Produktinformation
Perxine (Orifarm Generics A/S) virker på fnatmider.
Dosering:
Ældre, voksne og unge over 12 år: Op til en hel tube på 30 g. Børn i alderen 6-12 år: Op til en halv tube (15 g). Børn i alderen 2 måneder til 5 år: Op til en kvart tube (7,5 g). Enkelte voksne kan have behov for at anvende en ekstra tube for at dække hele kroppen, men anvend ikke mere end 2 tuber (60 g) ved hver applikation. Ovenstående doseringsanvisninger er kun vejledende. Må kun bruge til børn under 2 år efter aftale med en læge.
Kontraindikationer:
Overfølsomhed over for permethrin eller et af de øvrige indholdsstoffer i Perxine (Cetostearylalkohol, emulgerende (type A), paraffinolie, hvid blød paraffin, sorbinsyre, renset vand). Behandling for udslæt med binyrebarkhormoner (kortikosteroider). Overfølsomhed over for krysantemum eller andre "compositae" (planter i kurvblomstfamilien) må behandling kun gives, hvis det er strengt nødvendigt. I sådanne tilfælde skal behandlingen skiftes til et middel med anden kemisk sammensætning. Der er kun begrænset erfaring med Perxine hos børn i alderen 2 måneder til 23 måneder. Derfor må behandling kun gives under tæt overvågning af en læge.
Brug af anden medicin:
Ingen kendte interaktioner.
Graviditet om amning:
Kun ifølge aftale med lægen. Amning bør midlertidigt afbrydes under behandling med Perxine og op til 5 dage efter behandlingen.
Overdosering:
Der er ingen risiko for overdosering ved påføring på kroppens overflade.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen mærkning.
Bivirkninger:
Almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Hudkløe, hudrødme eller unormale hudfornemmelser (paræstesier) såsom snurren, prikken, brændende fornemmelse i huden, samt tør hud er almindelige bivirkninger. Disse symptomer kan imidlertid også skyldes selve fnatinfektionen. Fugtighedscreme og oliebade anbefales som opfølgende behandling for tør hud. Kløe og hududslæt (fnatrelateret eksem) kan vare ved i op til fire uger efter endt behandling. Dette skyldes en reaktion på de dræbte fnatmider. Hvis du efter brug af Perxine føler, at infektionen varer ved, skal du tale med lægen, før du påfører et nyt lag.
Sjældne bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Hovedpine ses i sjældne tilfælde.
Meget sjældne bivirkninger
(forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): I meget sjældne tilfælde er der rapporteret om hudlæsioner (hudafskrabninger), betændelse i hårsækkene og nedsat pigmentering i huden under anvendelse af Perxine. Følsomme/allergiske personer har rapporteret om vejrtrækningsproblemer under anvendelse af stoffer fra pyrethringruppen.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
(hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Der kan forekomme overfølsomhedsreaktioner på huden (kontaktallergi) i form af kløe, rødme, blærer eller nældefeber. Disse reaktioner kan også sprede sig til andre hudområder end de behandlede hudområder. Der kan forekomme kvalme. Der er ikke rapporteret om opkastning efter brug af Perxine, men der er forekommet opkastning i forbindelse med andre permethrinholdige lægemidler.
Pakningsstørrelser:
30 g tube. Produktinformation: Dette er uddrag fra produktresume - komplet produktresume findes på www.produktresume.dk Dagsaktuel pris: www.apopro.dk.
Sidst opdateret d. 12/07-2023.