Lungebetændelse er en infektion i de nedre luftveje, i selve lungevævet. Lungebetændelse kan skyldes en lang række bakterier, vira, svampe og parasitter.
De fleste lungebetændelser skyldes en infektion med bakterier. Her skyldes de fleste den streptokokbakterie, der hedder pneumokok. De kan også skyldes bakterien mycoplasma pneumoniae, der også kaldes kold lungebetændelse. Virus er årsag til næstflest tilfælde af lungebetændelse, hvorimod svampe og parasitter sjældent er årsag til lungebetændelser i Danmark.
Når lungevævet bliver betændt, vil man kunne få sværere ved at trække vejret, da transporten af ilt bliver dårligere. Jo større en del af lungevævet der er betændt, jo sværere kan det blive at trække vejret. Infektionen kan sidde i den ene lunge, eller i begge lunger.
Lungebetændelse kan ramme alle, men rammer ofte ældre eller i forvejen svækkede mennesker. Det er ca. 1600 mennesker, der dør af lungebetændelse hvert år, og dødsfaldene rammer især ældre mennesker over 70 år.
Lungebetændelse har normalt en varighed på 1-2 uger, men ved alvorligere og mere komplicerede tilfælde kan forløbet blive længerevarende.
Lungebetændelse opstår oftest ved at mikroorganismer i form af for eksempel bakterier og vira fra næsen og svælget breder sig til de nedre luftveje. Lungebetændelse kan også opstå gennem smitte fra andre personer, ved indånding af mikroorganismer fra den syge. Dette kan for eksempel ske, hvis den syge hoster eller nyser på én. Det er oftest kold lungebetændelse og lungebetændelse, der skyldes virus der smitter, og bakterierne og vira kan smitte, så længe man har infektionen i kroppen. Pneumokok lungebetændelse skyldes oftest smitte fra egne bakterier fra svælget.
Børn vil oftere få lungebetændelse, der skyldes virus end bakterier.
Hvis man for nyligt har været syg med for eksempel forkølelse, influenza eller en bakteriel infektion i de øvre luftveje, er man i større risiko for at få lungebetændelse. Dette skyldes det svækkede immunforsvar, og det at der i forvejen er bakterier eller vira i de øvre luftveje. Disse bakterier og vira kan finde vej til lungerne og give lungebetændelse.
Derudover er visse persongrupper i særlig risiko for at få lungebetændelse, og har større risiko for at få en alvorligere lungebetændelse. Dette er blandt andet:
Generelt kan lungebetændelse variere fra lette symptomer til alvorlig sygdom. Børn og ældre kan have andre symptomer end voksne.
Ved klassisk bakteriel lungebetændelse vil man opleve symptomer som:
Hosten er tør til at starte med, men man vil efterhånden hoste slim op fra lungerne. Dette slim er typisk gulligt, rustfarvet eller blodplettet. Man kan have svært ved at trække vejret og vil have en hurtig og overfladisk vejrtrækning. Det kan gøre ondt at trække vejret dybt, og man kan føle at man ikke får luft nok. Hvis man ikke får luft nok kan man blive blålig omkring munden.
Ældre mennesker har tendens til at blive konfuse og urolige.
Ved Mycoplasma lungebetændelse vil man opleve en kraftig tør hoste, uden opspyt af slim fra lungerne. Denne type lungebetændelse vil oftest udvikle sig langsommere end den klassiske lungebetændelse, og vil vare længere. Udover hosten vil man kunne opleve ondt i halsen hovedpine og lettere feber. Selvom mycoplasma lungebetændelse også kaldes kold lungebetændelse, vil man altid opleve feber.
Da mange forskellige vira kan angribe lungerne, er der derfor mange forskellige symptomer på en viral lungesygdom. Ved en almindelig viral lungebetændelse vil symptomer oftest være hoste, evt. med sekret, besværet vejrtrækning og nedsat almentilstand.
Behandling af lungebetændelse varierer alt efter årsagen til lungebetændelsen.
En klassisk bakteriel lungebetændelse vil som oftest blive behandlet med en penicillinkur i tabletform. Ved behandling med penicillin vil man som oftest mærke en bedring efter et par dage. Afhængig af hvor slem lungebetændelsen er, kan der blive behov for indlæggelse på sygehus.
Hvis man er i særlig risiko for at få lungebetændelse, og i risiko for at lungebetændelsen kan være alvorlig, kan man få tilskud til en vaccine mod pneumokokker, som er de bakterier der oftest forårsager bakteriel lungebetændelse. Studier viser at denne vaccine kan give op mod 50-70 procent beskyttelse mod at få alvorlig sygdom.
Ved en mycoplasma lungebetændelse vil man i modsætning til almindelig lungebetændelse ikke anvende almindelig penicillin, da det ikke har virkning på mycoplasmabakterierne. Som oftest vil lægen i stedet anvende andre typer antibiotika, der kan dræbe bakterien. De fleste mennesker vil dog blive raske uden at blive behandlet for mycoplasma, dog vil sygdomsforløbet kunne blive mere langvarigt end ved behandling.
Ved lungebetændelser, der skyldes vira, er der som udgangspunkt ikke nogen medicinsk behandling, da antibiotika ikke virker mod virus. Derfor er almindelig symptomlindring den eneste behandling man kan udføre. Ved alvorlige virus-lungebetændelser kan indlæggelse dog være nødvendig.
Hvis du har fået lungebetændelse er det vigtigste at opsøge din læge og blive behandlet, hvis dette er nødvendigt. Ved korrekt behandling bør lungebetændelsen gå over efter et par uger.
Det er vigtigt med ro og hvile når man har lungebetændelse, da lungerne ikke bør udsættes for pres mere end højst nødvendigt. Derfor bør man ikke dyrke motion, så længe man har lungebetændelse. Hvis det er nødvendigt at ligge i sengen, er det en god ide at vende sig en gang i timen, for at slim og sekret ikke sætter sig mere fast. Det kan også være en god ide at få løsnet slimen i luftvejene. Her kan man enten prøve med slimløsende håndkøbslægemidler, eller ved selv at fremprovokere hoste ved at trække vejret dybt 5-10 gange og hoste kraftigt. Hvis man oplever feber er det vigtigt at få rigelig væske, for at erstatte væsketabet ved feber. Hvis man ryger skal man holde op med dette, da det kun forværrer lungefunktionen og kan være med til at genere lungevævet yderligere.
Man kan anvende smertestillende og febernedsættende lægemidler for at lindre smerter og feber. Vær dog opmærksom på, at febernedsættende lægemidler kan skjule en evt. infektion eller ineffektiv behandling.
Det er vigtigt at man giver sig selv lang nok tid til at blive rask når man har lungebetændelse. Det er meget forskelligt, hvor længe der går før man føler sig rask nok. Det er en god ide at vente til selve infektionen er ude af kroppen, før man tager på arbejde eller i skole.
Hvis man er kommet op i alderen (over 65 år), er ens immunforsvar nedsat. Derfor er det en god ide at drøfte med sin læge, om man evt. bør blive vaccineret mod pneumokokker. Dette gælder også hvis man har en kronisk lidelse som blandt andet KOL, astma, hjertesygdom, diabetes, eller hvis man har fået fjernet milten.
Pneumokokvaccinen dækker kun lungebetændelse, der er forårsaget af pneumokokker, og man skal derfor være opmærksom på at man stadig kan få lungebetændelser med andre bakterier og vira.
Da en lungebetændelse ofte kan behandles med antibiotika, er det vigtigt at kontakte lægen, hvis man oplever symptomer på en luftvejsinfektion. Man skal bl.a. være opmærksom på følgende:
Derudover bør man kontakte sin læge, hvis man har har vedvarende høj feber i over 3 dage efter, at man er startet i behandling med antibiotika.
