Apopro
Ondt i ryggen – rygsmerter – ApoPro.dk hjælper dig

Rygsmerter: Gode råd hvis du døjer med ondt i ryggen

Næsten alle voksne mennesker vil i løbet af deres liv opleve at have ondt i ryggen i en periode. Kun 20% af os går fri. Men hvorfor får vi ondt i ryggen, og hvad kan vi gøre ved det?

Gode råd til dig med rygsmerter

Herunder finder du eksempler på håndkøbsmedicin til brug mod smerter i ryggen:

Årsag til ondt i ryggen

I langt de fleste tilfælde er det kun i en kortere periode, du vil opleve at have ondt i ryggen, og af fredelige årsager som eksempelvis overbelastning. I sjældnere tilfælde er det decideret problemer i ryggen som eksempelvis en diskusprolaps eller sygdomme i ryggen.

I de fredelige tilfælde med akut ondt i ryggen er det typisk overbelastning af ryggen. Det kan være i forbindelse med havearbejde, forkerte og tunge løft enten i hjemmet eller på jobbet eller eksempelvis en seng, som er for hård eller for blød at sove i.

Hvis du er inaktiv i hverdagen eller i dårlig form kan det også være årsag til smerter i ryggen. Derfor er det meget vigtigt, når du oplever rygsmerter, at du ikke dropper fysisk aktivitet. Det er essentielt, at du forbliver aktiv og lave øvelser, som styrker ryggens muskler. Udover fysisk aktivitet kan du behandle akutte rygsmerter med smertestillende midler enten ordineret af din læge eller i håndkøb. Rygøvelser kan du enten få hjælp til via din læge eller hos en fysioterapeut.

Det er meget sjældent, at ens rygsmerter skyldes alvorlige sygdomme i ryggen. Omkring 10% af rygsmerter stammer fra en diskusprolaps eller problemer med nerveenderne, og under 5% skyldes alvorligere sygdomme som cancer, gigt eller et decideret brud. Hvis du føler dig bekymret om dine rygsmerter, og hvad de skyldes, skal du selvfølgelig tage kontakt til din praktiserende læge.

Har du brug for hjælp?