- 18 år +
- Fast lav pris
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
- Du skal være 18+ for at købe dette produkt
- Fast lav pris gælder i forhold til markedet generelt
Produktdetaljer
Imodium anvendes ved akutte episoder af diarré og diarré i forbindelse med irritabel tyktarm. Imodium virker stoppende ved at hæmme tarmens bevægelser og øge optagelsen af vand fra tarmen, så afføringen bliver fastere og ikke så hyppig.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering- Den anbefalede dosis er:
- Imodium anvendes i behandlingen af to typer diarré:
- Diarré:
- Voksne over 18 år:
- 2 tabletter (4 mg) straks.
- Pause 1 time.
- Derefter 1 tablet (2 mg) efter hver løs afføring.
- Højst 8 tabletter (16 mg) dagligt.
- Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 48 timer.
- Børn over 12 år:
- 1 tablet (2 mg) straks.
- Pause 1 time.
- Derefter 1 tablet (2 mg) efter hver løs afføring.
- Højst 4 tabletter (8 mg) dagligt.
- Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 48 timer.
- Må ikke anvendes til børn under 12 år.
- Voksne over 18 år:
- Diarré i forbindelse med irritabel tyktarm:
- Voksne over 18 år:
- 2 tabletter (4 mg) straks.
- Pause 1 time.
- Derefter 1 tablet (2 mg) efter hver løs afføring, eller som anbefalet af lægen.
- Højst 6 tabletter (12 mg) dagligt.
- Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 48 timer.
- Må ikke anvendes til børn under 18 år.
- Nedsat nyrefunktion:
- Der kræves ikke justering af dosis.
- Nedsat leverfunktion:
- Bør kun tage Imodium efter aftale med lægen.
- Voksne over 18 år:
- Tabletterne skal indtages med væske.
- Diarré:
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen, som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- Tag ikke dette lægemiddel:
- Uden aftale med lægen hvis:
- Du er overfølsom (allergisk) over for loperamidhydrochlorid eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen).
- Du er barn og under 12 år.
- Du har akut diarré forbundet med høj feber eller blod i afføringen.
- Du har akut blødende tyktarmsbetændelse.
- Du har betændelse i tynd- og tyktarm, der skyldes bakterier såsom salmonella, shigella og campylobakter.
- Du har kraftig diarré efter at have taget antibiotika.
- Behandlingen med Imodium skal stoppes øjeblikkeligt, hvis du får forstoppelse, tarmslyng eller din mave bliver udspilet.
- Uden aftale med lægen hvis:
- Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen af Imodium:
- Kontakt lægen inden du bruger Imodium hvis:
- Du har en kronisk sygdom i tarmene.
- Imodium behandler kun symptomerne på diarré. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at behandle årsagen til diarré. Kontakt din læge, hvis symptomerne bliver ved eller bliver værre.
- Når du har kraftig diarré, mister du mere væske, sukker og salte end normalt. Du skal erstatte den tabte væske ved at drikke mere end sædvanligt.
- Hvis behandlingen med Imodium ikke har hjulpet på akut diarré indenfor 48 timer, skal du standse behandlingen og kontakte lægen.
- Hvis du lider af AIDS og behandles med Imodium pga. diarré, bør du stoppe behandlingen ved begyndende tegn på for meget luft i maven og /eller forstoppelse. Kontakt lægen.
- Du har nedsat leverfunktion bør du kun anvende dette lægemiddel efter aftale med lægen.
- Kontakt lægen inden du bruger Imodium hvis:
- Følgende yderligere særlige advarsler og forsigtighedsregler gælder hvis du tager Imodium til irritabel tarmsyndrom-symptomer:
- Du skal have fået diagnosen irritabel tarmsyndrom.
- Hvis du er over 40 år skal du kontakte din læge før brug, hvis du ikke har haft irritabel tarmsyndrom-symptomer i nogen tid.
- Hvis du er over 40 år skal du kontakte din læge før brug, hvis dine symptomer på irritabel tarmsyndrom er anderledes end tidligere.
- Kontakt din læge, hvis du lider af svær forstoppelse eller har oplevet vægttab.
- Kontakt din læge igen, hvis symptomerne bliver værre, hvis du får nye symptomer, hvis mønstret af dine symptomer ændrer sig eller hvis de gentagne episoder med diarré fortsætter i mere end to uger.
- Imodium tabletter indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.
- Brug af anden medicin:
- Kontakt din læge, hvis du tager medicin mod:
- Blærebetændelse (sulfamethizol, trimethoprim).
- HIV og AIDS (ritonavir).
- Uregelmæssig hjerterytme (quinidin).
- Svamp (ketoconazol, itraconazol).
- Forhøjet indhold af fedt i blodet (gemfibrozil).
- Ufrivillig natlig vandladning (desmopressin).
- Kontakt din læge, hvis du tager medicin mod:
- Graviditet og amning:
- Hvis du er gravid, må du kun tage Imodium efter aftale med lægen.
- Hvis du ammer, må du ikke tage Imodium, da små mængder af det aktive stof loperamid kan gå over i modermælken. Tal med lægen.
- Trafik- og arbejdssikkerhed:
- Træthed, svimmelhed og døsighed kan forekomme, når du har diarré og tager Imodium. Der bør udvises forsigtighed, hvis du skal føre motorkøretøjer eller betjene maskiner.
- Overdosering:
- Kontakt lægen eller skadestuen hvis du føler dig utilpas. Tag pakningen med.
- Symptomer:
- Øget hjertefrekvens (puls), uregelmæssig hjerterytme, ændringer i din hjerterytme, sløvhed, besvær med at koordinere bevægelserne, søvnighed, små pupiller, muskelspændinger, svækket vejrtrækning, besvær med at lade vandet samt voldsomme anfald af smerter i maven, opkastninger, stop for luftafgang og afføring pga. tarmslyng. Børn kan være mere følsomme for nogle af disse påvirkninger.
- Ved behandlingsophør er der observeret tilfælde af lægemiddelrelateret abstinenssyndrom hos personer, som misbruger, fejlanvender eller bevidst overdoserer med overdrevent høje doser.
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
- De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Hovedpine, svimmelhed, forstoppelse, kvalme, luftafgang fra tarmen.
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter):
- Døsighed, mavesmerter, ubehag i maven, mundtørhed, opkastning, sure opstød/halsbrand, udslæt.
- Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000. patienter):
- Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (inden for minutter til timer), pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion eller shock). Kan være livsfarligt. Ring 112. Bevidstløshed. Nedsat bevidsthed. Øget muskelspænding, koordinationsforstyrrelser. Små pupiller, tyktarmslidelse med alvorlig tarmslyng - kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Unormalt stor tyktarm, udspilning af maven. Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue. Kraftig afskalning og afstødning af hud. Kontakt læge eller skadestue. Hvis der er hævelser af ansigt, læber og tunge, kan det være livsfarligt. Ring 112. Udslæt (nældefeber), hudkløe. Besvær med at lade vandet evt. vandladningsstop. Kan være eller blive alvorligt. Tal med lægen. Træthed.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data):
- Akut betændelse i bugspytkirtlen (kan give smerter og feber).
- Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
- Opbevares utilgængeligt for børn.
- Ingen særlige opbevaringsbetingelser.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 08/06-2023.
Specifikationer
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig
Bestil receptmedicin online
For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.
Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.