Blister og sår
Du har fundet vej til vores produkter til blister og sår i munden. Blister og sår i munden kan være invaliderende for din hverdag, derfor har vi samlet en række produkter, der kan hjælpe dig med at mildne irritation og smerter fra blister og sår i munden, og vedligeholde en god mundhygiejne, så du undgår generne fremover.
Vidste du, at blister som regel tager 10-14 dage, før de er helet og væk. 80 % af blisterne er 0,2-0,8 cm diameter.
Blister er navnet på en tilstand i munden, som lægerne også kalder after. Du kan støde på, at after også kaldes for blæner. Derfor ved du nu, at blister og blæner, er det samme. Men hvad er blister egentlig, og hvad kan du gøre ved dem? Læs med videre, hvor vi rådgiver og vejleder dig om. Hvad blister er? Hvorfor opstår de? Hvordan kan du forebygge dem, hele dem hurtigere og mindske generne fra dem?
Hvad er blister og hvordan ser de ud?
Blister er små runde, ovale sår, der er gule indeni og omgivet af en rød skarp ring. Blisterne sidder overfladisk inde i din mund og opstår typisk i kinden, indersiden af læben, i bunden af munden og på tungens sider samt under tungen. Her kan de sidde og være meget smertefulde!
Hvorfor du får blister i munden og på tungen ved man ikke helt. Man har set flere sammenhænge, men uden, at det er videnskabeligt bevist. Man kan derfor ikke konkludere, at det er skyld i, samt årsag til blister og sår inde i munden.
Hvad er symptomerne på blister?
Hvis du har fået blister, kan du opleve symptomer som:
- Sår med svien og smerte indeni munden særligt når du spiser og drikker.
- Nogle oplever svie og smerte hele tiden. - Ikke kun når de spiser mad og drikker noget væske.
Hvordan opstår blister og hvad skyldes blister i munden?
Hvordan blister opstår ved man ikke helt. Man ved, at omkring tyve procent af befolkningen desværre lider af blister. Børn og unge oplever i større grad blister end voksne. Man ser også kvinder oftere får blisterne - særligt før menstruation. Ikke-rygere er også oftere ramt.
Nogle familier har større tendens til at få blister. Det kan skyldes både noget arveligt og miljømæssigt. Lægerne mener også, at blisterne kan opstå, af små skader i munden fx fra en rift efter en bid tør skorpe. Stress kan også være en udløsende faktor, ligesom man mener at virus kan. De opremsede årsager er ikke videnskabeligt bevist, at de forårsager blister.
Der er set en sammenhæng mellem blister og nogle fødevarer eller aromastoffer. Her blandt andet chokolade, tomater, nødder, kanelaldehyd, gluten og benzoat. Det er dog heller ikke bevist, at de forårsager blister og sår inde i munden.
Blisterne er i meget sjældne tilfælde forbundet med kroniske sygdomme som Crohns sygdom, ulcerøs kolitis og cøliaki.
Derudover er der lavet undersøgelse, der peger på mangel af jern, b12-vitamin, folinsyre og/eller D-vitamin. Kan være skyld i blisterne. Der er dog også lavet andre undersøgelser, der ikke har vist den sammenhæng. Der findes derfor heller ikke dokumentation for at mangel på jern, b12-vitamin, folinsyre og/eller D-vitamin, kan være årsag og skyld i blisterne.
OBS!
Er du i tvivl, om du fejler noget, der kan udløse blister. Vil det være en god ide at du kontakter din egen læge. Så kan I sammen finde frem til, hvad der skal gøres i forhold til din situation.
Kan blister i munden smitte?
Blister i munden kan ikke smitte.
Hvor længe varer blister i munden?
Blisterne tager som regel 10-14 dage, før de er helet og væk. 80 % af blisterne er 0,2-0,8 cm diameter. Kun i sjældne tilfælde er blisterne større end 1 cm i diameter. Blister på mere end 1 cm i størrelse vil hele langsommere, og nogle gange efterlade ar dannelse.
De kan i perioder komme og gå. Der er intet at frygte. Det er på ingen måde farligt, og de går som regel i sig selv - men kan være smertefulde.
Hvordan går blister væk og hvad kan man gøre?
De fleste oplever kun milde gener fra deres blister, som ikke kræver behandling.
Du kan forsøge at mildne dine gener, og muligvis forkorte antal dage dine udbrud varer, med produkter til blister og sår. Der findes desværre ingen effektiv kur, som lægen kan udskrive til dig.
For at forebygge og undgå at blisterne og dine sår indeni munden bliver værre. Bør du skåne din slimhinde i munden, så de kan hele. Det vil sige undgå at gøre skade i munden, når du børster dine tænder eller med fødevare, der kan forværre dine gener.
Det vil også være en god ide, at undgå fluortandpasta med skummemiddel (natriumlaurylsulfat), da det kan påvirke dit spyt, og nedsætte spyttets beskyttende rolle i munden.
Hvordan behandles blister i munden?
Der findes ingen effektiv behandling mod blister og sår. Du kan forsøge at imødekomme, mildne og fremme helingen af blister og sår med produkter, som du finder her i vores udvalg på denne side. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at anvende kortison holdig creme. Det er lægen, som udskriver det på en recept til dig.
Her på Apopro kan du finde hjælp til dine blister og sår
Vi har både medicinsk udstyr og kosmetiske produkter til blister og sår, der generer.
Blandt vores udvalg af produkter, finder du medicinsk udstyr i form af spray, gel og mundskyllevæske. Fælles for produkterne er, at de kan hjælpe dig med at fremme helingen af blisterne og mindre sår i munden. De kan give en smertelindrende effekt ved sår og blister - eller anden inflammatorisk tilstand. Samtidig fungerer de som en beskyttende barriere over de blottede nerveender, hvilket giver den helende og lindrende effekt.
Hvad du bør vælge afhænger af, hvor stort et område, som er ramt, og hvor henne. Alder på personen, som skal anvende produktet. Samt individuel smag og behag.
Spray:
Vælg en spray, hvis blisterne sidder helt inde bagved i mundhulen. Fx ovre bag tungen eller oppe bag i munden mod kæben. Her kan det være svært at komme til med en vatpind, når gelen skal påføres. Hvor spray gør det nemt at få påført det lindrende produkt ovre bag i munden.
Sådan anvender du spray til blisterne og sår inde i munden:
Se anbefalede dosering på hvert enkelte produkt.
Spraybeholderen har et smart påføringsrør sat på, på toppen af beholderen. Når du mener, at påføringsrøret peger mod din blister, trykker du ned på beholderen med din pegefinger. Produktet er nu påført, og kan virke på det ramte område. Nemt og bekvemt. Undgå at spise og indtag drikke i op til 30 minutter efter påføring.
Aftamed: Må anvendes af alle aldersgrupper.
GUM Aftaclear: Må anvendes fra 10+ kg og 2+ år under opsyn af en voksen.
Gel: Vælg gel, hvis du er ramt af en enkelt eller få blister. Det kan også være at blisterne sidder fremme i munden. Fx på bagsiden af din overlæbe, underlæbe eller på tungespidsen. Her er det nemt at se, hvor blisterne sidder, og hvor der skal smøres på.
Sådan anvender du gel til blisterne og sår indeni munden:
Se anbefalede dosering på hvert enkelte produkt.
Påfør gelen på en vatpind. Træk ned i læben eller holde tungen ud og frem i munden, samtidig med at du påfører gelen. Undgå at spise og drikke i op til 30 minutter efter påføring.
Aftamed: Må anvendes af alle aldersgrupper.
GUM Aftaclear: Må anvendes fra 10+ kg og 2+ år under opsyn af en voksen.
Mundskyllevæske: Vælg mundskyllevæske, hvis du er ramt af mange blister på en gang. Det kan også være, at du synes, det er besværligt at skulle påføre produktet. Så kan du i stedet skylle din mund. Væsken kan nemt fordele sig rundt i munden.
Sådan anvender du mundskyllevæske til blisterne og sår inde i munden:
Se anbefalede dosering på hvert enkelte produkt.
Ophæld den anviste mængde. Væsken fordeles rundt i munden ved at gurgle – uden at synke. Undgå at spise og drikke 30 minutter efter anvendelse.
Aftamed: Må anvendes af alle aldersgrupper.
GUM Aftaclear: Må anvendes fra 6 år og opefter under opsyn af en voksen.
Blandt kosmetiske produkter til blister her hos Apopro, finder du flere produkter at vælge imellem til at mildne dine gener.
Klorhexidin:
Du kan forsøge at mildne dine gener med mundskyllevæske indeholdende klorhexidin, der muligvis kan afkorte antal dage, hvor du har blisterne. Du finder Apotekets mundskyllevæske indeholdende klorhexidin lige her Sådan bruger du klorhexidin mundskylle væske:
Børst tænder og skyl munden grundigt med vand, da tandpasta kan hæmme effekten af Klorhexidin.
Hæld 10 ml i bægeret og skyl munden i ca. 1 minut. Anvendes 1-2 gange dagligt.
Mundskyllevæsken må ikke synkes. Det er ikke farligt, men bør undgås. Mundskyllevæsken kan misfarve tænder og tunge. Det er uskadeligt og forsvinder ved behandlingens ophør eller ved tandrensning.
Bør højst anvendes i 3 uger eller efter anvisning fra tandlæge eller tandplejer.
Blandt andre kosmetiske produkter, som kan mildne dine gener fra blister og sår. Finder du:
Mundlotion: indeholdende propolis-ekstrakt.
Gel: indeholdende klorhexidin tilsat citrox, der er det hvide fra appelsiner. Produktet giver en optimal beskyttelse mod bakterier.
Hvordan forebygges blister og sår?
Det vil være en god ide at anvende tandpasta uden skummemiddel. Derudover er det, som altid, en god ide at opretholde en god mundhygiejne, der bidrager til en normal balance i munden. Du kan finde gode tips til mundhygiejne i artiklen ”Mundhygiejne – gode tips” lige her.
Hvornår bør du søge læge?
Du bør være opmærksom på, hvis du som voksen over 30 år, pludselig er plaget af blister og sår uden tidligere at have været det, bør du kontakte din egen læge for kontrol af andre sygdomme.
Kan du ikke lindre dine gener fra blisterne og sår ved hjælp af produkter, du kan købe uden recept bør du opsøge din egen læge. Lægen kan vurdere om, der eventuelt skal andet, receptpligtigt medicin til at lindre dine smerter. Lægen kan også afdække, om det er blister, du er ramt af eller en helt anden tilstand.
Hvis du har haft smerter i mere end 2 uger eller meget alvorlige smerter.
Er du stadig i tvivl eller sidder du tilbage med andre spørgsmål?
Du er altid velkommen til at skrive til os, i vores chat. Den har åben i hele vores åbningstid. Bag den sidder vores dygtige farmaceuter og farmakonomer klar ved tasterne, og vil med deres ekspertviden og –indsigt, hjælpe dig. Det kan være med at træffe det rigtige valg af produkter. Den rådgivning, du får, er personlig og tager derfor udgangspunkt i dig og dine behov. Du kan også kontakte os pr. mail eller telefon.
Når du har valgt de produkter, der passer til dig. Kan du diskret handle i vores webshop på Apopro.dk. Det er nemt og sikkert at handle og gennemføre betaling. Vi er godkendt af E-mærket. Et mærke, der viser dig, at du trygt og sikkert kan handle hos os. Samtidig er det nemt for dig at gennemføre et køb – du kan sågar betale med MobilePay. Efter vi har modtaget din ordre, sender vi din pakke afsted. Du finder vores mere end 32.000 positive anmeldelser hos trustpilot her