Apopro
Tapin

Tapin

5 g Creme
Aktive stoffer: Lidocain, Prilocain 2,5 %+2,5 % - se andre lægemidler til samme behandling.
Læs produktbeskrivelsen

Uddrag af produktresumé

Produktinformation:

Tapin (Orifarm Generics A/S) 25 mg/g + 25 mg/g medicinsk plaster (Lidocain/Prilocain).

Virkning og anvendelse:

Anvendes på huden inden visse medicinske indgreb og virker ved at gøre hudoverfladen følelsesløs i en kort periode inden indstik eller mindre hudoperation.

Den anbefalede dosis er:

Voksne og børn over 12 år: 1 eller flere plastre påsættes det/de udvalgte hudområde(r) mindst 1 time før indgrebet og det vil miste sin effekt 5 timer efter. Børn: Påføringstid: Ca. 1 time før indgreb. Nyfødte og småbørn fra 0-2 måneder: Et plaster påføres på det udvalgte område af huden højst 1 time før indgreb. Der må kun påføres en enkelt dosis inden for et tidsinterval på 24 timer. Småbørn fra 3-11 måneder: Op til to plastre påføres det udvalgte område af huden. Påføringstid: Ca. 1 time, højst 4 timer. Børn fra 1-5 år: Op til 10 plastre påføres det udvalgte område af huden. Påføringstid: Ca. 1 time, højst 5 timer. Børn fra 6-11 år: Op til 20 plastre påføres det udvalgte område af huden. Påføringstid: Ca. 1 time, højst 5 timer. Der må højst gives 2 doser (som specificeret ovenfor) med mindst 12 timers interval til spædbørn og børn over 3 måneder inden for et tidsinterval på 24 timer. Tapin plaster kan anvendes til børn med en hudlidelse kaldet "atopisk dermatit" men påføringstiden er i det tilfælde højst 30 minutter. Anvendelse: Efter fjernelse af det beskyttende lag og placering af plastret på huden, skal der trykkes på den ydre kant. Tryk ikke på midten af plastret. Dette kan få Tapin emulsionen til at sprede sig under limen og nedsætte klæbeevnen.

Kontraindikationer:

Allergisk over for lidocain og/eller prilocain eller lignende lokalbedøvende midler eller over for et eller flere af hjælpestofferne (ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret (Arlatone G), carbomer (Carbopol 980 NF), natriumhydroxid, renset vand).

Vær forsigtig:

Tal med lægen hvis du har en sjælden arvelig sygdom, kaldes for "glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel" eller methæmoglobinæmi. Brug ikke Tapin på områder med åbne sår, hvis du lider af atopisk dermatit, skal plastret sidde på huden i 30 minutter. Undgå at Tapin kommer i kontakt med øjnene, da det kan medføre irritation. Hvis du ved et uheld får Tapin i øjet, skal du omgående skylle øjet grundigt med lunkent vand eller en saltopløsning (natriumchlorid). Når du bruger Tapin, inden du skal vaccineres med en levende vaccine (f.eks. tuberkulosevaccine), skal du oplyse til lægen eller sygeplejersken at du har brugt Tapin. Børn og unge: Tapin må ikke anvendes til børn under 12 måneder, der samtidig bliver behandlet med andre lægemidler, der kan påvirke niveauet af blodpigment (methæmoglobinæmi) (f.eks. sulfonamider). Tapin må ikke anvendes til for tidligt fødte spædbørn.

Brug af anden medicin:

Tal med lægen inden brug af Tapin, hvis du bruger: Sulfonamider, nitrofurantoin, phenytoin, phenobarbital eller andre lokalbedøvende midler eller amiodaron.

Overdosering:

Der er en risiko for "akut methæmoglobinæmi. Der er større sandsynlighed for, at dette opstår, hvis der samtidig er brugt visse andre lægemidler. Ørhed eller svimmelhed, snurren i huden omkring munden og følelsesløshed i tungen, Unormal smagssans, sløret syn eller ringen for ørerne kan også opstå. I tilfælde af alvorlig overdosering kan symptomerne omfatte krampeanfald, lavt blodtryk, langsommere vejrtrækning, vejrtrækningsstop og ændrede hjerteslag. Disse virkninger kan være livstruende.

Graviditet og amning:

Det er usandsynligt, at lejlighedsvis brug af Tapin under graviditet vil påvirke fostret. De aktive stoffer i Tapin (lidocain og prilocain) går over i modermælken. Det er dog i så små mængder, at det generelt ikke udgør nogen risiko for barnet.

Trafik- og arbejdssikkerhed:

Ingen mærkning.

Almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos mellem 1-10% behandlede): Forbigående lokale hudreaktioner (bleghed, rødme, hævelse) på det behandlede område.

Ikke almindelige bivirkninger

(kan forekomme hos mellem 0,1-1% behandlede): Brændende fornemmelse. Let svie, kløe eller varme på det behandlede område.

Sjældne bivirkninger

(kan forekomme hos mellem 0,01-0,1% behandlede): Ændringer i blodbilledet (methæmoglobinæmi), overfølsomhed, irritation af øjnene, Små prikformede blødninger på det behandlede område (særligt hos børn med eksem, hvis plastret har været påført i længere tid).

Pakningsstørrelser:

5 g tube med 2 dækplastre, 5 g tube med 3 dækplastre, 5 x 5 g, 5 x 5 g tube med 12 dækplastre, 30 g tube. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk

Læs mere

Leveringspris: fra 29,00 kr Gratis

Leveres: Onsdag 03/06 - 2020

{{ '59.95' | customcurrency}}

Køb for {{freeShipping | customcurrency}} mere, og få fri fragt Recept-og apoteksforbeholdte lægemidler undtaget

Du har opnået fri fragt Fri fragt til pakkeshop eller 10,00 kr til døren

4.9 på Trustpilot

Dag-til-dag levering

Bevilling fra Lægemiddelstyrelsen

Produktbeskrivelse

Anvendes på huden inden visse medicinske indgreb og virker ved at gøre hudoverfladen følelsesløs i en kort periode inden indstik eller mindre hudoperation.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl om du må bruge medicinen bør du kontakte egen læge.

Dosering

  • Den anbefalede dosis er:
    • Brug på huden inden mindre indgreb (f.eks. indstik af kanyle eller mindre hudoperationer):
      • Cremen kommes på huden i et tykt lag. Følg instruktionerne i indlægssedlen.
    • I særlige tilfælde skal sundhedspersonalet påføre cremen. Cremen dækkes med en forbinding (plastfolie). Denne tages af lige inden indgrebet. Hvis du selv skal påføre cremen, så sørg for, at du har fået forbindinger af lægen, apotekspersonalet eller sundhedspersonalet.
  • Den sædvanlige dosis til voksne og unge over 12 år er 2 g creme.
    • Hos voksne og unge over 12 år påføres cremen mindst 60 minutter inden indgrebet (medmindre cremen anvendes på kønsorganerne). Du må dog ikke påføre cremen mere end 5 timer før indgrebet.
  • Børn
    • Brug på huden inden mindre indgreb (f.eks. indstik af kanyle eller mindre hudoperationer).
    • Påføringstid: Ca. 1 time.
  • Nyfødte og småbørn fra 0-2 måneder:
    • Op til 1 g creme på et hudområde på højst 10 cm 2 .
    • Påføringstid: Højst 1 time. Der må kun påføres en enkelt dosis inden for et tidsinterval på 24 timer.
  • Småbørn fra 3-11 måneder:
    • Op til 2 g creme på et samlet hudområde på højst 20 cm 2 .
    • Påføringstid: Ca. 1 time, højst 4 timer.
  • Børn fra 1-5 år:
    • Op til 10 g creme på et samlet hudområde på højst 100 cm 2 .
    • Påføringstid: Ca. 1 time, højst 5 timer.
  • Børn fra 6-11 år:
    • Op til 20 g creme på et samlet hudområde på højst 200 cm 2 .
    • Påføringstid: Ca. 1 time, højst 5 timer.
  • Der må højst gives 2 doser med mindst 12 timers interval til børn over 3 måneder inden for et tidsinterval på 24 timer.
  • Tapin creme kan anvendes til børn med en hudlidelse kaldet atopisk dermatitis, men påføringstiden er i det tilfælde højst 30 minutter.
  • Når du påfører cremen, er det meget vigtigt, at du følger nedenstående vejledning nøje:
    • Tryk cremen ud i en bunke på det hudområde, hvor den skal anvendes. Halvdelen af en tube med 5 g svarer til cirka 2 g creme. Et gram Tapin trykket ud af en tube svarer ca. til 3,5 cm. Gnid ikke cremen ind.
    • Træk det udstansede papirlag fra midterstykket af den ikke klæbende side af forbindingen (efterlader en papirramme).
    • Fjern beskyttelseslaget fra den klæbende side af forbindingen.
    • Placér forbindingen forsigtigt over bunken med creme. Spred ikke cremen under forbindingen.
    • Fjern papirbagsiden. Jævn omhyggeligt forbindingens kanter ud. Lad forbindingen sidde i mindst 60 minutter.
    • Lægen eller sundhedspersonalet vil tage forbindingen af og fjerne cremen lige inden det medicinske indgreb.
  • Brug på større områder med nybarberet hud inden selvudførte procedurer (såsom hårfjerning):
    • Den sædvanlige dosis er 1 g creme for hvert hudområde på 10 cm 2 , der påføres under en forbinding og efterlades i 1 til 5 timer. Tapin må ikke anvendes på et område med nybarberet hud, der er større end 600 cm 2 (f.eks. 30 cm x 20 cm). Den maksimale dosis er 60 g.
  • Brug på huden inden hospitalsindgreb (såsom delhudstransplantation), der kræver dybere hudbedøvelse:
    • Tapin kan anvendes på denne måde hos voksne og børn over 12 år, men kun under tilsyn af en læge eller en sygeplejerske.
    • Den sædvanlige dosis er 1,5 til 2 g creme for hvert hudområde på 10 cm 2 . Cremen påføres, dækkes af en forbinding og efterlades i 2 til 5 timer.
  • Brug på huden inden fjernelse af vortelignende gevækster kaldet "molluskler" eller "vandvorter":
    • Den sædvanlige dosis afhænger af barnets alder og skal virke i 30 til 60 minutter (30 minutter, hvis patienten har atopisk dermatit). Lægen, sundhedspersonalet eller apotekspersonalet vil fortælle dig, hvor meget creme du skal bruge.
  • Brug på huden på kønsorganer inden indsprøjtning af lokale bedøvelsesmidler:
    • Tapin må kun anvendes på denne måde af sundhedspersonale til voksne og unge over 12 år.
    • Den sædvanlige dosis er 1 g creme (1 g til 2 g til hud på kvindelige kønsorganer) for hvert hudområde på 10 cm 2 . Cremen påføres og dækkes af en forbinding.
    • Cremen er 15 minutter om at virke på mandlige kønsorganer og 60 minutter på kvindelige kønsorganer.
  • Brug på kønsorganerne inden mindre hudoperationer (såsom fjernelse af vorter):
    • Tapin må kun anvendes på denne måde af sundhedspersonale til voksne og unge over 12 år.
    • Den sædvanlige dosis er 5 g til 10 g creme, der skal virke i 10 minutter. Der anvendes ikke forbinding. Det medicinske indgreb skal starte umiddelbart herefter.
  • Brug på bensår inden rensning eller fjernelse af beskadiget hud:
    • Tapin kan anvendes på denne måde til voksne, men kun under tilsyn af en læge eller en sygeplejerske.
    • Den sædvanlige dosis er 1 til 2 g creme for hvert hudområde på 10 cm 2 , dog højst 10 g.
    • Cremen påføres under en lufttæt forbinding, såsom plastfolie. Dette gøres 30 til 60 minutter, inden såret skal renses. Fjern cremen med bomuldsgaze og begynd straks rensningen.
    • Tapin kan anvendes inden rensning af bensår op til 15 gange i løbet af en periode på 1-2 måneder.
    • Når Tapin bruges til bensår, er en tube beregnet til engangsbrug: Tube plus overskydende indhold skal kasseres hver gang, en patient er blevet behandlet.

Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikkedette lægemiddel:
    • hvis, du er overfølsom (allergisk) over for lidocain og/eller prilocain eller lignende lokalbedøvende midler eller over for et eller flere af hjælpestofferne (se indlægssedlen for informationer).
  • Vær forsigtig:
    • Tal med lægen
      • hvis du har en sjælden arvelig sygdom, der påvirker blodet, og som kaldes for "glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel".
      • hvis du har et problem med niveauet af blodpigment ("methæmoglobinæmi").
    • Brug ikke Tapin på områder med åbne sår eller på en svækket trommehinde.
    • Hvis du lider af eksem med kløe (atopisk dermatit), skal plastret virke på huden i en kortere periode end ellers. Efterlades plastret på huden i over 30 minutter, kan det medføre en øget forekomst af lokale hudreaktioner.
    • Undgå at Tapin kommer i kontakt med øjnene, da det kan medføre irritation. Hvis du ved et uheld får Tapin i øjet, skal du omgående skylle øjet grundigt med lunkent vand eller en saltopløsning (natriumchlorid). Indtil du får følelsen tilbage, skal du passe ekstra på øjet.
    • Når du bruger Tapin, inden du skal vaccineres med en levende vaccine (f.eks. tuberkulosevaccine), skal du oplyse til læge eller sygeplejersken at du har brugt Tapin.
    • Børn og unge:
      • Tapin må ikke anvendes til børn under 12 måneder, der samtidig bliver behandlet med andre lægemidler, der kan påvirke niveauet af blodpigment (methæmoglobinæmi) (f.eks. sulfonamider).
      • Tapin må ikke anvendes til for tidligt fødte spædbørn.
    • Tapin indeholder ricinusolie, polyoxyleret, hydrogeneret, som kan forårsage hudreaktioner.
  • Brug af anden medicin:
  • Tal med lægen inden brug af Tapin, hvis du bruger:
    • Lægemidler til behandling af infektioner, der kaldes "sulfonamider" eller nitrofurantoin.
    • Lægemidler til behandling af epilepsi, der kaldes phenytoin eller phenobarbital.
    • Andre lokalbedøvende midler.
    • Lægemidler til behandling af uregelmæssig hjerterytme, såsom amiodaron.
  • Graviditet og amning:
    • Det er usandsynligt, at lejlighedsvis brug af Tapin under graviditet vil påvirke fostret. Tal med lægen.
    • De aktive stoffer i Tapin (lidocain og prilocain) går over i modermælken. Det er dog i så små mængder, at det generelt ikke udgør nogen risiko for barnet. Tal med lægen.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Ingen forholdsregler.
  • Overdosering:
    • Der er en risiko for "akut methæmoglobinæmi" (et problem med niveauet af blodpigment). Der er større sandsynlighed for, at dette opstår, hvis der samtidig er brugt visse andre lægemidler. Hvis det sker, bliver huden blå-grå på grund af iltmangel. Ørhed eller svimmelhed, snurren i huden omkring munden og følelsesløshed i tungen. Unormal smagssans, sløret syn eller ringen for ørerne kan også opstå. I tilfælde af alvorlig overdosering kan symptomerne omfatte krampeanfald, lavt blodtryk, langsommere vejrtrækning, vejrtrækningsstop og ændrede hjerteslag. Disse virkninger kan være livstruende.

Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
    • Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 1-10% behandlede):
      • Forbigående lokale hudreaktioner (bleghed, rødme, hævelse) på det behandlede område.
    • Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos mellem 0,1-1% behandlede):
      • Brændende fornemmelse. Let svie, kløe eller varme på det behandlede område.
    • Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos mellem 0,01-0,1% behandlede):
      • Ændringer i blodbilledet (methæmoglobinæmi), overfølsomhed, irritation af øjnene, små prikformede blødninger på det behandlede område (særligt hos børn med eksem, hvis plastret har været påført i længere tid).

Opbevaring og holdbarhed

  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares over 25 ºC.
  • Holdbarhed efter anbrud: 6 måneder.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Måske søger du: