Apopro
Skaelshampoo og skaelproblemer – ApoPro.dk guider dig

Skælproblemer? Få tips til at fjerne skæl effektivt med skælshampoo

Hvad er symptomerne på skæl?

  • Skæl kan ses med det blotte øje, i form af hvidt drys af flager, der falder ned på skuldrene fra håret og hårbund. Det kaldes tørt skæl.
  • Skæl kan også vise sig lidt mere fedtede gullige tykke klaser i hovedbunden. Det kaldes fedtet skæl.
  • Skæl giver kan også give kløe, rødme og en stramhed i huden kan forekomme.

Se hvilke produkter vi anbefaler som skælpleje

Døjer du med skæl eller tør hovedbund?

Det kan være svært at skelne mellem tør hovedbund og skæl. Begge tilstande kan give rødme, stramhed samt drys af hvide flager fra håret og hovedbunden. Har du udelukkende kløe uden hvide flager, er det højest sandsynligt tør hovedbund. Her kan det være godt at pleje dit hår og hovedbund med kosmetiske produkter til tør hovedbund. Det er vigtigt at få nogle til at kigge dit hår igennem ved kløe, da lus f. eks. også kan give en kløende hovedbund. Samtidig bør du være opmærksom på, hvor længe problemet har stået på.

Hvis du har forsøgt at skifte shampoo til en mildere type end du tidligere har brugt, men stadigvæk oplever kløe i hovedbunden, vil det være en god ide at opsøge din egen læge. Kløen kan muligvis skyldes en eksem eller svamp og kræve yderligere medicinsk behandling.

 

Døjer du med tør hovedbund? Læs mere om tør hovedbund, og find kosmetiske hår-og hovedbundsprodukter 3 gode råd til hvad du kan gøre lindre kløe og ubehag i hovedbunden 

Alt du bør vide om eksem - Læs vores guide om symptomer, behandling og årsager til eksem

 

Hvordan kommer man af med skæl?

Valg af skælshampoo

Hvis du er ramt af skæl, kan du i første omgang forsøge at anvende et produkt som special shampoo til fedtede eller tørre skæl. Der findes flere forskellige produkter, som du kan vælge imellem. Det er vigtigt, at du vælger en shampoo, der passer til den type af skæl, du er ramt af. Hos os på apopro.dk finder du flere forskellige special shampoo at vælge imellem. Lad os vejlede dig til hvilke produkter, der passer til dit behov.

Forskellige typer af skæl

  • Tørt skæl

Har du tørt skæl, bør du vælge en special shampoo til tørt skæl. Du finder vores store udvalg af kosmetisk shampoo til tørre skæl i udvalget ovenfor - bl.a. Vichy Dercros Skælshampoo tør hovedbund. Det kan være individuelt, hvilke produkter, der fungerer for dig.  Det er vigtigt, at du er opmærksom på, hvis din skæl varer ved, og efter længere tids brug af special shampoo ikke går væk. Bør du opsøge din egen læge for vurdering om yderligere behandling.

  • Fedtede skæl

Har du fedtet skæl, bør du vælge en special shampoo til fedtede skæl og fedtet hovedbund, som du anvender som skrevet på produktet. Mange af produkterne vil skulle anvendes 2 gange ugentligt. 

  • Arp i hovedbunden hos baby

Er det en lille baby, der har fedtede og tykke klaser af skæl i hovedbunden, kaldes det Arp. Her bør du vælge en Arp shampoo, eller blødgørende babyolie. Du anvender det samtidig med en tættekam til forsigtigt at skrabe de fedtede kager af hovedbunden.

Det kan være individuelt, hvilke produkter, der fungerer for dig eller dit barn. Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om udbruddet af skæl eller arp varer ved, og ikke går væk. - Trods du har brugt skælshampoo over en længere periode. I det tilfælde, bør du opsøge din egen læge for en vurdering om yderligere behandling er nødvendigt.

Arp er ikke unormalt hos babyer. Læs mere om hvad du kan gøre når din baby døjer med arp

 

 

Sådan bruger du special shampoo til tørre eller fedtede skæl

Når du bruger en special shampoo til tørre eller fedtede skæl, skal du anvende den, som beskrevet på hvert enkelt produkt og pakning. 

Ved siden af din special shampoo, bør du bruge en genopbyggende plejende shampoo, de dage du ikke bruger din special shampoo. Det kan hjælpe din hud tilbage i balance og genskabe sin naturlige hudbarriere, der kan være ødelagt. På den måde giver du også de bedste betingelser for forebyggelse af nye tilfælde af skæl.

Se vores udvalg af kosmetiske genopbyggende shampooer

Skæl og infektion med svamp i hovedbunden

En væsentlig årsag til skæl er hudsvampen pityrosporum ovale. Den lever i hovedbunden hos voksne, og dens vækst er afgørende for mængden af skæl. Hvis du har øget talgproduktion og oplever fedtede skæl, så har du øget risiko for at få infektion eller have en infektion med pityrosporum ovale i hovedbunden. Hvis svampen er i vækst hos dig, vil du typisk opleve meget skæl. Der kan også opstå kløe, rødme og irritation.

Apopro giver dig gode råd om skæl

  • Bruger du styling produkt i dit hår, vil det være en god ide at vaske dit hår med almindelig shampoo, før du anvender din special shampoo. Først vasker du rester af styling produkter ud af håret. Derefter kan din special shampoo virke mere i dybden. Du kan med fordel bruge din genopbyggende shampoo først.
  • Det er vigtigt at være opmærksom på, hvor meget du bruger hue om vinteren. Huen kan skabe et indelukket miljø i hovedbunden, der kan fremme betingelserne for øget skældannelse.
  • Det samme gælder for vådt hår. Undgå at sætte vådt hår op før det er tørt. Det kan også skabe et indelukket og varmt miljø for hovedbunden. Det fremmer betingelserne for vækst af gærsvampen Pityrosporum ovale.
  • Det kan også være en god ide at anvende milde kosmetiske styling produkter. I vores sortiment finder du flere forskellige typer milde kosmetiske styling produkter.

Kløe og irritation i huden

Lider du af irritation og kløe i huden, hvad enten det er på kroppen, hovedet eller hovedbund, vil det altid være vigtigt at opretholde en god pleje af din hud. Det vil sige at vaske dig i et mildt sæbefrit vaskeprodukt uden parfume samt smøre kroppen ind i en god fed creme. En fedtcreme plejer, genskaber og bevare den naturlige hudbarriere. Hudbarrieren beskytter mod udefrakommende organismer som fx bakterier og svamp. Et sæbefrit vaskeprodukt, rengør huden skånsomt, ligesom sæbe, dog uden at udtørre huden. Et sæbefrit vaskeprodukt virker også plejende på huden.

Se vores udvalg af kosmetiske produkter som sæbefri vaskeprodukter og fedtcremer.

Er det særligt i hovedbunden, at du er plaget af skæl og hudlidelse som f. eks. psoriasis, anbefaler vi dig også at vaske i en mild shampoo uden parfume. Samtidig kan du med fordel bruge et kosmetisk produkt som en hårbundskur f.eks. Decubal dry scalp til at modvirke tør hud i hovedbunden. Når du lider af psoriasis i hovedbunden, kan du ofte også opleve kløe, stramhed og irritation. Her kan du med fordel efter behov smøre med en kølende anti-icht gel, der også er et kosmetisk produkt.

Mistanke om svamp i hovedbunden

Hvis du har mistanke om at din skæl skyldes svampen pityrosporum ovale, så skal det behandles med en medicinsk skælshampoo, der indeholder et middel mod svamp. Du finder  skælshampoo til svamp, der kan købes i håndkøb.

Se vores midler til behandling af svamp i hovedbunden

Svamp i hovedbunden er en hudsygdom, der kræver behandling, ellers kan den i værste fald resultere i hårtab og pletskaldethed.

Skæl der skyldes svampen pityrosporum ovale er let fedtede og sidder fast i både hovedbund og på hårene. Som regel er der spredt skældannelse i hele hovedbunden. Der kan også opstå kløe og eksem. Hvis du er i tvivl om din skæl skyldes svamp, så bør du kontakte din læge.

Hvad skal du gøre, hvis du ikke oplever effekt af skælshampoo købt hos apoteket?

Har ingen af de forsøgte special eller skælshampoos hjulpet dig, er det vigtigt, at du opsøger din egen læge, for at få en lægefaglig vurdering. Skæl kan skyldes en svampeinfektion der kræver medicinsk behandling, men det kan også skyldes andre hudsygdomme.

Skal jeg kontakte lægen hvis jeg har skæl?

Hvis du er i tvivl om din skæl skyldes en infektion med svampen pityrosporum ovale eller hvis du har prøvet special shampoo eller skælshampoo i håndkøb uden effekt.

Nogle hudsygdomme hænger sammen med skæl, og derfor er det også vigtigt, at du opsøger læge, hvis du pludselig får tendens til skæl eller du er meget plaget af skæl som er meget generende i hverdagen. Skæl kan også skyldes hudsygdomme som eksem, psoriasis og ringorm.

Din læge vil vurdere om du har en hudsygdom og om du evt. skal henvises til en hudlæge.

Kend forskel på skæl og lus

Luseæg er små hvid-gullige pletter, formet som små sesamfrø, der sidder fast på håret. Luseæg er meget svære at trække af håret, i modsætning til skæl som du nemt kan fjerne ved at trække det af. Du kan derfor nemt tjekke om det er luseæg ved at forsøge at trække det af håret. Sidder det fast, så er det luseæg, er det derimod nemt at trække af håret, så det skæl . Du kan læse mere om lus, hvordan du kæmmer og behandler dit hår lige her.

Se vores midler til at bekæmpe lus 

Mere rådgivning 

Du kan altid skrive til os, i vores chat. Den har åben i hele vores åbningstid. Bag den sidder vores dygtige farmaceuter og farmakonomer klar ved tasterne og vil med deres ekspertviden og –indsigt, hjælpe dig med at træffe det rigtige valg af produkter. Den rådgivning, du får, er personlig og tager derfor udgangspunkt i dig og dine behov. 

Når du har valgt de produkter, der passer til dig. Kan du diskret handle i vores webshop på Apopro.dk. Det er nemt og sikkert at handle og gennemføre betaling. Vi er godkendt af E-mærket. Et mærke, der viser dig, at du trygt og sikkert kan handle hos os. Samtidig er det nemt for dig at gennemføre købet – du kan sågar betale med MobilePay. Efter vi har modtaget din ordre, sender vi din pakke afsted.

Har du brug for hjælp?