Gå til hovedindhold

Har dit barn problemer med maven?

Det kan være både frustrerende og angstprovokerende at have et lille barn, der græder, fordi det har ondt i maven.

maveproblemer

Det kan være både frustrerende og angstprovokerende at have et lille barn, der græder, fordi det har ondt i maven. Vi kender alle selv det ubehag, man kan opleve, når man har luft i maven, som man ikke kan komme af med. Forskellen mellem os voksne og små børn er bare, at vi ved, hvorfor vi oplever ubehaget, og som oftest ved vi også, hvordan vi kan afhjælpe det. Men små børn er endnu ikke i stand til at afkode, hvorfor de har ondt. Derfor vil det hos mange børn være den mest naturlige indskydelse at påpege ubehaget ved at begynde at græde.

Her på siden får du fire gode råd til, hvordan du kan forebygge og afhjælpe mavesmerter hos små børn.

1. Sørg for at baby får bøvset godt af

Har du en lille baby, som døjer med luft i maven, er det vigtigt at få gjort det til en god vane, at baby får bøvset, efter det har fået mælk. Nogle gange er det også nødvendigt at holde flere pauser undervejs i måltidet, så baby kan få bøvset af. Det kan også være rart for dit barn, at blive aet blidt på maven for at stimulere systemet. Du skal bruge en flad hånd og cirkulære bevægelser i urets retning.

2. Sørg for rigeligt med væske

Dette gælder især hos de børn, som spiser fast føde. Væske er med til at gøre tarmindholdet blødere, så afføringen er lettere at komme af med. Hvis dit barn ikke er særlig god til at huske at få drukket nok i løbet af dagen, kan du f.eks. prøve at give dit barn sin yndlings drikkedunk med vand i – så har dit barn måske mere lyst til at drikke væske i løbet af dagen.

3. Sørg for en sund kost med rigelig fibre

Hvilken mad, der kommer indenbords, har også indvirkning på diverse maveproblemer. Fibre i kosten samt rigelig med grøntsager kan ofte afhjælpe symptomerne. Hvis det kan være svært at få børnene til at spise grøntsager, er et godt råd at gøre det så let tilgængeligt for børnene som muligt. Hav f.eks. udskåren agurk, peberfrugt, eller hvad dit barn nu kan lide, klar i køleskabet. Så er det nemt lige at få ekstra grønt indenbords f.eks. i ulvetimen, eller imens der laves aftensmad.

4. Prøv at skifte D-dråber

Babyer er forskellige, og erfaring viser, at nogle børns maveproblemer stammer fra, at barnet reagerer på de D-dråber, det får. Dog foreligger der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke videnskabelige studier, som bekræfter, at der er en sammenhæng mellem D-dråber og maveproblemer hos børn. Dertil har Fødevareinstituttet konkluderet, at det ikke er sandsynligt, at det er D-vitamindråberne, som giver barnet ondt i maven.
Hvis du alligevel mistænker, at D-dråberne er synderen, så prøv at skifte mærke. Nogle forældre oplever, at det er det, der gør den store forskel for dem.

Bliver situationen ikke bedre af at følge de ovenstående råd, så kontakt jeres læge eller sundhedsplejerske for at få yderligere hjælp.

Udvalgte D-dråber

Udvalgte D-dråber

Produkter

Produkt 1 af 0