- Kun på Apoteket
Udsolgt
- Kan give bivirkninger, som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Anvendes til forebyggelse af transportsyge (sø-, køre- og luftsyge).
Bør ikke gives til børn under 10 år uden lægens anvisning.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
DoseringDen anbefalede dosis er:
- Voksne og børn over 10 år:
- 1 depotplaster hvert 3. døgn.
- Påsættes 5-6 timer før virkning ønskes (f.eks. aftenen før rejsen) på tør og ikke-behåret hud bag øret.
- Efter fjernelse af depotplastret sker der en fortsat optagelse af det virksomme stof fra det mættede hudlag. Ved behov for fortsat beskyttelse efter 72 timer, bør der gå mindst 12 timer, før nyt depotplaster påsættes bag det andet øre.
- Efter hver kontakt med Scopoderm vaskes hænderne, og området bag øret, hvor depotplastret har siddet efter fjernelse af depotplastret. Kontakt med øjnene skal undgås, da det kan medføre lettere forbigående sløret syn og forstørrelse af pupillerne.
- Anvendte depotplastre foldes sammen (med ydersiden udad) og kasseres, så de ikke er tilgængelige for børn.
- Brugsanvisning:
- Åbn posen i toppen og tag det hudfarvede depotplaster med dets sekskantede, klare beskyttelsesfolie ud. Fjern den sekskantede folie.
- Hold kun depotplastret fast i kanten og om muligt, skal det undgås at berøre den sølvfarvede klæbeside.
- Pres depotplastret (sølvfarvede klæbeside nedad) fast på et rent, tørt, ubehåret hudområde bag øret.
- Når depotplastret er påsat, bør det ikke berøres mens det bæres, da det anvendte tryk måske kan medføre at det virksomme stof siver ud under kanten.
- Efter at depotplastret er blevet påsat, skal hænderne vaskes grundigt.
- Efter at depotplastret er blevet fjernet, skal hænderne og området bag øret vaskes grundigt.
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel, hvis du:
- Er overfølsom (allergisk) over for det virksomme stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for informationer).
- Lider af øjensygdommen grøn stær.
- Vær forsigtig:
- Hvis du har en forstørret blærehalskirtel og har problemer med vandladning.
- Hvis du lider af erhvervet mavemundsforsnævring eller forsinket tømning af mavesækken.
- Hvis du har en forsnævring i dit tarmsystem.
- Hvis du har nedsat nyrefunktion.
- Hvis du har nedsat leverfunktion.
- Hvis du er ældre.
- Hvis har eller har haft epilepsi eller epileptiske anfald (der kan opstå øget antal af krampeanfald).
- Hvis du har eller har haft smerter i øjnene, sløret syn, eller du ser en regnbuefarvet strålekrans. I disse tilfælde må Scopoderm først anvendes efter at du er blevet undersøgt af en øjenlæge.
- I sjældne tilfælde er der beskrevet forvirring og/eller visuelle hallucinationer. I disse tilfælde skal plastret fjernes omgående. Hvis disse symptomer alligevel fortsætter i en alvorlig form, skal lægen kontaktes.
- I enkeltstående tilfælde er der rapporteret øget hyppighed af krampeanfald hos patienter med epilepsi.
- Alvorlige reaktioner kan forekomme efter almindelige doser af Scopoderm. Fjern plastret og søg læge.
- Mulige bivirkninger kan vare ved i op til 24 timer eller længere efter plasteret er fjernet.
- På grund af tilstedeværelse af aluminium i ét af plastrets lag, skal plastret fjernes inden medicinsk scanning.
- Brug af anden medicin:
- Scopoderm forstærker virkningen af alkohol og sovemedicin.
- Scopoderm nedsætter virkningen af medicin, som virker på centralnervesystemet (sympathomimetika).
- Der skal udvises forsigtighed ved samtidig anvendelse af:
- Medicin mod allergi (antihistaminer).
- Medicin mod depression (tricykliske antidepressiva).
- Medicin mod virus infektioner (amantadin).
- Medicin mod rytmeforstyrrelse i hjertet (quinidin).
- Graviditet og amning:
- Graviditet:
- Hvis du er gravid, må du kun bruge Scopoderm efter aftale med lægen.
- Amning:
- Hvis du ammer, må du kun bruge Scopoderm efter aftale med lægen.
- Graviditet:
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Pakningen er forsynet med en rød advarselstrekant. Det betyder, at Scopoderm kan give bivirkninger, som kan påvirke arbejdssikkerheden og evnen til at færdes sikkert i trafikken.
- Overdosering:
- Overdosering sker kun ved brug af flere depotplastre samtidig og ses derfor yderst sjældent.
- Symptomer på overdosering: Uro, forvirring, ophidselse, hallucinationer. Ved meget høje doser kan der forekomme koma og lammelse af åndedrætsmusklerne.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
- Søvnløshed, døsighed, træthed, svimmelhed nedsat evne til at se skarpt, sløret syn, nærsynethed, forstørrede pupiller, mundtørhed.
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Irritation af øjenlåg, forstoppelse, lokal hudirritation på stedet hvor plastret sidder.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Besvær med at lade vandet.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter):
- Desorientering, forvirring, hallucinationer, nedsat hukommelse, koncentrationsbesvær, uro.
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
- Kvalme, opkastning, hovedpine, balanceproblemer, sædvanligvis flere dage efter du har fjernet plastret. Øget risiko for kramper hos patienter med epilepsi, akut grøn stær (øget tryk i øjet), hørenedsættelse, hududslæt.
- Bivirkning, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- Brændende fornemmelse på stedet, hvor plasteret sidder.
- Meget almindelige bivirkninger (forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter):
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Opbevares under 25°C.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 24/10-2023.
Specifikationer
Andre kunder køber
Produkter
Bestil trygt din receptmedicin
Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.
Vores udvalgte produkter
Produkter
Find dine favoritter på tilbud
Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?
Har du brug for hjælp?
Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apoteksteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apoteksteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.