Gå til hovedindhold
Hudplejegreater than icon
Hånd- og fodplejegreater than icon
Ligtorn
Ligtorn

Ligtorn

Du har fundet vej til vores udvalg af produkter, der hjælper med at fjerne ligtorne og hård hud. Vi har både medicinsk udstyr og kosmetiske produkter til at blødgøre ligtorne. Hård hud og ligtorne kan sidde på tæerne, mellem tæerne eller under foden.

Vidste du, at ligtorne opstår som en naturlig beskyttelsesmekanisme, når din hud udsættes for gentagen tryk og friktion?

Find produkter mod ligtorne og hård hud hos Apopro

Oplever du en skarp, stikkende smerte i foden, når du går? Så kan det være en ligtorn, der driller. Ligtorne er små, hårde forhornede områder af huden, som dannes, når fødderne udsættes for langvarigt tryk og friktion – ofte fra stramme sko eller en forkert gangstilling.

Selvom ligtorne er ufarlige, kan de være utroligt ubehagelige og gøre det smertefuldt at gå. Ignorerer du dem, kan de blive værre og i nogle tilfælde kræve professionel behandling. Heldigvis findes der effektive måder at forebygge og behandle ligtorne på, så du kan holde dine fødder sunde og smertefri. Køb produkterne her på siden eller læs videre, når vi guider og informere om ligtorne og brug af de forskellige produkter.

Hvad er en ligtorn?

En ligtorn, eller på fagsprog clavuser, en lille, hård og ofte smertefuld fortykkelse af huden, som opstår, når huden udsættes for vedvarende tryk eller friktion. Den dannes typisk på tæerne eller fodsålerne, hvor huden beskytter sig selv ved at danne ekstra lag af døde hudceller. Ligtorne har en hård kerne, der trykker ind i de dybere hudlag og kan føles som en lille sten i skoen – især når du går eller står.

Ligtorne opstår typisk på tæerne eller forfoden, hvor trykket er størst. Modsat hård hud, som ofte vil være dækket et større område og vil føles mere jævn, er en ligtorn mere lokaliseret og har en fast kerne, der kan give smerte ved tryk.

Typiske symptomer på ligtorne inkluderer:

  • En rund, hård eller blød fortykket hud
  • Ømhed eller smerte ved tryk
  • Rødme eller irritation omkring ligtornen
  • I nogle tilfælde kan ligtornen udvikle revner, hvilket kan øge risikoen for infektion

Er du i tvivl, om det er en ligtorn eller måske fodvorte du har? Læs vores artikel om fodvorter her, og bliv klogere på denne tilstand.

Hvorfor får man ligtorne?

En ligtorn opstår som sagt, når huden udsættes for gentagne tryk og friktion. Det er kroppens måde at beskytte sig selv på – lidt ligesom når du får en vabel, der senere bliver til hård hud. Men i stedet for en jævn fortykkelse udvikler ligtornen en hård kerne, der trykker ned i de dybere hudlag og kan gøre ondt, hver gang du træder ned.

Dine sko kan være synderen

Dine sko har stor betydning for, om du får ligtorne. Hvis de er for små eller smalle, kan de klemme tæerne sammen og skabe unødig friktion. Hvis de er for store, kan foden glide rundt og gnide mod skoens inderside. Høje hæle er heller ikke uskyldige – de skaber ekstra pres på forfoden og kan gøre det lettere for ligtorne at opstå.

Andre faktorer, der spiller ind

Ligtorne handler dog ikke kun om fodtøj. Der er også andre ting, der kan øge risikoen:

  • Måden du går på. Hvis du belaster bestemte områder af foden mere end andre, kan huden reagere ved at danne ligtorne.
  • Fodens form. Knyster, hammertæer eller andre fodproblemer kan skabe ekstra tryk på specifikke områder af foden.
  • Alder. Med alderen bliver huden tyndere og mister noget af sin naturlige polstring, hvilket gør den mere udsat for tryk og friktion.

Til en tammertå har vi denne Hammertå Beskyttelse fra Mabs (godkendt som medicinsk udstyr), der kan bruges forebyggende, lindrende og når skaden er sket.

Vi har også en Tåbeskyttelse fra Mabs (godkendt som medicinsk udstyr), som virker godt, hvis du for eksempel har knyster, hallux valgus, hammertå eller hælspore.

Sådan behandler du en ligtorn

Ligtorne kan være smertefulde, men heldigvis findes der gode metoder til både at forebygge og behandle dem. Uanset om du vil forebygge en ny ligtorn eller slippe af med en, der allerede har dannet sig, er der flere effektive løsninger.

Forebyggende pleje – sådan undgår du ligtorne

Den bedste behandling er at forhindre ligtorne i at opstå. Her er nogle gode vaner, der kan beskytte dine fødder:

  • Brug fodtøj, der passer. Sørg for, at dine sko ikke er for stramme eller for løse. Der skal være plads til tæerne, men uden at foden glider rundt.
  • Vælg sko med god støtte. En blød sål og god affjedring reducerer trykket på udsatte områder af foden.
  • Brug indlægssåler ved behov. Hvis du har knyster, hammertæer eller andre fodproblemer, kan specialsåler aflaste trykket.
  • Hold huden blød. Regelmæssig fugtighedscreme hjælper med at bevare hudens elasticitet og forebygger hård hud, som kan udvikle sig til ligtorne.

Hjemmebehandling – lindring og fjernelse af ligtorne

Hvis du allerede har fået en ligtorn, kan du selv gøre meget for at lindre ubehaget og fjerne den over tid:

  • Ligtornplastre. Specialplastre beskytter ligtornen mod yderligere tryk og kan indeholde salicylsyre, der blødgør den hårde hud.
  • Fodbad og blødgøring. Et varmt fodbad i 10-15 minutter kan hjælpe med at blødgøre huden og gøre det nemmere at fjerne ligtornen forsigtigt.
  • Fodfil eller pimpsten. Når huden er blød, kan du forsigtigt fjerne overskydende hård hud ved at file ligtornen væk over tid med en fodfil eller en pimpsten. Hvis der er et meget tykt lag hård hud typisk på tæerne, kan man også forsigtigt skære det yderste lag af med en skalpel, men vær forsigtig, det må ikke bløde.

Medicinsk behandling – effektive produkter til ligtornbehandling

Hvis hjemmebehandling ikke er nok, findes der produkter, der specifikt er udviklet til at opløse ligtorne.

  • Ligtornplastre med salicylsyre. Disse kan hjælpe med at fjerne den hårde hud gradvist.
  • Geleer og væsker til ligtorne. Disse indeholder ofte aktive ingredienser, der nedbryder ligtornens hårde kerne.
  • Fodcremer mod hård hud. Regelmæssig brug af en blødgørende creme kan forhindre nye ligtorne i at opstå. Salvequick Foot Rescue cream, der er godkendt som medicinsk udstyr, er en creme, der blandt andet kan forebygge og behandle hård hud og andre fodproblemer.

Hvornår skal du søge hjælp?

I de fleste tilfælde kan ligtorne behandles derhjemme, men der er situationer, hvor professionel hjælp er nødvendig:

  • Hvis ligtornen gør meget ondt eller påvirker din gang.
  • Hvis den bløder, væsker eller der opstår rødme omkring eller i ligtornen.
  • Hvis du har diabetes eller nedsat blodcirkulation, da selv små fodproblemer kan udvikle sig til alvorlige sår.
  • Hvis ligtornen bliver ved med at vende tilbage, selvom du forsøger at behandle den.

En fodterapeut kan fjerne ligtornen sikkert og give dig råd om, hvordan du undgår, at den kommer igen.

Kan en ligtorn komme igen?

Ja, desværre kan ligtorne vende tilbage, hvis årsagen til dem ikke fjernes. Mange oplever tilbagevendende ligtorne, fordi fødderne fortsat udsættes for det samme tryk og friktion mod huden, som fik dem til at opstå i første omgang. Risikoen for at ligtornen vil komme igen er ca. 30-50%.

Gode vaner for sunde fødder

Dine fødder bærer dig gennem livet, og derfor fortjener de god pleje. Ved at tage hånd om dem dagligt kan du i mange tilfælde forebygge ligtorne, hård hud og andre gener. Det behøver ikke kræve meget.

Regelmæssig fodpleje er nøglen til sunde fødder. Et varmt fodbad tilsat en god badeolie et par gange om ugen vil blødgøre hård hud og dermed gøre det nemmere at fjerne. Efter badet kan du bruge en pimpsten eller fodfil til forsigtigt at fjerne overskydende hård hud. For at holde fødderne bløde og smidige, er det også en god idé at påføre fugtighedscreme dagligt. Neglene bør også klippes lige over for at undgå nedgroede negle, som kan føre til smerter og ubehag.

Valget af fodtøj spiller også en afgørende rolle. Skoene skal passe ordentligt – de må hverken være for små og klemme tæerne eller være for store, så foden glider rundt. En god sål med affjedring hjælper med at fordele trykket, og åndbare materialer reducerer fugt og mindsker risikoen for fodsvamp.

Køb medicinsk udstyr eller kosmetiske produkter til pleje og behandling af ligtorn hos Apropo

Når det kommer til ligtorne, er den rette pleje og behandling altså afgørende for at lindre smerte og forebygge, at de opstår igen. Hos Apopro har vi udvalgt nogle af de mest effektive produkter til både forebyggelse og behandling af ligtorne, så du kan få sunde og smertefri fødder.

Forebyggelse – beskyt dine fødder mod ligtorne

For at undgå ligtorne er det vigtigt at beskytte huden mod unødig friktion og tryk. Her kan filtringe være en stor hjælp:

  • Hansaplast Filtringe (godkendt som medicinsk udstyr). Filringe er bløde, polstrede ringe, der aflaster trykket på huden og forhindrer udviklingen af ligtorne. De er nemme at sætte på og giver øjeblikkelig lindring.

Behandling – slip af med ligtorne

Har du allerede fået en ligtorn? Så findes der flere effektive produkter, der kan hjælpe med at fjerne den skånsomt:

  • Compeed Ligtornplastre (godkendt som medicinsk udstyr). Disse plastre indeholder salicylsyre, som blødgør ligtornen og gør det lettere at fjerne den over tid. Samtidig beskytter de mod yderligere friktion.
  • Wartner Ligtornspen (godkendt som medicinsk udstyr). En præcis og effektiv løsning til at opløse ligtorne. Indeholder en stærk gel, der gradvist fjerner den hårde hud.

Fjernelse af hård hud – en vigtig del af plejen

For at forebygge ligtorne er det en god idé jævnligt at fjerne overskydende hård hud, så tryk og friktion ikke bygger sig op.

  • Fodhøvl til hård hud. Hvis du har meget hård hud, kan en fodhøvl være et effektivt værktøj til at fjerne den forsigtigt. Det er dog vigtigt at bruge den korrekt for at undgå skader.

Vælg Apopro, når du skal behandle en ligtorn eller har brug for andre apoteksvarer

Når det kommer til din sundhed og velvære, er det vigtigt at handle et sted, du kan stole på. Hos Apopro får du ikke bare produkter til pleje og behandling – du får også professionel rådgivning fra uddannede farmaceuter og farmakonomer, der altid står klar til at guide dig til den bedste løsning. Har du spørgsmål til behandling af ligtorne eller generel fodpleje, kan du nemt få fat i os via chat, på telefonen eller over mail.

Vi ved, at hurtig levering er afgørende, når du har brug for dine produkter. Derfor sørger vi for, at din ordre bliver sendt afsted med lynets hast, så du typisk har den i hænderne indenfor 0-2 hverdage.

Apopro er et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at du handler hos et apotek, der lever op til de højeste standarder for sikkerhed og kvalitet. Hos os er du i trygge hænder – altid.

Ofte stillede spørgsmål om ligtorne

Hvordan ved jeg, om jeg har en ligtorn eller hård hud?

Ligtorne og hård hud kan ligne hinanden, men der er en væsentlig forskel. Hård hud er en jævn fortykkelse af huden, som ofte dannes på fodsålerne og ikke gør ondt. En ligtorn derimod er mere afgrænset, har en hård kerne og kan føles som en lille sten, der trykker ned i foden – især når du går. Hvis du oplever smerte eller en prikkende fornemmelse, er det sandsynligvis en ligtorn.

Kan ligtorne smitte?

Nej, ligtorne smitter ikke. De opstår som en reaktion på tryk og friktion og skyldes ikke en virus eller bakterie. Til gengæld kan de blive værre, hvis de ikke behandles, og de kan komme igen, hvis du fortsat belaster foden på samme måde.

Hvor hurtigt kan man slippe af med en ligtorn?

Det afhænger af, hvor dyb ligtornen er, og hvordan du behandler den. Med ligtornplastre eller en ligtornspen kan den ofte fjernes i løbet af et par uger. Hvis du også sørger for at fjerne årsagen, for eksempel ved at skifte fodtøj eller bruge trykaflastning, kan du forhindre, at den kommer tilbage. Hvis ligtornen sidder meget dybt eller gør ondt, kan det dog være nødvendigt at få professionel hjælp hos en fodterapeut.