anstrenger dig fysisk, fx når du går på trapper.

Halsbrand kan komme af mavesår. Et typisk symptom på mavesår er, at det gør ondt i den øvre del af maven, lige ovenfor navlen, tit ved nattetid. Det kan også give halsbrand, sure opstød og kvalme.

Har du symptomer på mavesår, er det vigtigt, at du søger læge.

Lindring og forebyggelse af halsbrand

Du kan gøre meget for at forebygge eller lindre halsbrand.

  • Undgå kaffe og fed mad.
  • Hold op med at ryge.
  • Hold igen med alkohol.
  • Spis ikke sent om aftenen.
  • Stress ikke.
  • Undgå smertestillende medicin med acetylsalicylsyre, diklofenak, naproxen eller ibuprofen, som alle irriterer maveslimhinden. Har du fået medicinen på recept fra din læge, så fortæl din læge om dine problemer med halsbrand.
  • Undgå tunge løft og kraftige fremadbøjninger.
  • Er du overvægtig, så prøv at tabe dig.
  • Hæv hovedenden på din seng 10-15 cm.

Kontakt din læge, hvis du:

  • Har brystsmerter, som øges ved fysisk anstrengelse.
  • Har svære bryst- eller mavesmerter.
  • Har hoste om natten med astma-lignende vejrtrækningsbesvær.
  • Har sort eller blodig afføring eller opkast, som ligner kaffegrums.
  • Taber dig eller er meget træt uden nogen grund.
  • Har halsbrand og mavebesvær for første gang og er over 45 år.
  • Har halsbrand, som gentagne gange er kombineret med problemer med at synke.
  • Tager receptpligtig medicin, som kan give halsbrand.
  • Har haft halsbrand og sure opstød dagligt i mere end 3 uger.
  • Er under 16 år og får besvær med halsbrand.