Leddegigt skyldes en kronisk betændelsestilstand, der angriber kroppens led. Sygdommen kan brede sig meget langsomt, men den kan også komme meget pludseligt. Fingre, tæer og håndled risikerer at blive stive. Smerten er værst om morgenen og løsner sig i løbet af dagen. Betændelsen spreder sig ofte over tid til næsten alle led i kroppen. Betændelsestilstanden giver dig smerter, når du bevæger dig. Uden konsistent behandling kan det føre til handicap. Du kan også blive meget træt - dels på grund af betændelsestilstanden og dels fordi smerten, gør det vanskeligt at sove. Sygdommen kan komme og gå i perioder med pauser af forskellige varighed. Disse er typiske symptomer på leddegigt:

• Fingre, håndled eller tæer bliver ømme og stive. 
• Leddene i begge kropsdele påvirkes på samme tid
• Stivhed i kroppen om morgenen
• Små knuder under huden, på albuerne eller på hænderne

Det er endnu ikke muligt at kurere leddegigt. Dog kan problemerne afhjælpes og forhindres, så de ikke bliver værre. Du skal tage til en reumatolog så hurtigt som muligt for at starte behandlingsprocessen så hurtigt som muligt. Den medicin, du får, kan lindre smerterne og stivheden, du vil få i kroppen, og kan bremse ødelæggelsen i leddene.

Leddegigt skader leddene

Leddegigt starter med betændelse i nethinden, der bliver tyk og spreder sig til brusk, knogler og sener, som over et stykke tid bliver beskadiget. I stedet for at smøre og pleje brusk, ændres ledvæsken så det fremskynder ødelæggelse i leddene. Skaderne gør leddene værre og værre, imens musklerne omkring bliver svagere. Dog kan generne være forskellige fra person til person. Nogle af de berørte lider af mildt ubehag, mens andre bliver meget syge og mister hurtigt deres evne til at få en normal hverdag til at fungere. Der er en anelse forhøjet dødelighed hos mennesker, der har leddegigt, da sygdommen kan påvirke hjertet og karrene. Hvis du er meget hårdt ramt af leddegigt, således at leddene har lidt store kvæstelser, kan en operation være nødvendig.

Behandling af leddegigt

Ideen om at skulle spise medicin resten af sit liv kan virke mindre attraktivt. Både i forhold til det praktiske, hvor man hele tiden skal være opmærksom på at tage sin medicin, men måske også fordi, man kan være bange for de bivirkninger, medicinen vil give. Dog skal man huske på, at hvis man ikke tager den medicin, der er blevet ordineret, kan det få endnu større konsekvenser i form af smerter og ødelagte led. Efterhånden som behandlingen af leddegigt bliver mere effektiv, kan man muligvis drosle ned på medicinen i de perioder, hvor sygdommen ikke er så aggressiv. Dette skal i høj grad ske i samråd med en læge.

Leddegigt i dagligdagen

For personer med leddegigt kan det til tider være svært at åbne pakkerne til den medicin, man får ordineret. Kontakt os på apoteket, og så vil vi hjælpe dig med at bestille nogle beholdere med medicin, der er lette at åbne.

Mange patienter er bekymrede for at blive afhængige af deres medicin. Af de medikamenter, der anvendes af personer med leddegigt, udgør kun et par smertestillende midler en sådan risiko. Omvendt kan man sige, at den medicin, du måtte blive afhængig af, sørger for, at du ikke er så belastet af sygdommen i hverdagen.

Hvis du føler, at du ikke længere får nok af din medicin, skal du tage kontakt til din læge. Der er ofte andre alternative medikamenter, der kan skiftes til.

Betændelse i kroppen forbruger kroppens forsyning af forskellige stoffer. Derfor bør du i høj grad også undgå at faste eller ændre den den diæt, du måtte være pålagt. Rådfør dig hos din læge, hvis du ønsker at ændre din diæt.

Medicin til behandling af leddegigt

Det er almindelig praksis at starte med at behandle med antiinflammatoriske og smertestillende midler fra en medicingruppe kaldet cox-hæmmere eller NSAID (non-steroide antiinflammatoriske stoffer). Disse virker mod betændelse, hvilket får smerter, hævelse og stivhed i leddene til at falde.

Et alternativ til cox-hæmmere ved milde lidelser er paracetamol, der har en smertestillende virkning. Det er efterhånden også muligt at få smertestillende, der har en virkning på centralnervesystemet, såsom præparater der indeholder kodein eller tramadol.

Medicin inden for gruppen, kaldet langtidsvirkende antireumatik, er en gruppe af forskellige typer medikamenter, der alle har vist effekt ved en eller flere forskellige leddegigt sygdomme. De har en bremseeffekt på aktiviteten af sygdommen og kan derfor påvirke sygdomsforløbet i den rigtige retning. De helbreder ikke sygdommen, men når sygdomsaktiviteten falder, forbedres symptomer som smerter og stivhed og ødelæggelsen af led kan bremses. Denne gruppe af medikamenter inkluderer for eksempel methotrexat, sulfasalazin, chloroquinphosphat og hydroxychloroquin.

Kortison har en kraftig antiinflammatorisk virkning og har også en undertrykkende effekt på immunsystemet. Det bruges normalt i en begrænset periode, når sygdommen er mere alvorlig. Kortison kan også injiceres lokalt i de dårligst ramte led.

Biologisk medicin er specifikt målrettet mod visse funktioner i kroppen, der er involveret i processen med inflammatorisk sygdom. Resultatet er reduceret betændelse, mindre hævelse og skaden på leddene aftager. Disse medikamenter bruges især, hvis du har en mere alvorlig betændelse, der ikke undertrykkes tilstrækkeligt af andre stoffer. Eksempler på biologisk medicin er etanercept, adalimumab og infliximab.

Hold dig aktiv med leddegigt

Forsøg at træne ofte og regelmæssigt for at holde leddene i bevægelse. Du har muligvis også brug for et par hviledage. Hvis du har ondt i leddene, kan du med fordel lægge noget varmt eller koldt direkte på leddene for at lindre smerterne og ømheden i musklerne. I kombination med træning og motion på dagligt eller ugentligt basis, er det en fordel også at gå til fysioterapi. Fysioterapi er nemlig vigtig for at bevare leddenes mobilitet og træne musklerne. Træning hjælper også mod træthed, der normalt ledsager sygdommen. Hvis du tager kontakt til en fysioterapeut, vil personen designe et træningsprogram, der giver de bedst mulige resultater, baseret på dine interesser og din situation med sygdommen. Der er mange former for træning, der passer godt til forskellige sygdomme. For eksempel er vandgymnastik, gymnastik, gåture, styrketræning og Tai Chi godt for muskler og led. Fysioterapeuten vil også kunne give dig råd og hjælp til træning derhjemme ligesom, han/hun vil fortælle dig, hvordan du belaster dine led og muskler mindst muligt.

Ved leddegigt kan du i nogle tilfælde have det vanskeligt ved at klare mange hverdagsopgaver, da styrke og smidigheden i hænderne ofte forsvinder. Her vil en ergoterapeut  hjælpe dig med træning, rådgivning og afprøvning af praktiske hjælpemidler, som vil gøre hverdagen lettere. Massage er ligeledes en god ide, da dette vil øge din blodcirkulation og blødgøre ømme muskler. Selvfølgelig vil det også føles rart og afslappende. Afslapning i krop og sind er generelt værdifuldt. Ikke mindst kan det være nyttigt til at håndtere stress og negative tanker om din sygdom. Der er mange afslapningsmetoder at vælge imellem, såsom yoga, meditation og andre afslapningsøvelser.

Alternative behandlingsformer

Tidligere har der været en generel negativ diskurs om alternativ behandling i sundhedsområdet. I dag ses nogle af behandlingsmetoderne som et fint supplement til den medicin, du får. Men når det er sagt, er det ikke sikkert, at én form for alternativ behandling hjælper dig, når den hjælper en anden. Det er meget individuelt. Du skal prøve og undersøge, hvad der specifikt hjælper dig og din krop.

Akupunktur er i dag en anerkendt metode til smertelindring. Det fungerer bedre for nogle mennesker end andre. Akupunktur har ingen kendte bivirkninger med undtagelse af, at du kan blive træt efter de første behandlinger.

Der findes urtemedicin, traditionel urtemedicin og kosttilskud, der bruges til at behandle gigtsygdomme. Det er vanskeligt at påpege, hvilke former der virker bedst og hvordan det reagerer med almindelig medicin. Det er ikke muligt at garantere nogen effekt, men mange føler, at visse præparater hjælper. Da nogle præparater kan påvirke andet medicin, du tager, er det vigtigt, at du fortæller din læge, hvilke præparater du anvender.