Hvordan plejer man små rifter og sår?
Små sår og rifter er hyppige og nemme at få. Især for børn, der løber og leger udenfor. Rifter er harmløse, hvis de renses rigtigt, men hvordan er det nu lige man gør?
Små sår og rifter er hyppige og nemme at få. Især for børn, der løber og leger udenfor. Rifter er harmløse, hvis de renses rigtigt, men hvordan er det nu lige man gør?
Gode råd fra apoteket
Små rifter og sår skal skylles med vand, og huden udenom skal renses med sæbe. Derefter skal der plaster på for at undgå at der kommer bakterier i og infektion.
Hvis du har fået et lille sår eller en rift, er det første du bør gøre at rense det. Hvordan du gør det bedst, giver farmaceut Thi Lisa Le, gode råd til her
Rens såret med vand og sæbe
Det første du skal gøre, før du går i gang med rensningen, er at vaske hænder, så de urenheder, du måtte have på fingrene, ikke kommer ind i såret. Derudover bør du også forsøge at undgå direkte berøring af selve såret.
Du bør rense med sæbe på huden omkring såret, for at få skidtet væk. Selve såret må ikke få sæbe. Her er det nok at skylle med rindende vand. Man kan også anvende en sårskylle-spray til at rense og skylle såret med samt hudområdet omkring såret.
Når du har renset såret, skal det tørres med en ren, fugtig klud. Du kan eventuelt bruge en engangsklud, hvis du har en. Derefter skal du lade det lufttørre et par minutter.
Put et plaster på
Selvom det kun er et lille sår, er det vigtigt at sætte plaster på, så du undgår, at der er adgang til bakterier og derved undgår infektioner. Myten med, at det er bedre at lade såret lufttørre, holder altså ikke. Et rent og fugtigt sår heler hurtigere, fortæller Thi Lisa Le.
Du skal sætte plasteret på efter såret er renset, og lade det sidde til det er helet. Hvis du ikke skulle have adgang til vand, men har et plaster, er det bedre at sætte det på end ikke at gøre noget, for så kommer der ikke yderligere skidt i. Det bedste er dog at få det renset med det samme.
Man skal skifte plasteret 1 gang dagligt og gerne oftere hvis plasteret bliver vådt, eller ikke klistrer så godt længere.
Det er desuden en god idé at tjekke op på, om du har fået en stivkrampevaccination inden for de seneste 10 år.
Gode råd fra apoteket
Små rifter og sår skal skylles med vand, og huden udenom skal renses med sæbe. Derefter skal der plaster på for at undgå at der kommer bakterier i og infektion.