Magnesiummangel
Magnesium er vigtigt for din krops sundhed. Hvis du spiser en sund og varieret kost, vil du som oftest være dækket, men for nogle vil det være gavnligt at supplere med et dagligt tilskud for at nå det ideelle indtag.
Hvorfor er magnesium vigtigt?
Magnesium er et mineral, som kontrollerer flere livsnødvendige processer i kroppen. Det regulerer bl.a. de metaboliske processer, som muliggør, at vi kan absorbere næringsstoffer fra kosten. I daglig tale stofskiftet.
Mineralet er også nødvendigt for at vedligeholde og styrke skelettet og til immunforsvaret. Det spiller også en vigtig rolle i, at de nervesignaler, der går til hjertet og musklerne, fungerer normalt.
Magnesium spiller altså en vigtig rolle i forhold til både stofskiftet, skelettet, immunforsvaret, musklerne og hjertet. Magnesium har også en effekt på migræne, træthed og depression.
Det er derfor vigtigt at få den anbefalede mængde magnesium.
Den anbefalede daglige mængde for mænd og drenge er 350 milligram og for kvinder og piger 280 milligram.
Det er ikke kun som voksen, du skal sørge for at få den rette mængde magnesium. Det gælder igennem hele livet.
Skelettet lagrer magnesium indtil 20-30-års-alderen. Under opbygningen af skelettet er det derfor ekstra vigtigt at komme op på den anbefalede daglige dosis, så kroppen kan opbygge et godt lager. Det er også vigtigt at få den rette mængde magnesium tidligt i livet, da det kræves til nervernes udvikling. Når du bliver ældre, er det godt at tænke lidt ekstra på at få nok magnesium, så dit skelet ikke svækkes.
Nyfødte, børn, unge, gravide og ældre er ekstra sårbare over for mangel generelt.
Magnesiumtilskud
Du bør altid stræbe efter at få nok magnesium gennem din kost. På den måde får du også andre gode vitaminer, mineraler og antioxidanter.
Du får magnesium fra mange kilder via i din kost. Selv postevand indeholder magnesium. Nogle madvarer er specielt rige på magnesium. Det er:
- Mørkegrønne bladgrøntsager.
- Bælgfrugter.
- Kartofler.
- Friske urter.
- Fuldkornsprodukter, fx groft brød og fuldkornspasta.
- Mørk chokolade og nødder.
- Mælk.
Hvor meget du spiser af en madvare, påvirker, hvor meget magnesium du får i dig. Frisk spinat og frisk basilikum er fx nogle madvarer, som er meget rige på magnesium. Men ved at spise kartofler og bønner kan du få en større mængde magnesium, eftersom det er lettere at spise store mængder - på trods af, at kartofler og bønner indeholder mindre magnesium pr. 100 gram end basilikum.
Din krop optager ikke al den magnesium, du indtager, men 20-60% af det.
Multivitaminer indeholder mange forskellige vitaminer og mineraler, som interagerer med hinanden. Magnesium påvirkes negativt af det kalcium, som findes i multivitaminer. Hvis du skal tage et magnesiumtilskud, er det derfor bedst at tage et rent magnesiumtilskud, som du kan finde her op Apopro.dk.
Du bør også tænke på ikke at indtage magnesiumtilskud i forbindelse med indtagelse af en multivitamin, da multivitaminen vil hæmme optagelsen af magnesiumtilskuddet.
Også mejeriprodukter og mad med mange kostfibre kan hæmme optagelsen af magnesium. Undgå derfor også disse levnedsmidler, når du indtager dit tilskud.
Der er ingen risiko for at få for meget magnesium gennem kosten. Det kan dog ske gennem overdosering af kosttilskud. Et tidligt tegn på, at kroppen har fået for meget magnesium, er diarré. Andre symptomer kommer først ved meget høje indtag.
Ved visse sygdomstilstande er det ekstra vigtigt at være forsigtig med kosttilskud. Det gælder fx ved hjertesygdomme eller svækket nyrefunktion.
Tager du nogen form for medicin, bør du spørge dine læge, om det er i orden at tage et magnesiumtilskud samtidig.
Når du køber magnesiumtilskud, bør du være opmærksom på dosen. En del tilskud har nemlig ret høje doser. Du bør ikke indtage en for høj dosis.
Hvem får magnesiummangel?
Magnesiummangel er ikke almindelig blandt raske mennesker, der spiser normalt. Det er en tilstand, der oftest følger med en sygdom.
Har du mistanke om magnesiummangel, så kan du få målt dine niveauer hos lægen.
Har du mangel på magnesium, kan det føre til knogleskørhed eller muskelsvaghed, hvilket kan give ufrivillige rystelser og påvirke kroppens reflekser. Magnesiummangel kan også give neurologisk besvær - man har bl.a. set en sammenhæng mellem magnesiummangel og migræne. Du kan også få psykisk besvær som depression eller mental træthed.
Der er en sammenhæng mellem lave magnesium niveauer i kroppen og kronisk, psykisk stress. Stress kan altså muligvis påvirke kroppens optag af magnesium. Har du depressive symptomer, eller oplever du udmattelse eller træthed som følge af stress, bør du få kontrolleret dine magnesium niveauer.
Motionerer du almindeligt, vil det ikke påvirke dit behov for magnesium. Træner du meget, vil du svede meget, og så vil du svede mange mineraler ud, hvilket kan resultere i et øget behov. Magnesium er dog ikke et af de mineraler. Du har altså ikke et øget behov for magnesium, selvom du træner meget.
