Gå til hovedindhold
Hudplejegreater than icon
Solcremegreater than icon
Sololie
Sol

Sololie

Du har fundet vej til vores udvalg af sololie. Sololie med solfaktor er et alternativ til den klassiske solcreme. Sololie fås med mange forskellige styrker solfaktor, så du kan finde en sololie, som passer præcis til dit behov. Der er mange fordele ved at vælge en sololie frem for solcreme og måske er det, det der skal til, for at du husker at smøre dig ind jævnligt.

Vidste du, at du kan finde sololier med og uden parfume og du kan også få sololier som er astma-allergi mærket og svanemærket.

Hvordan virker sololie?

Sololie virker ligesom solcreme; det beskytter din hud mod solens skadelige UV-stråler. Sololien fås med forskellig faktor, så der kan findes en sololie til alle hudtyper, lige meget hvor sensitiv man er over for solen. Hvilken sololie der er den bedste til dig, kommer an på din hudtype og hvilke behov og ønsker du har. Hvis du er i tvivl om, hvad der kunne passe til dig, så kontakt vores dygtige fagpersonale på vores chat.

Sololien indeholder kemiske filtrer, som beskytter mod solen UVA og UVB-stråler. Filtrene trænger ned i huden og forhindrer solens stråler i at lave skade. Kemiske filtre er ikke farlige. De lægger sig aller øverst i huden og trænger ikke ind i kroppen. Når vi bader og gnubber vores hud, kommer filtrene af.

Det er vigtigt at påføre sololie de steder på kroppen, der er eksponeret for solens stråler. Solens UVA-stråler påvirker hudens elasticitet og kan give rynker og læderagtig hud.

Solens UVB-stråler er det, der forårsager den solskoldning, som de fleste kender til, hvis man har solbadet uden den nødvendige beskyttelse mod solen. Begge typer stråler kan medvirke til udviklingen af hudkræft, og det er derfor vigtigt at påføre den rigtige mængde af sololie, hver gang du bevæger dig ud i solen. Ved at bruge sololie kan du forhindre tidlig ældning af huden og pigmentforandringer, nedsætte risikoen for hudkræft og forhindre andre skader på huden forårsaget af solens stråler.

Gentagne solskoldninger er med til at øge risikoen for at udvikle kræft. Modermærkekræft er en af de kræftformer, som er stigende i Danmark. Modermærkekræft forårsages bl.a. af solen og brug af solarier. Udviklingen af denne form for kræft er derfor nem at forebygge, ved at anvende solcreme eller sololie, ikke anvende solarier, gå med hat, dette gælder især til mænd som er blevet tyndhårede, og opholde sig i skyggen især midt på dagen, hvor solens stråler er skarpest.

Hvorfor vælge sololie frem for solcreme?

Mange vælger at anvende sololie fremfor solcreme, da sololie er klart/gennemsigtigt. Sololien efterlader ikke et hvidt skær, som mange ellers synes at solcreme giver. Samtidig laves sololie typisk på spray og er nemt at fordele. Kvinder synes også at det giver et flot shine på huden, så huden ser velplejet ud.

Mænd som har meget hår på arme og ben, kan have meget glæde af at bruge en solcreme, som er lavet som en sololie. Mænd med hår på armene oplever ofte at almindelig solcreme lægger sig meget “hvidt” omkring hårstråene og kan være svær at fordele ordentligt. Her kan en sololie være smart, da den er gennemsigtig og derfor ikke lægger sig “hvidt” omkring hårene.

Du anvender sololien ligesom du ville anvende en almindelig solcreme. Smør din hud ind ca. 20-30 minutter inden du skal opholde dig i solen og husk at påføre igen ca. 2 timer senere. Og som altid bør du huske de gode solråd. Undgå solen mellem 12-15, dæk dit hoved med en sommerhat og den hud som ikke er dækket af tøj, bør smøres ind i solcreme eller sololie indeholdende spf.

Få flere råd omkring brug af solcreme, læs mere i vores guide omkring solskoldning og hudskader

Hvor længe holder min sololie?

Din sololie kan ligesom solcreme typisk holde sig 1/2-1 år efter åbning. Skift derfor din sololie ud fra sommer til sommer. Uåbnet sololie har typisk nogle års holdbarhed. I bunden af flasken vil du typisk kunne finde en udløbsdato. Denne udløbsdato er holdbarheden inden åbning. Det er først når sololien åbnes og ilt tilføres, at nedbrydningen langsomt begynder. Bag på din sololie kan du derfor se et lille mærke, som forestiller en dåse eller krukke der er åben, og her vil så enten stå 6 m eller 12 m. Dette viser, hvor mange måneder din sololie kan holde sig efter åbning.