Gå til hovedindhold
Symptomergreater than icon
Blodpropgreater than icon
Blodprop i benet
Blodprop i benene

Blodprop i benene

At blive ramt af en blodprop i ben kan ske for både mænd og kvinder. Risikoen for blodprop øges, når man bliver ældre, især når man har rundet de 50 år. Blodpropper kan opstå i enten benets vener eller pulsårer, og årsagen afhænger af, hvor blodproppen sidder. Det er mest almindeligt at få en blodprop i en vene. Behandling sker enten ved et kirurgisk indgreb eller med medicin.

Årsager til blodpropper i benene

Venerne er de blodkar, der fører blodet fra kroppen tilbage til hjertet. Hvis blodet transporteres tilbage med for langsom hastighed, størkner blodet og kan samle sig til en prop og blokere blodkarret. Dette kaldes i daglig tale en blodprop og på lægesprog en trombose. En dyb venetrombose er en blodprop i venerne på læggen, låret, bækkenet eller i området ved arm og skulder. Det er mest almindeligt at få en blodprop i benet.

Der er mange faktorer, der øger risikoen for blodpropper i benene, herunder:

  • Rygning
  • Graviditet
  • Brug af P-piller
  • Østrogenbehandling i overgangsalderen
  • Arvelige faktorer
  • Kirurgi
  • Lange fly/busrejser
  • Visse kræftformer
  • Overvægt
  • Tidligere blodpropper

Symptomer på blodpropper i benene

Almindelige symptomer på blodpropper i en vene er ømhed, hævelse, anspændt hud, varme og rødme. Nogle gange vil man kunne se en blodåre "stritte" lidt. Symptomerne ses oftest kun på et ben og rammer ikke begge ben samtidig. Mange mennesker, som er ramt af en blodprop i benet, klager over smerter både når de går og når de er inaktive. Smerten lettes ofte, hvis benet hæves højt og holdes i ro. Symptomerne varierer fra person til person og kan i starten være vage. En blodprop i benet kan i nogle tilfælde løsne sig og rejse videre op til lungen og sætte sig fast her. Blodproppen er så blevet til en blodprop i lungen, en lungeemboli. Denne tilstand er langt mere alvorlig, og hvis man ikke bliver behandlet i tide, kan man dø. Mennesker som får en blodprop i lungen, vil senere kunne fortælle, at de godt lagde mærke til symptomer fra benet tidligere, men ikke reagerede på det dengang. Derfor er det vigtigt at tage symptomerne fra benet alvorligt.

Hvis blodproppen sidder i en pulsåre i benet, er symptomerne alvorligere. Denne tilstand kaldes en akut arteriel insufficiens. Benet vil blive hvidt og koldt, gøre ondt og til sidst blive følelsesløst. Bliver blodtilførslen ikke genoprettet efter 6 timer, er der risiko for livsvarige skader og amputation af det pågældende ben. Tilstanden er akut, og man skal ringe 112. Heldigvis er det sjældent at få en blodprop i en pulsåre og på landsbasis er der 1-2 tilfælde per. 100.000 indbyggere.

Forebyggelse af blodpropper i benene

  • Brug kompressionsstrømper/støttestrømper - især på lange flyvninger
  • På lange flyveture er det ligeledes en god idé at drikke rigeligt væske, vippe med fødderne og eventuelt rejse sig op nogle gange og gå frem og tilbage af flyets gang.
  • Undgå at ryge - især hvis du tager p-piller eller er i anden østrogenbehandling
  • Sørg for, at du dyrker motion og er fysisk aktiv f.eks. ved daglige gåture.

Forekomst af blodpropper i benene

Forekomsten af ​​dyb venetrombose øges kraftigt efter 50-års alderen, og hvert år får ca. 2 ud af 1.000 mennesker over 50 år en blodprop i en vene. Cirka lige så mange mænd som kvinder får blodpropper i benene, men det ser ud til, at mænd er mest udsatte for at få en gentagen blodprop. I op til 50% af alle tilfælde kan blodpropper i benene forårsage blodpropper i lungerne.

Behandling af blodpropper i benene

Patienter med blodpropper i benene skal straks henvises til et hospital til behandling. Behandlingen består i at forhindre blodproppen i at vokse eller bevæge sig og at opløse den. Typisk vil man blive behandlet med medicin, som kan opløse blodproppen og som fortynder ens blod. Der kan være brug for kirurgi i nogle tilfælde, men typisk er behandling med medicin nok.

Medicinen sørger for, at blodproppen ikke vokser i størrelse. Med tiden vil enzymer, som naturligt findes i kroppen, være med til at opløse blodproppen. Ikke alle blodpropper kan opløses helt og blodproppen vil "blive et" med blodåren den sidder fast på, som en lille udposning. Blodet vil derfor ikke have lige så meget plads til at komme igennem venen, men vil finde andre små vener for at komme tilbage til hjertet. At blodet har brug for at finde andre vener gør, at disse vener er udsat for et højere tryk end før blodproppen. Denne tilstand kan give symptomer som åreknuder, hævelse af benet, eksem og sår på benet og gangbesvær, kendt som vindueskiggersyndrom på almindeligt dansk eller claudicatio intermittens på fagsprog.

Efter man har haft en blodprop, vil man være i behandling med blodfortyndende medicin. Typisk vil denne behandling vare i mindst 3 måneder, hvis det er første gang, man har en blodprop og er man blevet ramt af blodpropper flere gange, kan det være nødvendigt med livslang medicinsk behandling.

Hvis man f.eks. er en ung kvinde, som har haft en blodprop, og man senere bliver gravid, så vil man blive fulgt tættere på barselsafdelingen og ofte også få blodfortyndende medicin gennem sin graviditet.

Livet efter en blodprop

Efter du har været ramt af en blodprop, er der flere ting du kan gøre, for at forbedre dit forløb og forebygge nye blodpropper.

Først og fremmest har rygning en rigtig dårlig påvirkning af hjertet og hele hjerte-kars systemet. Hvis du allerede er ryger, anbefales det, at du stopper med at ryge. Hvis du ikke selv er ryger, bør du sørge for at undgå passiv rygning. Hvis du er ryger har du 5 gange større risiko, for at blive ramt af en blodprop i hjertet end en ikke-ryger.

Rygning påvirker blodet på den måde, at blodet bliver tykkere og derfor dannes blodpropper lettere. Og for at gøre tingene værre, så påvirker rygning også blodets evne til selv at opløse blodpropper. Så hvis du ønsker at forebygge blodpropper, så bør du se på dine rygevaner og overveje en drastisk ændring, hvis du allerede er ryger.

Det er også relevant at se på sine kostvaner. Forhøjet kolesterol og blodtryk påvirker hele hjerte-kar systemet og er hårdt for dine blodårer. Sørg for at få fuldkornsprodukter, frugt, rigeligt grøntsager og fisk. Prøv at skære ned på dit indtag af sukker, salt og mættet fedt som smør og ost.

Desuden er det godt for din krop, at du sørger for at få noget motion også efter, du har været ramt af en blodprop. Denne kan være i form af gåture i den friske luft, fitnesstræning eller noget helt tredje. Det vigtigste er, at det er en træningsform, du kan lide, og som du kan passe ind i dit liv og hverdag.

Hvis du skal på en længere flyrejse eller bustur efter du har været ramt af en blodprop, så kan det være en rigtig god idé at købe nogle kompressionsstrømper. De vil sørge for, at hjælpe blodet videre i årene, når man sidder længe ned. Hvis ikke du er i behandling med blodfortyndende, kan det være en idé at anvende noget under flyveturen. Sørg her for at tage din læge med på råd, for at se om dette kunne være en god mulighed for dig.

De fleste mennesker får et ret almindeligt liv, efter de har været ramt af en blodprop. Især hvis de selv gør en aktiv indsats for at komme tilbage til et normalt liv og forebygge nye blodpropper.