Gå til hovedindhold
hands

Raz Skincare

Raz Skincare er et dansk mærke udviklet af Rasmus Bjørn Andersen. Rasmus har udviklet skønhedsprodukter til den bevidste og kræsne forbruger. Ingredienserne er så vidt muligt økologiske, og blandt scrubs, cremer og olie finder du et stort udvalg af lækre dufte og effektive komponenter. Derfor får du her rig mulighed for at finde et produkt, der passer til netop dig.

Naturens Egen Kemi

Raz Skincareproducerer produkter til den bevidste og kræsne forbruger med de lækreste konsistenser, himmelske diskrete nordiske dufte, særdeles imponerende effekter, alle i smukt og enkelt design, i emballage af enten bionedbrydeligt plast eller genbrugs glas.

Raz Skincare er et dansk brand udviklet af Rasmus Bjørn Andersen.
Samtlige produkter er naturlige og ingredienserne er så vidt muligt både økologisk og Fair Trade.
Al produktion sker i Danmark, og formlerne er baseret på viden dateret helt tilbage til vikingetiden, kombineret med ny faglighed og Raz´ egen overvældende kendskab til især nordiske planter og urter samt deres virkemåder.

Raz kalder det for REN samvittighed.

Det var manglen på rene økologiske produkter uden mineralske olier, syntetiske parfumestoffer og unødige tilsætningsstoffer, der vakte Raz´ interesse for selv at lave produkter til sin butik i Torvehallerne i København. I oplæringen i ayurvedisk medicin var en vigtig læresætning: ‘Put ikke noget på huden, som du ikke ville putte i munden’, dit blodomløb sørger for det kommer rundt til alle kroppens organer. Derfor findes der ingen syntetiske parfumer eller mineralske olier i produkterne. Alle ingredienser er helt rene og naturlige. Raz Skincare bestræber sig altid på at være så økologisk som muligt, men visse aromaolier som eks. kamferolien er svær at opdrive økologisk, da træet oftest er over 100 år, før olien er perfekt.