

For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer.
Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.

Log ind med MitID og tast dit CPR-nummer for at se dine aktive recepter.
Vælg mellem alle dine aktive recepter og bestil din ønskede receptmedicin.
Vores farmaceuter pakker og sender din bestilling til dit ønskede leveringssted.

Bagerst i vores online apotek har vores farmaceuter og farmakonomer deres gang. Under sikrede forhold håndterer de din medicin og kontrollerer dine recepter. Har de spørgsmål til din recept, kontakter de dig for at få afklaret problemer og tvivl.
Din recept bliver fulgt af vores farmaceuter og farmakonomer fra du lægger din bestilling til den bliver afsendt. Det er også dem der udformer det vedlagte brev med personlig rådgivning til brug af din medicin.

Som medlem af Danmarks Apotekerforening og med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen er Apopro et helt almindeligt dansk apotek som du kender det - bare online. Dette betyder også, at du handler til de samme priser og med de samme tilskud som på andre apoteker.
Har du kommunalt helbredstillæg bliver dette også beregnet din pris, ligesom vi indberetter til Sygeforsikringen Danmark, hvis du i kurven angiver, at du er medlem.
Det er vigtigt for os, at du kan tage din medicin med ro i maven, og vi ved, der kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med brug af receptpligtig medicin. Vores faguddannede apotekerteam bestående af dygtige farmaceuter og farmakonomer står derfor altid klar til at rådgive dig.

I Danmark kan alle med et gyldigt sundhedskort få tilskud på tilskudsberettiget medicin udskrevet af en læge eller tandlæge, når det købes på et apotek. Også Apopro online apotek.
For at sikre at apoteket trækker det rigtige tilskudsbeløb fra prisen på din medicin, findes der et landsdækkende elektronisk register, kaldet det Centrale Tilskuds Register (CTR). Apoteket indberetter tilskudsprisen på din medicin, når du køber medicin med tilskud.
Registeret indeholder din opdaterede saldo over de tilskudspriser, apoteket har indberettet. Ud fra din saldos størrelse ved apoteket, hvor meget du skal have i tilskud, når du køber tilskudsberettiget medicin.
Ud over tilskudsprisen for hvert enkelt medicinkøb, indeholder CTR også helbredstillæg, din alder ved medicinkøb, din tilskudsperiode ved medicinkøb og evt. andre individuelle tilskud og bevillinger.
Du kan se din tilskudssaldo, når du er logget ind med dit MitId, der hvor der står "pris info".
Hvis du har medicinkort, så bliver dette også beregnet din pris. Vi indberetter også til Sygeforsikringen Danmark, hvis du i kurven angiver at du er medlem.
Hos Apopro er det nemt, hurtigt og sikkert at købe receptmedicin online. I vejledningen nedenfor finder du en trin-for-trin beskrivelse af bestillingsprocessen.
Den offentlige NemLogin løsning tillader desværre ikke, at der er logget ind på 2 brugere (CPR numre) samtidig.
Der kan derfor kun bestilles medicin til én person pr. ordre.
For at bestille til en ny person afsluttes den første ordre helt og efter betaling lukkes browseren helt ned. Herefter kan browseren åbnes igen og der kan lægges en ny ordre.
Hvis du som følge heraf kommer til at betale fragt dobbelt, så skriv en mail med ordrenumrene til apoteket@apopro.dk Så fjerner vi manuelt fragten på den ene ordre.
Børn under 13 år har ikke eget MitID. For at bestille medicin til dit barn, skal du derfor kontakte os på vores chat i åbningstiden mandag-lørdag.
Her har vi mulighed for at lave en manuel ordre. Du vil efterfølgende modtage en mail med link til betaling. Du skal påregne længere ekspeditionstid end normalt. Når du har betalt via linket, afsendes ordren samme dag hvis der er betalt på hverdage senest kl. 12:30.
Hos Apopro bestræber vi os på at give dig så meget relevant information som muligt i forbindelse med dit køb af lægemidler. Når du har lagt en bestilling, bliver din receptmedicin kontrolleret under diskrete og sikre forhold af vores apotekerteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Vi vil i særlige tilfælde vurdere, at det er nødvendigt at kontakte dig med yderligere information – og så er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os for mere rådgivning.