Gå til hovedindhold
Recept

Log ind

Kurv
Blodsukkermåling

Blodsukkermåler

Du har fundet vej til vores udvalg af blodsukkermålere, som er et redskab til dig, der har behov for at holde øje med dit blodsukker i hverdagen. Hos Apopro finder du både klassiske apparater, smarte målere med tilhørende app og det nødvendige tilbehør som lancetter og teststrimler.

Vidste du, at nogle blodsukkermålere kun kræver en lillebitte dråbe blod og kan give dig et svar på under 5 sekunder?

Hvad er en blodsukkermåler?

En blodsukkermåler er et måleinstrument, der anvendes til at måle dit blodsukkerniveau; eller nærmere bestemt til at bestemme koncentrationen af glukose i blodet her og nu. Målingen foretages ved hjælp af en lille bloddråbe, som typisk udtages fra fingerspidsen ved hjælp af en lancet. Blodet placeres derefter på en teststrimmel, som indsættes i apparatet, der analyserer glukoseindholdet.

Moderne blodsukkermålere er både præcise og hurtige og kan give et resultat inden for få sekunder

Du har måske hørt om urinprøver til blodsukker? Det kan kun sige noget om hvorvidt der er glukose i urinen og det sker først når blodsukkeret har været meget højt i længere tid. Den metode bruges derfor sjældent nu om dage.Når du måler direkte i blodet, får du et øjebliksbillede af, hvordan dit blodsukker ser ud lige nu.

Hvornår har man brug for at måle sit blodsukker?

Regelmæssig måling af blodsukkeret anvendes ofte ved diabetes mellitus. – både type 1 og type 2. Blodsukkermåling anbefales ofte også ved svangerskabsdiabetes, hvor gravide har udviklet en midlertidig form for nedsat glukosetolerance. Hvis du har diabetes, uanset type, så vil din læge eller hospitalet vejlede dig i hvor ofte og hvornår du skal måle dit blodsukker.

Målingerne med blodsukkerapparaterne du selv kan foretage hjemme, er ikke egnet til at afgøre om du har diabetes. Det skyldes at de kun giver et øjebliksbillede, der viser hvordan dit blodsukker er her og nu. Det betyder at de enkelte blodsukkermålinger sagtens kan være lave, selvom man har diabetes, for eksempel hvis det er lang tid siden man har spist. Omvendt kan de også sagtens være høje, selvom man ikke har diabetes, det er de typisk hvis man næsten lige har spist et sukkerholdigt måltid.Hvis du vil er i tvivl om hvorvidt du har diabetes, skal du derfor altid kontakte din læge. Lægen bruger som regel det der hedder langtidsblodsukker (HbA1c), til at vurdere om man har diabetes. Det kan kun måles via en blodprøve hos lægen og det viser det gennemsnitlige blodsukkerniveau henover de seneste 2-3 måneder. Det er derfor en god indikator for om ens blodsukker er forhøjet i en grad, der gør at man har diabetes, der måske kræver behandling.

Sådan fungerer en blodsukkermåler

En blodsukkermåler fungerer ved at analysere glukoseindholdet i en lille bloddråbe. Målingen starter med, at du prikker hul på huden – oftest i fingerspidsen – med en steril lancet. Herefter placerer du bloddråben på en teststrimmel, som indsættes i apparatet. Inden for få sekunder viser måleren en værdi, som angiver koncentrationen af glukose i millimol per liter (mmol/L).

Det er vigtigt at følge producentens anvisninger nøje, da korrekt brug er afgørende for at få en pålidelig måling. For eksempel bør hænderne altid være rene og tørre, og du bør bruge en ny teststrimmel og lancet ved hver måling.

Hyppigheden af målinger afhænger af din behandlingstype og individuelle behov. Mange med type 1-diabetes måler blodsukker flere gange dagligt – for eksempel før og efter måltider, ved fysisk aktivitet eller ved mistanke om for lavt blodsukker. Personer med type 2-diabetes måler typisk sjældnere, medmindre de er i insulinbehandling. Følg altid din læge eller diabetessygeplejeskes anbefalinger til måling af blodsukker.

Hvilken blodsukkermåler skal jeg vælge?

Valget af blodsukkermåler afhænger af din hverdag og dine behov. Her er nogle overvejelser, der kan hjælpe dig med at finde den rigtige model:

  • Har du nedsat syn?

Vælg en måler med stor og tydelig skærm, eventuelt med baggrundsbelysning og lydfeedback.

  • Har du nedsat følesans eller motorik?

Kig efter en måler med automatisk teststrimmel-udkast, få trin og ergonomisk design.

  • Vil du kunne analysere dine målinger?

Flere modeller tilbyder lagring af data, statistik og Bluetooth-forbindelse til apps, så du kan følge med over tid.

  • Er du forælder eller pårørende?

Nogle målere giver mulighed for at dele resultater digitalt med andre – for eksempel sundhedspersonale eller familie.

  • Ønsker du en enkel løsning?

Der findes også helt basale målere uden tekniske funktioner – perfekte til dig, der bare vil måle og læse resultatet med det samme.

Uanset hvad du vælger, handler det om at finde en måler, der passer til dine behov. Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med dit køb.

Tilbehør du også skal bruge i forbindelse med din blodsukkermåling

For at kunne måle dit blodsukker korrekt og sikkert, har du brug for mere end selve måleren. Blodsukkermåling kræver nemlig nøjagtigt og sterilt udstyr, der passer til din måler – og til dine behov. Her er det vigtigste tilbehør, du bør kende.

Teststrimler

Teststrimlerne (godkendt som medicinsk udstyr) er dem, som bloddråben placeres på. De er specifikke til den enkelte måler, så det er vigtigt at vælge de strimler, der passer til din model. Strimlerne har begrænset holdbarhed og bør opbevares tørt og ved stuetemperatur. Hvis du er i tvivl om hvilke der passer til netop dit apparat er du meget velkommen til at kontakte os for hjælp.

Lancetter og fingerprikkere

En lancet (godkendt som medicinsk udstyr) er en lille, steril nål, som bruges til at prikke hul i huden. De fleste anvender en fingerprikker (også kaldet lancetapparat), hvor lancetten placeres og kan justeres i dybden. Af hygiejniske og sikkerhedsmæssige årsager bør du bruge en ny lancet ved hver måling. Brugte lancetter bør opsamles i en kanylebeholder og afleveres på apoteket sammen med dit medicinaffald.

Opbevaring og rengøring

Blodsukkermåleren og tilbehøret skal opbevares rent og tørt – helst i et etui eller en taske, så du beskytter udstyret mod skader og snavs. Nogle målere kan tørres af med en fugtig klud, men læs altid vejledningen først.

Med det rette tilbehør er du bedre stillet til at få pålidelige målinger og en tryg rutine – hver eneste dag.

Hvad siger tallene? – forstå dine resultater

Når du måler dit blodsukker, får du en værdi i mmol/L (millimol per liter). Men hvad betyder det tal egentlig? Et normalt blodsukker typisk mellem 4 og 7 mmol/L lige inden et måltid og er under 10 mmol/L 2 timer efter et hovedmåltid.

Det er helt normalt, at blodsukkeret svinger i løbet af dagen, da blodsukkeret altid vil stige lige efter man har spist.

Tips til korrekt måling af dit blodsukker

For at få et pålideligt resultat, er det vigtigt, at du måler dit blodsukker korrekt. Små fejl i rutinen kan nemlig påvirke målingen – Her får du nogle enkle, men vigtige råd:

  • Vask hænderne grundigt før du måler – og sørg for, at de er helt tørre. Selv små rester af mad, frugtsukker eller cremer kan forstyrre resultatet.

  • Brug en ny lancet hver gang. Det kan virke fristende at genbruge, men det kan både give upræcise stik og øge risikoen for infektion.

  • Brug altid frisk blod. Hvis det er svært at få blodet ud, så kan det nå at størkne, inden du får nok blod. Hvis du har kolde fingre, kan det være svært at få blod nok ud. Varm fingeren op under den varme hane, inden du stikker med lancetten.

  • Opbevar dit udstyr korrekt. Teststrimler kan blive påvirket af fugt, varme og lys, så opbevar dem i originalemballagen og luk godt til.

Derfor kan du trygt købe blodsukkermålere og andet medicinsk udstyr hos os

Når du handler hos Apopro, handler du hos et rigtigt dansk apotek – med alt hvad det indebærer af tryghed og faglighed. Vi har bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og er medlem af Danmarks Apotekerforening, hvilket betyder, at vi følger samme regler og standarder som de fysiske apoteker.

Hos os møder du ikke bare en webshop, men et helt team af uddannede farmaceuter og farmakonomer, der står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig med at finde det rette udstyr. Har du brug for vejledning i valg af blodsukkermåler, tilbehør eller brug, så er du aldrig alene – vi er kun et klik væk.

Og når du har fundet det, du skal bruge? Så sørger vi for, at det kommer hurtigt frem. Hos os får du hurtig levering direkte til døren eller nærmeste pakkeshop.