Apopro

Solcreme til børn: Sådan beskytter du dit barns hud i solen

  • Beskyt dit barns hud med gode solråd
  • Forskellen på kemisk og fysisk filter i solcreme
  • Brug en barnehåndfuld solcreme til dit barn – ca. 20 ml 
  • Vælg den rigtige solcreme – kig efter svanemærket

Beskyt dit barn og forebyg hudkræft senere i livet: 

Leg i solen er dejligt, du skal bare huske at beskytte dit barns hud mod solens stråler. Jo flere skoldninger dit barn får, jo større er risikoen for, at det udvikler hudkræft senere i livet. Det bekymrer dit barn sig selvfølgelig ikke om, når der bygges sandslotte på stranden eller hoppes på trampolin i haven, så her får du vores råd til, hvordan du kan beskytte dit barns hud i solen.

8 gode solråd:

  • Sørg for at barnet er smurt helt ind i solcreme før ophold i solen
  • Undgå ophold i solen mellem 12 og 15, hvor uv-strålingen er stærkest 
  • Børn under 1 år bør aldrig opholde sig i solen
  • Husk at smøre barnet ind i solcreme, hver gang hun eller han har været i vandet
  • Medbring selv skygge når I skal på stranden, f.eks. en parasol
  • Husk de tre S’er: skygge, solhat og solcreme
  • Faktor 15 rækker til den danske sol, men skal I til udlandet, skal I vælge mindst faktor 30
  • Smør jævnligt, specielt hvis barnet sveder eller tørrer sig med et håndklæde 

Børn opholder sig ofte længe i solen, og det kan let blive til en hel dag, når de leger udendørs. Det er en god idé at sørge for skygge, når I er på stranden, f.eks. med en parasol. En solhat og en let t-shirt kan også være en måde at beskytte dit barn på, men uanset hvad, skal du huske solcremen.

Fysisk filter eller kemisk filter – hvad er forskellen?

Der er forskel på, om en solcreme er fremstillet med et fysisk filter eller et kemisk filter. Begge typer beskytter mod solens stråler, de gør det bare på forskellige måder. 

Fysisk filter:

Det fysiske filter lægger sig som et lag på huden og fungerer ved at reflektere solens stråler. Solcremen irriterer ikke øjnene og er god til børn med sart hud, da cremen ikke trænger ned i huden. Solcreme med fysisk filter er ofte drøje i brug og kan være svære at få smurt ud på huden. Det fysiske filter virker med det samme, og det betyder, at du ikke skal vente 20 min. før ophold i solen. Denne type bliver hurtigere skyllet af ved leg i vandet, da solcremen lægger sig oven på huden. 

Kemisk filter:

Det kemiske filter trænger ned i huden og efterlader ikke det hvide lag, som solcremer med det fysiske filter gør. Denne type kan irritere øjnene. Solcreme med kemisk filter er lettere at smøre ud på huden. Denne type solcreme anbefales ikke til børn med sart hud. 

I dag er de fleste solcremer fremstillet med en blanding af fysisk og kemisk filter, og når du vælger svanemærkede produkter, kan du være sikker på, at de ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer eller stoffer, som er klassificeret som allergifremkaldende.

Hvor meget solcreme skal du bruge til dit barn? 

En god huskeregel når det kommer til mængde af solcreme er, at det skal svare til en barnehåndfuld. Det er altså ca. 20 ml. Det vigtigste er selvfølgelig, at du bruger nok solcreme til at dække dit barns krop fuldstændigt. Brug hellere lidt for meget end lidt for lidt. Husk at smøre barnet ind i solcreme ca. 20 min. før ophold i solen.

Hvilken solcreme passer til dit barn? 

Der findes solcreme specielt udviklet til børn. Ofte er disse solcremer vandfaste, så dit barns hud også er beskyttet ved leg i vandet på stranden eller ved poolen, det er dog vigtigt, at du alligevel smører et nyt lag på, når dit barn kommer op af vandet. Miljøstyrelsen anbefaler, at du bruger svanemærket solcreme til børn. Her er 3 bud på en god solcreme til dit barn: 

  1. Apotekets Sollotion
  • Vandfast
  • Svanemærket
  • SPF30

  1. Rudolph Care Sun Lotion Kids
  • Vandafvisende 
  • Svanemærket
  • Fugtgivende 
  • SPF50

  1. AVIVIR Aloe Vera Sun Lotion SPF 30
  • Vandafvisende
  • Svanemærket
  • SPF30

Se alle solcremer til børn her.

 

 

 

Har du brug for råd til afkøling i sommervarmen?

Vi giver dig 13 nemme og gode råd til, hvordan du nedkøler dig selv og dit hjem, når solen brager løs: få 13 gode råd til hurtig afkøling i solen

Søger du maksimal beskyttelse i forårs- og sommermånederne hvor solen er fremtrædende? Så kan du i vores brede udvalg finde mange flere solcremeprodukter.

Har du brug for hjælp?