Gå til hovedindhold
Hudplejegreater than icon
Ansigtgreater than icon
Ansigtspleje
Kvinde

Ansigtspleje

Du har fundet vej til vores udvalg af produkter til pleje af ansigtet. Her finder du cremer, serum og andre plejeprodukter, der benyttes til at give fugt og pleje til ansigtshuden. De fleste af os vil have gavn af at bruge en god ansigtscreme dagligt.

Vidste du, at du skal være opmærksom på, at nogle ansigtscremer til for eksempel rødme, anti-age, eller cremer med solfaktor kun skal benyttes en gang om dagen.


986 produkter
A-Derma Biology Energy C Serum

A-Derma Biology Energy C Serum

30 ml
$nuværende pris  292,50 kr
Raz Skincare E Vitamin Olie

Raz Skincare E Vitamin Olie

30 ml
$nuværende pris  353,95 kr
Avène Gentle Toner

Avène Gentle Toner

200 ml
$nuværende pris  184,50 kr
Jorgobé AHA Glycolic Peeling Gel

Jorgobé AHA Glycolic Peeling Gel

65 ml
$nuværende pris  230,00 kr
Australian Bodycare Spot Stick Lemon Myrtle

Australian Bodycare Spot Stick Lemon Myrtle

9 ml
$nuværende pris  79,95 kr
Vichy Liftactiv Specialist B3 Serum

Vichy Liftactiv Specialist B3 Serum

30 ml
$nuværende pris  467,95 kr
A-Derma Dermalibour+ Foaming CICA-Gel

A-Derma Dermalibour+ Foaming CICA-Gel

100 ml
$nuværende pris  79,50 kr
Vichy Neovadiol Rose Platinium Natcreme

Vichy Neovadiol Rose Platinium Natcreme

50 ml
$nuværende pris  329,50 kr
Pharmaceris T Retinol Natcreme

Pharmaceris T Retinol Natcreme

40 ml
$nuværende pris  250,00 kr
Lantz CPH Pro Collagen Cream 50ml
  • TILBUD

Lantz CPH Pro Collagen Cream 50ml

50 ml
$nuværende pris  249,00 kr
Yrolí Boosting Face Oil No 1
  • TILBUD

Yrolí Boosting Face Oil No 1

15 ml
$nuværende pris  325,00 kr
Urtekram Spicy Orange Blossom Day Cream
  • 25%

Urtekram Spicy Orange Blossom Day Cream

50 ml
$gammel pris  89,95 krSpar 22,50 kr$nuværende pris  67,45 kr
A-derma biology ac night peel

A-derma biology ac night peel

30 ml
$nuværende pris  292,50 kr
Ecooking Rensemælk Parfumefri
  • TILBUD

Ecooking Rensemælk Parfumefri

200 ml
$nuværende pris  229,95 kr
Eucerin DermoPurifyer Oil Control Adjunctive Soothing Cream

Eucerin DermoPurifyer Oil Control Adjunctive Soothing Cream

50 ml
$nuværende pris  129,95 kr
Apotekets Pincet Lige

Apotekets Pincet Lige

1 stk
$nuværende pris  65,00 kr
Danatekt Creme 25%

Danatekt Creme 25%

100 ml
$nuværende pris  65,00 kr
Vitry Pincet Extra Fin Spids
  • TILBUD

Vitry Pincet Extra Fin Spids

1 stk
$nuværende pris  101,95 kr
Dermalog Fedtcreme

Dermalog Fedtcreme

50 ml
$nuværende pris  31,95 kr
Bioderma Sébium Kerato+

Bioderma Sébium Kerato+

30 ml
$nuværende pris  169,00 kr
Eucerin DermoPurifyer Oil Control Skin Renewal Treatment

Eucerin DermoPurifyer Oil Control Skin Renewal Treatment

40 ml
$nuværende pris  129,95 kr
ACO Pure Glow Purifying Day Cream
  • TILBUD

ACO Pure Glow Purifying Day Cream

50 ml
$nuværende pris  124,95 kr
FILORGA Time-Filler 5XP Cream-Gel 50 ml

FILORGA Time-Filler 5XP Cream-Gel 50 ml

50 ml
$nuværende pris  539,95 kr
Pudderdåserne Alt i En Renseolie
  • TILBUD

Pudderdåserne Alt i En Renseolie

100 ml
$nuværende pris  149,95 kr

Hvilken ansigtscreme skal jeg vælge?

Ansigtscreme er et plejeprodukt, der benyttes til at give fugt og pleje til ansigtshuden. De fleste af os vil have gavn af at bruge en god ansigtscreme dagligt.

Dagcreme og natcreme

Fugtighedscreme til ansigtet er oftest opdelt i dagcremer og natcremer. Det er vigtigt at beskytte huden i ansigtet, da den oftest er uden beskyttelse af tøj. Huden i ansigtet er dermed udsat for skift i temperatur, regn, blæst, luftforurening og meget andet.

Dagcremen er ofte lettere end natcremen. Dagcremen trænger hurtigere ind og indeholder som oftest mere vand end natcremen. Den lettere creme gør, at huden bedre kan ånde og komme af med fugt i løbet af dagen.

Natcremen er tungere og kan derfor nemmere stoppe hudens porrer til, men oftest opleves det ikke som et problem, når den bruges om natten.

Hvordan benyttes ansigtscreme?

En ansigtscreme benyttes efter rengøring af ansigtet. De fleste ansigtscremer skal benyttes morgen og aften. Du skal dog være opmærksom på, at nogle ansigtscremer til for eksempel rødme, anti-age, eller cremer med solfaktor kun skal benyttes en gang om dagen.

Cremen skal altid påføres med rene hænder, og kan med fordel duppes ind i huden, så du undgår unødvendig stræk i huden. Du kan med fordel også benytte ansigtscremen på halsen.

Med mange cremer til ansigtet, er det en god ide at undgå øjenomgivelserne og her vælge en øjencreme, som er udviklet til den sarte hud i øjenomgivelserne. Se alle vores øjencremer her.

Mængden af creme, der skal anvendes varierer af cremen og hudtypen. En meget tør hud har oftest brug for mere creme end en fedtet hud.

Hvilken ansigtscreme skal jeg vælge til min hudtype?

Herunder kan du læs mere om cremer til:

  • Normal/kombineret hud
  • Tør hud
  • Fedtet og uren hud
  • Uønsket rødme
  • Creme med Anti-age
  • Til mænd
  • Sensitiv hud

Se hele vores udvalg af ansigtscremer her.

Ansigtscreme til normal/kombineret hud

Normal/kombineret hud ses oftest ved, at du har tendens til fedtet hud i T-zonen, dvs. i panden, på næsen og på hagen, og mere tør hud på kinderne. For at pleje en normal/kombineret hud, kan du anvende en creme, der er udviklet til denne hudtype. Disse cremer vil ofte indeholde fugtgivende ingredienser, samt en mindre mængde fedtstof.

Da det kan være meget individuelt, hvad en normal/kombineret hudtype har brug for, er det vigtigt at fokusere på hvad netop din hud virker til at have brug for. Det kan være, at dine kinder er meget tørre, og at du måske har brug for en federe creme her, men kan nøjes med at bruge en lettere fugtighedscreme i resten af ansigtet. Det kan også være, at du har brug for at bruge en creme udviklet til fedtet hud i T-zonen, men har brug for en creme til normal hud i resten af ansigtet.

Ansigtscreme til tør hud

Tør hud viser sig oftest som hud, der kan virke stram og generende, eventuelt med skællende områder. Du kan også ofte have flere fine linjer i huden, da huden mangler fugt. Der kan være flere årsager til tør hud. Nogle gange er det arveligt at have tør hud. Folk med f.eks. eksem, psoriasis eller andre hudsygdomme kan også have en højere tendens til tør hud. Om vinteren er huden ekstra udsat, og den kolde luft udenfor samt centralvarme indenfor er med til at udtørre huden.

Udover disse årsager, kan du også selv være skyld i, at du får eller forværrer en allerede tør hud. Overdreven rengøring af huden og brug af skrappe vaskeprodukter kan være med til at fjerne hudens naturlige barriere og dermed udtørre huden. Når du anvender skrubbecremer og peeling for at fjerne den tørre hud fjernes de døde hudceller, men samtidig irriteres huden også, hvilket udtørre den og fremprovokere flere døde hudceller.

Den forkerte ansigtscreme kan også være med til at forværre eller give tør hud. Når man lider af tør hud, er det vigtigt at vælge en ansigtscreme, der både er fyldt med fugtgivende og fugtbevarende ingredienser, samt fedtstof. Hvis man bruger en creme eller olie, der kun indeholder fedt, vil dette fedt naturligvis blødgøre den tørre skællende hud, men huden vil ikke modtage fugt, og dermed vil den blive ved med at være tør. Man anbefaler derfor, at man vælger en ansigtscreme, der er udviklet til tør hud, som både indeholder fugtgivende og -bevarende ingredienser samt fedtstof.

Ansigtscreme til fedtet og uren hud

Har du fedtet hud, så vil din hud skinne, og se fedtet ud, og du kan samtidig have tendens til bumser og uren hud.

Der er mange faktorer, der kan give problemer med fedtet hud. En af de største faktorer er dine gener. Mange af dem, der har fedtet hud er disponeret for dette gennem deres gener. Her er der desværre ikke så meget, du kan gøre for helt at slippe af med den fedtede hud, men der er ting du kan gøre for at forebygge og forbedre huden.

Hormoner kan også være skyld i fedtet hud. Kvinder kan fx. opleve mere eller mindre fedtet hud, afhængig af hvor de er i deres menstruationscyklus.

Mange mennesker med fedtet hud begår den fejl, at vaske ansigtet for ofte og bruge for skrappe vaskeprodukter. Dette kan være med til at enten at gøre huden alt for tør, eller også får det huden til at starte en overproduktion af fedtstof, for at kompensere for den overdrevne vask. Man anbefaler at rense sin hud morgen og aften, med et mildt renseprodukt, og derefter påføre en ansigtscreme.

Sidst men ikke mindst, kan den forkerte ansigtscreme være skyld i den fedtede hud, eller være med til at forværre den. Det er vigtigt, at man anvender en ansigtscreme, der er udviklet til fedtet hud. Dvs. at den skal have et lavt indhold af, eller være uden olie, da huden producerer rigeligt af dette i forvejen. Til gengæld skal man vælge en creme, der stadig tilfører masser af fugt til huden, da fedtet hud stadig har brug for fugt. Hvis huden ikke får nok fugt, kan man få en overproduktion af fedtstof, da huden prøver at kompensere for manglen på fugt.

Se alle cremer til fedtet og uren hud

Ansigtscreme til uønsket rødme

Rødme i ansigtet kan skyldes mange ting. Huden kan både blive rød pga. for eksempel tørhed eller allergi, men nogle mennesker kan også have en tendens til rødme som for eksempel bliver forværret af varm mad og varme drikke, alkohol, stærk og krydret mad, skiftende temperaturer, og forskellige fødevarer.

Hvis du lider af denne form for uønsket rødme, er første skridt at finde ud af hvilke faktorer, der går ind og forværrer rødmen, og undgå disse så vidt muligt.

Derudover er det vigtigt at benytte den korrekte ansigtspleje. Den ansigtscreme du vælger skal være udviklet til rødme i huden, og indeholde beroligende ingredienser, der nedsætter rødmen og dæmper følelsen af varme og ubehag i huden. Derudover kan det være en fordel at ansigtscremen ikke er for fed, da nogle oplever at et for højt fedtindhold lægger en hinde på huden og kan være med til at få rødmen til at blusse op.

Ansigtscreme med anti-age

Hvis du ønsker at mindske eller forebygge alderstegn i huden, kan du med fordel benytte en ansigtscreme, der er udviklet til dette formål. Alderstegn i huden viser sig i starten oftest som små fine linjer ved øjne, næse og mund. Jo ældre du bliver jo dybere bliver rynkerne. Samtidig vil du miste den naturlige fylde i huden, og den vil begynde at hænge, især ved halsen og omkring munden.

Når du vælger ansigtspleje til anti-age, bør du altid sikre dig, at den ansigtscreme du vælger indeholder solfaktor, eller at du benytter en ansigts-solcreme over sin ansigtspleje. God solbeskyttelse er nemlig første trin i at forebygge ældning af huden.

Derudover skal ansigtscremen indeholde anti-age ingredienser. Der findes mange forskellige ingredienser, der benyttes i anti-age ansigtscremer, og alle firmaer har hver deres formulering. Som udgangspunkt skal cremen indeholde ingredienser, der er fugtgivende og fugtbindende, ingredienser der øger elasticiteten i huden og ingredienser, der er med til at stimulere dannelsen af kollagen.

Dette kan være ingredienser som for eksempel hyaluronsyre, der binder fugten i huden og øger elasticiteten, niacinamid der stimulerer dannelsen af kollagen, mindsker hudens eget tab af fugt og øger elasticiteten, eller Matrixyl eller andre peptider, der stimulerer dannelsen af kollagen.

Se alle cremer med anti-age

Ansigtscreme til mænd

Ansigtscremer til mænd er ikke meget anderledes end ansigtscremer til kvinder, men i det store billede er mænd og kvinders hud opbygget på samme måde og har de samme behov. Forskellen ligger i, påvirkningen af hormoner. Der er forskel på kønshormonerne, som har en del indflydelse på huden. Det er også her, at man kan se en forskel på, den måde huden ældes på.

Derudover har skæg og barbering en indvirkning på huden. Ved barbering kan det øverste hudlag forstyrres og føre til bl.a. uren hud. Der er derfor god mening i, at mænd også plejer deres hud. Her kan du se produkter særligt udviklet eller anbefalet til mænd.

Men mænd vil ofte kunne bruge ansigtscremer, som er udviklet til kvinder. Der, hvor der ofte kan være en forskel, er i valget af dufte. Ansigtscremer, som er udviklet til mænd, og som indeholder parfume, vil ofte have en mere maskulin duft end cremer til kvinder.

Derudover vil ansigtscremer til mænd ofte have en lettere konsistens, da mænd ofte kan have svært ved de tungere cremer. Når du som mand skal vælge en ansigtscreme er det, som med kvinder, vigtigt at du vælger en ansigtscreme, der er udviklet til din hudtype.

Ansigtscreme med solfaktor

Udover den solcreme du bruger til din krop, er det en god ide at vælge en solcreme, der er udviklet til ansigtet. Disse solcremer er nemlig udviklet specielt til ansigtshuden, så de, udover at give solbeskyttelse, også plejer huden, og ikke tilstopper porerne. Der er mange ansigtscremer med solfaktor på markedet, og der er derfor nogle ting du skal være opmærksom på, når du skal vælge den rette ansigtscreme.

Ansigtscremen skal have et solfilter der er bredspektret. Det vil sige at den både skal beskytte mod UVA og UVB stråler. Nogle ansigtscremer med solfaktor beskytter kun mod UVB stråler, og er derfor ikke nok til at forebygge skader i huden, da UVA stråler trænger dybere ned i huden, og er dem der kan forårsage varige skader og hudkræft.

Ansigtscremen skal have en høj solfaktor. Nogle ansigtscremer med solfaktor har en meget lav solbeskyttelse. Dette er sjældent nok, hvis man opholder sig udendørs, når solen er fremme, især ikke om sommeren. Det er derfor vigtigt at vælge en ansigtscreme, der har en solfaktor på min. 15. Hvis du skal opholde dig i solen, har en lys hud eller en hudsygdom bør du altid vælge en højere faktor, f.eks. 30 eller 50+.

Ofte vil du kun bruge din ansigtscreme både morgen og aften, men solfilteret kan ikke holde en hel dag i solen. Det er derfor vigtigt at smøre flere gange dagligt, hvis du opholder dig i solen, ligesom du bør gøre med en almindelig solcreme til resten af kroppen.

Ansigtscreme med Retinol

Retinol er A-vitamin, der benyttes til mange forskellige hudproblemer, som for eksempel uren hud, forstørrede porrer, til antiage og hyperpigmentering. Der findes mange former for Retinol, og det findes både på recept, og i mildere former i almindelig kosmetisk hudpleje.

Cremer med Retinol bør bruges inden sengetid, da det bliver nedbrudt af solen. Retinol kan også gøre huden mere lysfølsom.

cremer med Retinol skal anvendes over længere tid, gerne flere måneder, inden du kan vurdere effekten af dem.

Retinol kan give bivirkninger i form af irritation og rødme i huden. Dette ser man ofte i starten af behandlingen, og derfor anbefaler man at starte langsomt op, når man bruger Retinol første gang. Når man benytter Retinol anbefaler man at bruge solcreme for at forebygge yderligere irritation i huden.

Økologisk ansigtscreme

Økologisk certificeret ansigtscreme er almindelig creme, som har et dokumenteret indhold af økologiske ingredienser. De skal overholde samme regler som almindelige ansigtscremer. En ansigtscreme kan betegnes som økologisk, hvis mindst 95% af indholdsstofferne stammer fra certificeret økologisk produktion. Hvis et produkt ikke kan opfylde dette som helhed, kan mængden af økologiske ingredienser angives i procent.

En ansigtscreme, der er økologisk certificeret giver ikke mindre risiko for for eksempel allergi eller andre irritationer. Man kan derfor ikke sige at økologisk certificerede ansigtscremer er bedre end almindelige ansigtscremer, men man kan vælge at bruge en økologisk certificeret ansigtscreme, hvis det er vigtigt for én, at ens plejeprodukter er produceret økologisk.

Se alt økologiskcertificeret hudpleje

Hvad er der i min ansigtscreme?

Ansigtscremer består oftest af en lang række forskellige ingredienser.

Vand er tilsat for at opløse andre ingredienser i cremen, samt for at gøre cremen tyndere.

Der er oftest også tilsat en form for fedtstof. Fedtstof er med til at beskytte, blødgøre og bevare fugtigheden i huden. Fedtstof kan tilsættes i form af olie, enten vegetabilske som for eksempel paraffin eller petrolatum, eller mineralske olier som for eksempel mandelolie eller sheasmør.

Der kan også være tilsat fedtsyrer, der er er med til at nedsætte fugttab fra huden. Dette kan for eksempel være glyceryl stearate.

Fugtighedsgivere er oftest tilsat, da det binder vandet i huden, og på den måde bevarer fugten. Fugtighedsgivere kan for eksempel være glycerin, panthenol, hyaluronsyre eller propylene glycol.

For at en creme får en homogen, ensartet konsistens og forhindrer at cremen skiller, er det vigtigt, at alle de tilførte ingredienser kan blandes. Derfor tilsætter man ofte emulgatorer og opløsningsmidler i form af for eksempel alkohol, xanthan gum, cetearyl alcohol eller PEG-100 stearate.

For at sikre cremens holdbarhed bliver der ofte tilført konserveringsmiddel og antioxidanter.

Parfume eller æteriske oliér kan tilsættes for at give en behagelig duft. Nogle ønsker en creme uden parfume og æteriske olier, og her er det vigtigt at man læser ingredienslisten igennem for at sikre, at dette ikke er tilsat.

Til sidst kan der være tilsat farve for at gøre cremen mere indbydende. Nogle ønsker også at undgå farvestoffer, og her kan man kigge i ingredienslisten efter CI efterfulgt af et nummer.

Husk altid den daglige hudpleje

Udover en ansigtscreme til din hudtype er det vigtigt at huske at rense huden dagligt. Ved at rense huden fjerner du snavs, urenheder og makeup. Det bedste er at rense huden både morgen og aften, men virker det helt uoverskueligt, så husk i hvert fald afrensningen om aftenen, inden du går i seng.

Se også alle vores lækre renseprodukter her

I tillæg til afrensning og en god ansigtscreme, kan du supplere din hudplejerutine med en ansigtsmaske. Ansigtsmasker indeholder koncentreret pleje tilpasset huden i ansigtet. Der findes mange forskellige ansigtsmasker med hver deres specifikke virkning, f.eks. fugtgivende, dybderensende eller ansigtsmasker mod hudorme og urenheder. Nogle ansigtsmasker er kan som ansigtscremer være tilpasset tør hud, uren hud, specifikt til mænd eller en bestemt hudtype.

Læs mere og se alle vores ansigtsmasker her

Opbevaring af din ansigtscreme

Cremer skal helst opbevares ved stuetemperatur og helst uden for mange skift i temperatur. Du kan opleve, at din fugtighedscreme skiller lidt, hvis den bliver udsat for skiftende temperaturer. Det er også vigtigt at holde øje med holdbarhedsdatoen, da der er risiko for at fugtighedscremen inficeres med bakterier over tid. Enkelte cremer kan have bedst af at blive opbevaret på køl. Det vil i så fald stå på dem, hvis det er tilfældet.

Sidder du tilbage med andre spørgsmål?

Du er altid velkommen til at skrive til os, på mail eller i vores chat. Chatten er åben i hele vores åbningstid og her kommer du i kontakt med vores dygtige farmaceuter og farmakonomer, som med deres ekspertviden og indsigt kan hjælpe dig med at træffe det rigtige valg af produkter. Den rådgivning, du får, er personlig og tager derfor udgangspunkt i dig og dine behov. Du er også altid velkommen til at kontakte os på telefon.