Gå til hovedindhold
Håndkøbsmedicingreater than icon
Nicotinell Mint
  • Fast lav pris

Nicotinell

Nicotinell Mint

  • 204 stk Sugetabletter
  • 2 mg
  • Nicotinbitartratdihydrat
$nuværende pris  415,00 kr

Udsolgt


  • Bemærk, ingen returret på lægemidler
  • Fast lav pris gælder i forhold til markedet generelt

Produktdetaljer

Nicotinell er et middel til hjælp ved rygeophør. Det hjælper på nikotintrang og abstinenser og giver dig den nikotin, som du plejer at få fra tobakken, fordi sugetabletterne afgiver nikotin.

  • Nicotinell anvendes ved behandling af tobaksafhængighed hos personer over 18 år:
    • Der er motiverede for at stoppe med at ryge.
    • Der ikke kan eller ikke ønsker at stoppe med at ryge, men som ønsker at reducere rygningen.

Nicotinell Mint 2 mg sugetabletter anvendes i tilfælde af alvorlige abstinenser.

Nicotinell bør ikke gives til unge mellem 12 og 17 år uden lægens anvisning. Nicotinell bør ikke bruges af børn under 12 år.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Den anbefalede dosis er:
    • Behandling med Nicotinell sugetabletter alene:
      • Voksne og unge over 18 år: Nicotinell Mint 2 mg sugetabletter anbefales til rygere med stærk eller meget stærk nicotin-afhængighed og dem, der ikke tidligere har været i stand til at stoppe med at ryge ved hjælp af nikotinerstatningsbehandling.
  • Den optimale styrke vælges ud fra følgende tabel:
    • Lav til moderat afhængighed (mindre end 20 cigaretter om dagen): Behandling med 1 mg sugetablet.
    • Moderat til stærk afhængighed (20-30 cigaretter om dagen): Behandling med enten 1 mg sugetablet eller 2 mg sugetablet.
    • Stærk til meget stærk afhængighed (mere end 30 cigaretter om dagen): Behandling med 2 mg sugetablet.

Hvis der opstår bivirkninger ved brug af 2 mg sugetablet bør 1 mg sugetablet istedet overvejes.

  • Begyndelsesdosis baseres på din nicotin afhængighed:
    • I begyndelsen, 1 sugetablet med 1-2 timers interval.
    • Sædvanlig dosis er 8-12 sugetabletter dagligt.
    • Ved rygestop og rygereduktion med Nicotinell sugetabletter er den maksimale daglige dosis 15 sugetabletter.
    • Brug ikke mere end en sugetablet pr. time.
  • Rygeophør:
    • Du bør holde helt op med at ryge under behandlingen med Nicotinell sugetabletter.
    • Behandlingsvarigheden er individuel. I de fleste tilfælde bør behandlingen fortsætte i mindst 3 måneder. Efter 3 måneder bør antallet af sugetabletter gradvist nedsættes.
    • Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 sugetabletter om dagen. Anvendelse af nikotin-præparater som Nicotinell Mint 2 mg sugetabletter i mere end 6 måneder anbefales generelt ikke. Nogle eks-rygere kan have brug for behandling med sugetabletter i længere tid for at undgå, at de genoptager rygningen.
    • Hvis du har anvendt nicotin præparater i mere end 9 måneder, bør du søge ekstra hjælp og oplysninger hos lægen eller på apoteket. Rådgivning kan hjælpe dig med at holde op.
  • Rygereduktion:
    • Nicotinell sugetabletter bør anvendes imellem perioder med rygning for at forlænge de ryge-frie intervaller med henblik på at reducere rygningen, så meget som muligt. Antallet af cigaretter bør gradvist erstattes af Nicotinell sugetabletter. Hvis antallet af daglige cigaretter ikke er nedsat med mindst 50 % efter 6 uger, bør du søge rådgivning hos lægen eller på apoteket. Et forsøg på rygestop bør foretages, så snart du føler dig parat men ikke senere end 4 måneder efter behandlingsstart. Herefter skal antallet af sugetabletter gradvist nedsættes, for eksempel ved at reducere med 1 sugetablet hver 2-5 dag. Hvis et forsøg på rygestop ikke er lykkedes inden for 6 måneder efter behandlingsstart, bør du søge rådgivning hos lægen eller på apoteket. Regelmæssig brug af Nicotinell sugetabletter i længere tid end 6 måneder anbefales generelt ikke. Nogle eks-rygere kan have brug for behandling med sugetabletter i længere tid for at undgå, at de genoptager rygningen. Rådgivning kan hjælpe dig til at holde op.
Brugsanvisning - sugetabletter:
  • Én sugetablet suges indtil en kraftig smag fornemmes.
  • Lad derefter sugetabletten hvile mellem kind og tandkød.
  • Når smagen aftager, bør der igen suges på sugetabletten.
  • Denne rutine skal tilpasses individuelt og bør gentages, indtil sugetabletten er fuldstændigt opløst (ca. 30 minutter).

Samtidig indtagelse af syreholdige drikke som f.eks. kaffe eller læskedrikke kan mindske absorptionen af nicotin i mundhulen. Syreholdige drikke bør undgås 15 minutter før sugetabletterne anvendes. Du bør ikke spise eller drikke mens sugetabletten er i munden.

Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Børn og unge (under 18 år):
  • Vær opmærksom på, at nikotindoser, som en voksen ryger kan tåle, kan give en dødelig forgiftning hos små børn. Opbevar nikotinsubstitutions præparater utilgængeligt for børn og smid brugte nikotinsubstitutionspræparater væk uden for børns rækkevidde.
  • Tag ikke dette lægemiddel
    • Hvis du er overfølsom (allergisk) over for nicotin eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
    • Hvis du aldrig har været ryger.
  • Tal med lægen, hvis:
    • Du ryger og har dårligt hjerte og/eller kredsløb
    • Du har alvorligt forhøjet blodtryk, smerter i brystet eller dårligt hjerte.
    • Du har forkalkning i hjernens blodkar, har haft hjerneblødning eller blodprop i hjernen.
    • Du har tillukning af blodkar langt fra hjertet.
    • Du for nylig har fået en bypass operation i hjertet, ballonudvidelse af kranspulsårerne eller en anden hjerteoperation.
    • Du har diabetes. Du kan have behov for mindre insulin eller færre tabletter mod diabetes som følge af tobaksafvænningen. Husk at måle dit blodsukker, så du undgår ubehag som følge af svingninger i koncentrationen.
    • Du har for højt stofskifte, som ikke er behandlet.
    • Du har en svulst i binyremarven (fæokromocytom).
    • Du har dårlig lever.
    • Du har meget dårlige nyrer.
    • Du har mavesår og sår på tolvfingertarmen.
    • Du har Føllings sygdom. Nicotinell Mint indeholder fenylalaninkilde (Aspartem). Kan være skadelig for patienter med fenylketonuri (PKU, Føllings sygdom).
    • Kontakt lægen, før du tager Nicotinell Mint, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
  • Brug af anden medicin:
    • Der er ingen tilgængelig information om Nicotinell Mints virkning ved samtidig brug af anden medicin. Virkningen af nogle lægemidler kan blive påvirket, hvis du holder op med at ryge. Det gælder især lægemidler der indeholder:
      • Theofyllin (lægemiddel til behandling af astma bronchiale)
      • Tacrin (lægemiddel til behandling af Alzheimers sygdom)
      • Olanzapin og clozapin (lægemiddel til behandling af skizofreni og/eller depression)
      • Insulin (lægemiddel til behandling af diabetes). Dosis skal måske justeres.
  • Graviditet og amning:
    • Det mest fornuftige råd til dig, der ønsker at blive gravid - er gravid, eller ammer er at du skal lade være med at ryge og heller ikke benytte nicotinsubstitutions-behandling. Spørg lægen, hvis du er ryger og ønsker hjælp til at stoppe.
    • Hvis du tager Nicotinell skal du tage det lige efter amning eller senest 2 timer før, du skal amme. På den måde giver du dit barn mindst nikotin.
    • Rygning øger risikoen for infertilitet hos kvinder og mænd.
  • Nedsat nyre- og leverfunktion:
    • Det er nødvendigt at nedsætte dosis. Du skal følge lægens anvisninger.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Kan anvendes.
  • Symptomer forbundet med rygestop uden brug af Nicotinell:
    • Uanset om du bruger Nicotinell eller ej, er der en række kendte symptomer forbundet med rygestop. Disse omfatter følelsesmæssige og nedtrykt stemning, søvnløshed, hovedpine, irritabilitet, frustration eller vrede, angst, koncentrationsbesvær og rastløshed eller utålmodighed. Der kan også være fysiske effekter såsom nedsat hjerterytme, øget appetit eller vægtøgning, svimmelhed eller svaghed, hoste, forstoppelse, blødning fra tandkød, blister i munden eller betændelse i slimhinder i næse og svælg. Derudover kan nicotintrang resultere i stor rygetrang.
  • Overdosering:
    • Du kan få kvalme, øget spytflåd, mavesmerter, diarré, svedudbrud, hovedpine, svimmelhed, høre- og synsforstyrrelser, afkræftelse, opkast. Ved høje doser kan du også få lavt blodtryk med besvimelse, svag og uregelmæssig puls, meget hurtig puls, åndedrætsbesvær, fysisk og psykisk udmattelse og kramper. Kontakt lægen, skadestuen eller ring evt. 112 hvis du får disse symptomer.
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

De mulige bivirkninger som du kan opleve er:

  • Alvorlige bivirkninger:
    • Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 behandlede):
      • Uregelmæssig puls, overfølsomhedsreaktioner. Disse reaktioner kan i meget få tilfælde blive alvorlige og kan omfatte hævelser i huden, hævelser i ansigt og mund, lavt blodtryk og åndedrætsbesvær. Kontakt straks lægen eller skadestuen. Ring evt. 112.
  • Ikke alvorlige bivirkninger:
    • Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede):
      • Svimmelhed, hovedpine, søvnforstyrelser
      • Mundtørhed, hikke, mavesmerter som for eksempel kvalme, opkastninger, luft i tarmen, halsbrand, forøget spytproduktion, let irritation i mund og hals.
    • Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 behandlede):
      • Hjertebanken.
    • Der kan komme sår i munden i forbindelse med rygeophør, men der er ikke en klar sammenhæng til nicotinbehandlingen.
Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares over 25 °C. Opbevares i den originale yderpakning.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret d. 03/07-2024


Specifikationer

Indhold

204 stk Sugetabletter

Enhedspris

2,03 kr. / stk

Varenummer

518341

Se andre lægemidler med samme aktive stofarrow pointing to the right
Apoteker
Vi sørger for hurtig levering

Bestil trygt din receptmedicin

Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.

tilbudsvarer

Find dine favoritter på tilbud

Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?

Har du brug for hjælp?

Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apoteksteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apoteksteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Farmaceut på apotek
Få personlig rådgivning
Mød apoteksteamet