Gå til hovedindhold
Symptomergreater than icon
Søvnproblemergreater than icon
Skære tænder
Bideskinne

Skære tænder

Det er ganske normalt, at man skærer tænder eller tygger tænder. Den mest hyppige årsag til, at man skærer tænder er typisk stress og en travl hverdag. Dette giver anledning til spændinger i nakke og skuldre og forplanter sig videre til spændinger i kæben. Man behandler det ved at have en mere rolig hverdag og undgå stress, men mere lavpraktiske løsninger findes også ved hjælp af en bideskinne eller massage i kæberegionen.

1 produkt
EKULF NightGuard Bideskinne

EKULF NightGuard Bideskinne

1 stkMedicinsk udstyr
$nuværende pris  349,00 kr
Apoteker

Personlig rådgivningPersonlig rådgivning

Vores erfarne apotekerteam sidder klar til at hjælpe dig

Kontakt osarrow pointing to the right

Vågner du nogle gange op om morgenen med hovedpine? Så er det meget muligt, at du er en af dem, der skærer eller tygger tænder i søvne. Et tegn på, at du skærer tænder eller tygger i søvne er, at du føler dig øm og stram i kæbemusklerne, når du vågner. Det lyder utroligt, men når du bider dine tænder, kan der opstå et tryk på 50 kilo eller mere. Årsagen til, at du ikke vågner, når du skærer eller tygger tænder er endnu uklar. Og alle der skærer tænder og tygger i søvne behøver ikke nødvendigvis at vågne op med hovedpine eller ømme kæber. Det kan have været i gang i flere år uden, at du har bemærket det. Din tandlæge kan derimod normalt se, at du gnaver eller tygger dine tænder ved, at dine tænder er nedslidte.

Hos børn er det normalt, at de skærer og bider tænder i fem til syv års alderen. Det kan lyde højt og dramatisk, når det finder sted, men det menes, at det har en slags funktion, når barnet får nye tænder og kæberne vokser. Oftest stopper børns symptomer, når alle deres tænder er vokset frem.

Grunden til, at du skærer tænder

En af grundene til, at du skærer eller tygger tænder kan skyldes, at du er stresset. En anden grund kan være, at du bare bider forkert. Men selv en person med et ideelt tandsæt, hvor alle tænder har perfekt kontakt med hinanden, kan glide. Og det skal samtidig også understreges, at selvom dine tænder eller dit bid ikke er helt perfekt, betyder det ikke nødvendigvis, at du kæmper med, at du skærer eller tygger dine tænder.

Når du har identificeret, at du skærer eller tygger tænder, er det næste, du kan gøre naturligvis at undersøge, hvad det skyldes. Ofte skyldes smerten, at du er midt i travl periode og nogle gange føler dig stresset. Medicinen hertil er naturligvis, at du bør tage det mere roligt i hverdagen og undgå stress i et hvis omfang. Det er også muligt at gå mere praktisk til værks ved at skaffe en plastskinne eller en bideskinne, der indsættes om aftenen, når du går i seng. Skinnen forhindrer dig ikke i at skære eller bide tænder, men den lindrer smerter i kæber og muskler. Derudover beskytter det dine tænder mod slid. Hvis du ikke lykkes med at fjerne smerterne, anbefaler vi, at du tager kontakt til din læge, som kan undersøge dine symptomer og give dig en passende behandling. I komplicerede tilfælde er det muligt at få en bidfysiolog, som er specialist i bidforstyrrelser og sygdomme i tyggemuskler og kæbeled.

Sådan virker en bideskinne

Bideskinnen er et redskab, der er beregnet til at blive brugt om natten for at reducere skader på tænder, og reducere spændinger og smerter. Det giver anledning til bedre søvn og forhindrer lyde. Bideskinnen former du efter dit tandsæt. Du danner din egen bideskinne ved at opvarme den i varmt vand, bide ned i det bløde materiale og bideskinnen mod tænderne, så skinnen dannes efter dit tandsæt. Du bør ikke bruge en bideskinne, hvis:

  • Du har brug for tandbeskyttelse. Produktet beskytter ikke tænderne mod slag eller stød.
  • Din tandlæge har fortalt dig, at du har problemer med din kæbe
  • Du er under 18 år.
  • Du har proteser eller andre hjælpemidler
  • Du har løse tænder
  • Det ikke bliver bedre efter tre måneder. Kontakt derefter din tandlæge.

Behandling med bideskinnen giver ingen bivirkninger. Når du begynder at bruge skinnen, kan du føle dig tør i munden eller have usædvanlig meget spyt i munden. Problemerne er midlertidige og forsvinder normalt inden for et par uger. En omhyggelig tilpasning af bid er ikke skadeligt for tænderne. Dog kan belastningsskader fra at tygge og skære tænder være det.

Andre former for behandlinger

Det kan ofte være gavnligt at få justeret sit bid hos din tandlæge, så du reducerer risikoen for belastningsskader. Justeringen udføres ved en skånsom slibning af tandoverfladen. Ofte er det noget gammelt slidt fylde, der skal jævnes. I det følgende er der ligeledes andre forslag:

  • Træn ansigtets kæbemuskler to til tre gange om dagen. Din tandlæge kan vise dig, hvordan, du gør.
  • Fysioterapi for smerter fra nakke og skuldre
  • Akupunktur for smerter
  • I tilfælde af smerter kan der være behov for antiinflammatoriske lægemidler