Apopro

Mærkning: Hvad betyder produktets mærkning

Har du studset over mærkningen på din creme? Læs med når Kristina vores farmakonom, guider dig til de 3 mest almindelige mærkninger du finder på dine hudpleje produkter.

Gode råd fra apoteket

På Apopro.dk har vi mange forskellige brands med de forskellige mærkninger. Du kan altid filtrere på mærkning i venstre side af skærmen.

 

Find hudpleje her

Find økologisk certificeret hudpleje her

Din creme kan leve op til mange forskellige krav for økologi, miljø eller allergi. Derfor kan der være mange mærkninger at holde styr på. De mest almindelige er dog Svanemærket, den blå Astma-Allergi krans og Eco-Cert/COSMOS.

Svanemærket - til dig som vil skåne miljøet og din krop for unødige kemikaler

Når du ser et produkt være svanemærket betyder det, at produktet lever op til skrappe miljøkrav og at indholdsstoffer og kemikalier ikke skader hverken miljøet eller dig.

Det betyder, at produktet under produktion lever op til skrappe miljøkrav, men også at produktet når det skal smides ud kan affaldssorteres. F.eks. at man kan skille det ad i glas og plastikdele. Du kan også være sikker på, at plastikemballagen ikke indeholder skadelige stoffer som kan komme over i cremen og at selve cremen ikke indeholder f.eks. hormonforstyrrende stoffer.

Hos Apopro kan du finde flere hudplejeserier som er svanemærkede b.la. Apotekets beige serie, Avivir og Dermalog.

Astma-Allergi mærket - til dig som har allergi eller vil forebygge allergi

Når du køber et produkt med den blå krans fra Astma-allergi mærket, kan du være sikker på at produktet er testet igennem, for at minimere risikoen for hudallergi også kendt som kontaktallergi. Produktet vil være uden parfumestoffer og konserveringsmidler som er allergifremkaldende.

Produkterne er både til dig som allerede har allergi og til dig som vil undgå at få det i fremtiden. Vi fører mange forskellige produkter med astma-allergi mærket, herunder bl.a. Apotekets beige serie, Decubal og enkelte produkter fra La Roche-Posay f.eks. Lipikar Balm AP+

Eco-Cert/Cosmos - til dig som ønsker produkter med økologisk indhold

Eco-cert er et økologimærke udviklet i Frankrig. Dette mærke kan du finde på alt fra cremer, til tøj og rengøringsmidler. Eco-cert mærket viser dig, at produktets ingredienser er af økologisk oprindelse. Hvis et produkt er Eco-cert mærket, er det desuden også fri for parabener og syntetiske parfumestoffer og farvestoffer.

Eco-cert deles op i to kategorier; natur produkter og økologiske produkter.

I naturprodukterne skal minimum 5 % af ingredienserne være økologiske og 50 % af ingredienserne være plantebaserede.

I de økologiske produkter skal minimum 10 % af ingredienserne være økologiske og 95 % af ingredienserne være plantebaserede.

Eco-cert mærket sidder bl.a. på Rudolph Care's produkter, som du naturligvis også kan finde her.

Ofte stillede spørgsmål om mærkninger

På apoteket bliver vi ofte spurgt ind til brug af forskellige produkter og vi hjælper dig naturligvis altid. Et par spørgsmål om mærkninger går dog ofte igen, så her er svarene på de to oftest stillede spørgsmål omkring mærkninger og produkt brug.

 

Jeg er blevet anbefalet en creme til mit barn med allergi, men den er ikke mærket med astma-allergi mærket. Kan jeg så ikke bruge den?

Jo det kan du oftest godt. Mange af de store, internationale hudplejebrands vælger ikke at søge om at få deres produkter mærket med Astma-allergi mærket. De sender nemlig produkter ud til så mange forskellige lande at hvis de skulle indhente mærker fra alle lande, ville deres produkter være plastret til med de enkelte landes mærker og godkendelser. Så de vælger tit helt at lade være at ansøge om dem. Derfor kan produktet dog stadig være godt og sikkert at bruge. Er du alligevel i tvivl, så spørg på apoteket.

 

Er jeg helt sikker på ikke at få allergi, hvis jeg vælger et produkt med Astma-Allergi mærket?

Alle stoffer kan potentielt give allergi. Jo hyppigere man er i kontakt med et stof, desto højere bliver risikoen for at udvikle allergi. Man ved at nogle stoffer, oftere giver allergi end andre og dem kalder man for allergifremkaldende stoffer. Det kan f.eks. være nogle typer af konserveringsmidler og parfumestoffer.

Når du køber et produkt med Astma-Allergi mærket, så indeholder det ikke de kendte allergifremkaldende stoffer. Men man kan ikke være 100 % sikker på ikke at opleve kontaktallergi, når man bruger et produkt med mærket, dog kan man minimere risikoen væsentligt.

Har du brug for hjælp?