Bestil receptmedicin for andre

Gør hverdagen lettere for en du holder af
Hos Apopro kan du bestille receptmedicin for andre med dit eget MitID – nemt og trygt. Så kan du gøre hverdagen lidt lettere for både dig selv og en du holder af.
Du kan bestille medicin for andre på to måder:
- MitID værge → hvis du bestiller medicin til dit barn eller en person du er værge for
- Digital fuldmagt → hvis en anden voksen giver dig tilladelse til at bestille medicin
Herunder kan du se, hvilken løsning der passer til din situation.

Bestil medicin til dit barn eller en du er værge for
Hvis du er forælder til et barn under 15 år eller har formelt værgeskab over en anden person, kan du bestille medicin på personens vegne med MitID værge.
Du logger ind med dit eget MitID, tilføjer personen til din profil og vælger derefter medicinen fra personens recepter.
Bestil medicin for en pårørende med digital fuldmagt
Vil du bestille medicin for en anden voksen, for eksempel en forælder eller partner, kræver det digital fuldmagt.
Fuldmagten oprettes via borger.dk, hvor din pårørende giver dig tilladelse til at se og bestille medicin fra deres recepter.
Når fuldmagten er aktiveret i Apopro, kan du bestille medicin på personens vegne.

Sådan bestiller du medicin for andre
Når personen er tilføjet til din profil, foregår bestillingen næsten som når du bestiller medicin til dig selv:
- Log ind med dit MitID
- Vælg personen
- Vælg recept og medicin
- Gennemfør bestillingen
Herefter sørger vi for pakning og levering.

Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til bestilling af medicin for andre, er du altid velkommen til at kontakte os.
Hos Apopro sidder farmaceuter og farmakonomer klar til at hjælpe - præcis som på et fysisk apotek, bare online.
Alt du skal vide...
Kan jeg bestille medicin til mit barn?
Ja. Som forælder til et barn under 15 år, kan du bestille medicin ved at bruge MitID værge.
Kan jeg bestille medicin til mine forældre?
Ja, det kan du, hvis dine forældre giver dig digital fuldmagt via borger.dk.
Kan jeg have adgang til flere personer?
Ja. Du kan godt have adgang til flere personer i din Apopro-profil - for eksempel både dit barn og en pårørende med fuldmagt.
Kan jeg bestille medicin til flere personer på én gang?
Du kan kun bestille medicin til én person ad gangen. Hvis du skal bestille til flere, gennemfører du bestillingerne én efter én.



