- Kun på Apoteket
- Bemærk, ingen returret på lægemidler
Produktdetaljer
Kaliumklorid "PS" bruges til at forebygge eller behandle mangel på kalium i blodet.
Bør ikke anvendes til børn og unge i alderen under 18 år uden lægens anbefaling.
I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.
Dosering- Den anbefalede dosis er:
- Voksne og ældre: Forebyggende: 10 - 20 ml 2-3 gange dagligt. Behandling: Individuelt, afpasset efter indholdet af kalium i blodet. Følg lægens anvisninger.
- Børn og unge: Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år uden lægens anvisning pga. lakridsindholdet.
- For at forhindre at mængden af ethanol i blodet stiger til over 0,01 gram/liter, må en enkeltdosis til brug til børn i alderen 2-6 år ikke overstige 0,7 ml/kg kropsvægt. Der er begrænsede toksicitetsdata på akut og kronisk brug af ethanol til børn og unge. Når man bruger lægemidler, der indeholder ethanol til børn under 2 år og børn fra 2-5 år skal man tage hensyn til, at børns enzymsystemer ikke er fuld udviklede, at der er risiko for ophobning af ethanol, og at der mangler toksicitetsdata. Fordelene ved at bruge dette lægemiddel indeholdende ethanol skal overstige de mulige ulemper.
- Nedsat nyrefunktion: Det er nødvendigt at nedsætte dosis ved mild til moderat nedsat nyrefunktion. Følg lægens anvisninger.
- Kaliumklorid "PS" bør indtages ved måltider. Afmål medicinen i et målebæger.
- Ved anvendelse af Kaliumklorid "PS" anbefales det altid at måle serumkalium regelmæssigt for at tilpasse doseringen i forhold til virkningen. Dette gælder specielt, hvis Kaliumklorid "PS" anvendes samtidig med andre medicinske produkter, som indeholder kalium.
De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
Tag ikke dette lægemiddel:- Hvis, du er overfølsom (allergisk) over for det aktive stof (kaliumchlorid) eller et af de øvrige indholdsstoffer (se indlægssedlen for informationer).
- Hvis du har stærkt nedsat funktion af nyrerne.
- Hvis du har for højt indhold af kalium, chlorid eller kalcium i blodet.
- Hvis du har alvorlige ændringer af kroppens indhold af vand eller salte.
- Hvis du lider af Addisons sygdom og ikke bliver behandlet for den.
- Kontakt lægen:
- Hvis din nyrefunktion er nedsat.
- Hvis din binyrefunktion er nedsat.
- Hvis du har en hjertesygdom.
- Hvis du lider af akut væskeunderskud.
- Hvis du lider af akut vævsbeskadigelse, som forekommer ved svære forbrændinger.
- Hvis du ikke tåler visse sukkerarter.
- Hvis du oplever at dit indhold af kalium i blodet ikke viser den forventede stigning (refraktær hypokaliæmi) eller falder, mens du er i behandling med Kaliumklorid "PS" eller hvis du får en allergisk reaktion skal du kontakte lægen. Hypokaliæmi kan give symptomerne.
- Muskelsvaghed, muskelkramper eller tiltagende træthed.
- Ved refraktær hypokaliæmi skal du skifte til et andet præparat med kaliumklorid, som ikke indeholder lakrids.
- Kaliumklorid "PS" indeholder:
- Propylparahydroxybenzoat (E216) og methylparahydroxybenzoat (E218), der kan give allergiske reaktioner.
- 177 mg alkohol (ethanol) per dosis af 20 ml, svarende til mindre end 5 ml øl eller 2 ml vin. Den mindre mængde alkohol i dette lægemiddel vil ikke have nogen nævneværdig effekt.
- Sukkerarterne fructose, glucose og saccharose svarende til maksimalt 78 mg per dosis af 20 ml. Kontakt lægen, før du tager dette lægemiddel, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Kan være skadeligt for tænderne.
- Tal med lægen hvis du:
- Tager medicin mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere).
- Tager kaliumbesparende, kaliumholdig eller vanddrivende medicin.
- Tager medicin som bruges efter en transplantation (tacrolimus).
- Tager medicin, hvor det er vigtigt at have en konstant koncentration i blodet (f.eks. digoxin, warfarin og cyclosporin), bør koncentrationen måles efter opstart og ophør med Kaliumklorid "PS".
- Er i behandling med Antabus eller metronidazol (Kaliumklorid "PS", oral opløsning indeholder ethanol).
Brug med mad og drikke og alkohol:
- Du bør tage Kaliumklorid "PS" sammen med mad.
- Hvis du tager for meget Kaliumklorid "PS", vil indholdet af kalium i blodet blive for højt. Symptomerne på en overdosis kan være slaphed, sovende fornemmelse i hænder eller fødder, muskelsvaghed eller forvirring. Det kan også medføre lammelse, nedsat blodtryk med svimmelhed, uregelmæssig hjerterytme, hjertestop og EKG-ændringer.
- Bør ikke anvendes uden lægens anvisning.
- Ingen mærkning
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. For yderligere information om mulige bivirkninger henvises du til indlægssedlen i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.
De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
- Alvorlige bivirkniger
- Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): Alvorlig påvirkning af blodet, der kan vise sig ved træthed, blødning fra hud og slimhinder og infektioner. Sår i mave og tarm, hul i tarmen. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112.
- Ikke alvorlige bivirkninger
- Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1.000 patienter): Forhøjet indhold af kalium i blodet: slaphed, sovende fornemmelse i hænder eller fødder, muskelsvaghed eller forvirring.
- Sjældne- meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 1.000 patienter til færre end 1 ud af 10.000 patienter): Forhøjet blodtryk, kløe, udslæt, nældefeber, kvalme, mavesmerter, mavekramper, luft i maven og diarré.
- Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): For lavt indhold af kalium i blodet: muskelsvaghed, muskelkramper, tiltagende træthed.
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
- Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.
Sidst opdateret d. 07/09-2023.
Specifikationer
Måske du leder efter
Bestil apoteksvarer og receptmedicin hvor og hvornår det passer dig
Bestil inden 12:30 på hverdage og modtag dine varer samme aften i udvalgte områder
Vores uddannede og erfarne apoteksteam står klar til at guide dig
Bestil receptmedicin online
For at købe receptmedicin online skal du enten logge ind med MitID eller oprette en profil på Mit Apopro. Hvis det er første gang du logger ind, beder vi også om at verificere med dit CPR-nummer. Nu er du logget ind og kan se alle dine aktive recepter. Alt du skal gøre herfra er at vælge den ønskede recept, lægge medicinen i kurven og færdiggøre din bestilling som du plejer. Bestiller du inden 12:30 på hverdage, har du allerede din pakke samme aften i udvalgte områder - så bliver det ikke nemmere.
Har du brug for hjælp?
Er der en bestemt creme eller et produkt, du har i tankerne, men ikke kan finde på shoppen? Så skriv eller ring til vores eksperter, som kan guide dig i retning af et lignende produkt.