Solcreme til børn
Du har fundet vej til vores udvalg af solcreme til børn. Det er vigtigt at beskytte de mindste mod solens stråler og deres sensitive hud kræver en særlig behandling. Vi har derfor samlet et udvalg af beskyttende og vandfaste solcremer, så dit barn roligt kan lege i haven eller på stranden.
Vidste du, at Miljøstyrelsen anbefaler svanemærkede produkter til børn; så kan du være sikker på, at de ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer eller stoffer, som er klassificeret som allergifremkaldende.
Solbeskyttelse til børn
Solens stråler
Solen har betydning for vores psykiske velvære og danner D-vitamin i vores hud. Overdreven solbadning kan skade huden, og derfor er det vigtigt at beskytte huden mod solens stråler.
Solens stråler rummer lys af flere typer; synligt lys, infrarødt lys og ultraviolet lydt. Lyset fra strålerne kommer fra det synlige lys, varmen fra solstrålerne kommer fra det intrarøde lys og de ultraviolette stråler giver vores hud den brune farve.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys inddeles i UV-A og UV-B.
UV-A stråler omdanner det ufarvede melanin til farvet melanin i huden. UV-A giver normalt ikke solskoldning. Strålerne trænger dybere ind i huden end UV-B stråler og kan påvirke de elastiske fibre i læderhuden, som giver rynket og læderagtig hud.
UV-B stråler er de mest energirige stråler, der trænger igennem atmosfæren. De gør overhuden tykkere og kan brune huden, give solskoldning, soleksem og øget risiko for hudkræft. UV-B strålerne kan ikke gå igennem glas.
En god huskeregel er altså, at UVA-strålerne ælder huden og UVB-strålerne brænder vores hud.
Hvordan huden reagerer på solens stråler, afhænger, ud over hudfarve og type, af solen styrke og længden af opholdet i solen. Desuden kan UV-lys påvirke hudsygdomme og ofte have en gavnlig indflydelse på akne, infektion i huden, visse eksemer og psoriasis. Samtidig kan UV-lys dog i visse tilfælde forværre hudsygdomme.
Tag ud i det blå
Solens stråler er den vigtigste kilde til D-vitamin. Mange mennesker tror fejlagtigt, at de ikke får nok D-vitamin, hvis de anvender solcreme med høj faktor om sommerenHuden har en stor kapacitet til at danne D-vitamin, og processen sker i løbet af ganske få minutter. Dannelsen af D-vitamin skønnes at være tilstrækkelig, hvis man opholder sig udendørs 3 gange om ugen i 10-20 minutter ad gangen. Der dannes ikke D-vitamin i huden i Danmark fra oktober til omkring marts-april, da vores vinterdage her i Skandinavien er lange og mørke. Det kan derfor være nødvendigt med et tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret.
UV-indeks
UV-indekset er en god hjælp til at finde ud af hvornår man skal anvende solbeskyttelse. Mange tror fejlagtigt, at det er temperaturen, der afgør, om solen kan brænde huden, men det er styrken af UV-strålingen, der er afgørende her og den kan faktisk allerede være høj i begyndelsen af foråret.
UV-indekset er et udtryk for intensiteten af solens ultraviolette stråler og dermed hvornår du skal passe på dig selv og din hud i solen. Husk at du sagtens kan blive solskoldet, selvom det er overskyet. Er UV-indekset 3 eller derover, bør du anvende solbeskyttelse.
I Danmark er det typisk i tidsrummet mellem klokken 12 og 15 og fra april til september måned, at UV-indekset ligger højt, og hvor det er vigtigt at anvende solcreme. Når UV-indekset er under 3, kan du nyde solen uden videre beskyttelse, dog anbefales det at anvende solcreme, hvis du har meget sart og meget lys hud.
Fysisk eller kemisk filter
Der er forskel på, om en solcreme er fremstillet med et fysisk filter eller et kemisk filter. Begge type af filtre beskytter mod solens stråler, de gør det bare på forskellige måder.
Fysisk filter: Det fysiske filter lægger sig som et lag på huden og fungerer ved at reflektere solens stråler. Solcremen irriterer ikke øjnene og er god til børn med sart hud, da cremen ikke trænger ned i huden. Solcreme med fysisk filter er ofte drøje i brug og kan være sværere at smøre på huden.
Kemisk filter: Det kemiske filter trænger ned i huden og efterlader ikke det hvide lag, som solcremer med det fysiske filter gør. Denne type kan irritere øjnene. Solcreme med kemisk filter er lettere at smøre ud på huden.
Pas på solskoldninger
De fleste børn elsker at være udendørs. Børn opholder sig faktisk ofte i solen i længere tid end voksne. Der er ingen tvivl om, at solskinsvejr kan få os i godt humør og er en vigtig kilde til D-vitamin, men solens stråler kan være skadelige, hvis ikke vi passer på. Derfor er det vigtigt at anvende god solbeskyttelse. Jo mere UV-stråling og solskoldninger dit barn har været udsat for, jo større er risikoen for senere i livet at udvikle hudkræft. Når UV-indekset er 3 eller derover, bør dit barn altid smøres ind i solcreme.
Uanset hudtype og hudfarve bør dit barn altid være beskyttet mod solens stråler. Jo lysere hud dit barn har, jo mere sart hud har barnet, og derfor er risikoen for solskoldning højere. Det anbefales at givet barnet let tøj på samt solhat.
Det er også altid en god idé at dit barn også opholder sig i skyggen noget af tiden. Søg gerne skygge mellem kl. 12 og 15, hvor solens stråler er stærkest.
Hvilken faktor solcreme til børn?
Ifølge Kræftens Bekæmpelse anbefales det, at vælge en solcreme uden parfume, som beskytter mod både UVA- og UVB-stråler og gerne en solcreme, som også er allergi- og svanemærket. Ifølge Kræftens Bekæmpelse vil det som regel være tilstrækkeligt at anvende en solcreme med solfaktor 15, herhjemme i den danske sommer – men som sagt, jo lysere hud og jo højere UV-indeks, anbefales en højere solbeskyttelsesfaktor, gerne faktor 50. Når UV-indekset er højt, anbefales det også at bruge solbeskyttelse med højere faktor og barnet skal smøres ind med kortere mellemrum. Skal du sydpå på ferie, bør du bruge solfaktor 30 eller 50.
Solcreme til baby
Hvornår må min baby få solcreme på? Hvis dit barn er under 1 år, anbefales det ikke, at barnet opholder sig i direkte sollys. Barnet bør være i skygge med solhat og let tøj som beskyttelse mod solen. Når din baby er i skyggen, er det ikke altid nødvendigt at bruge solcreme, men der findes solcremer til babyer fra 6-måneders alderen.
Når barnet selv kan bevæge sig fra skyggen og ud i solen, er det nødvendigt med både solhat og solcreme. Det anbefales altid at anvende høj solfaktor ved brug af solcreme til babyer.
Mængden af solcreme
Brug cirka 20 ml solcreme til at beskytte hele barnets krop. En god huskeregel, når det kommer til mængde af solcreme, er, at det skal svare til en barnehåndfuld. Fordel solcremen på barnets krop i små klatter, og smør den derefter ind i huden. På den måde sikrer du at hele kroppen bliver ensartet beskyttet. Når huden skal smøres ind i solcreme, anbefales det, at gøre det ca. 20 minutter inden man skal opholde sig i solen. Så er du sikker på, at solcreme er trængt ned i huden. Husk, at en solcreme godt kan blive for gammel. En solcreme kan normalt holde sig mellem et halvt år til et års tid efter åbning. Derfor er det en god idé at skifte solcreme ud med en ny hver sommer. Uåbnet solcreme har typisk nogle års holdbarhed. Det er først når solcremen åbnes og ilt tilføres, at nedbrydningen langsomt begynder. Bag på din solcreme kan du se et lille mærke, som forestiller en dåse, der er åben, og her vil typisk stå 6 m eller 12 m. Dette viser, hvor mange måneder din solcreme kan holde sig efter åbning
Valg af solcreme til dit barn
Der findes solcreme specielt udviklet til børn. Ofte er disse solcremer vandfaste, så dit barns hud også er beskyttet ved leg i vandet på stranden eller ved poolen.Vi har et stort udvalg af solcremer til børn på vores hjemmeside. Her er 3 bud på en god solcreme til dit barn:
1. Apotekets solspray
- Vandfast
- Svanemærket
- SPF30
2. Rudolph Care
- Vandafvisende
- Svanemærket
- Fugtgivende
- SPF50
3. La Roche Posay Anthelios Kids Sollotion
- Vandfast
- Velegnet til sensitiv hud
- SPF50+
Gode råd ved solskoldning
Solskoldet hud betegnes som en 1. grads forbrænding og udvikler sig typisk 4 timer efter, at man har opholdt sig i solen. Symptomerne er rød, sviende hud og hos nogle udvikler der sig også blærer. Efter nogle dage vil huden begynde at skalle. Hvis du efter solskoldningen udsætter samme område for sol, kan solskoldningen udvikle sig til en 2. grads forbrænding. I alvorlige tilfælde kan det være nødvendigt at opsøge hudlæge.
Hvis du er så uheldig, at du er blevet solskoldet, så er der et par ting, du kan gøre for at lindre ubehaget. Først og fremmest bør du afkøle din hud med koldt vand og kolde klude. Gamle råd lød på kold mælk eller yoghurt, men anvend hellere koldt vand. Derefter kan det også hjælpe at anvende en aftersun eller en fugtighedscreme. Dette hjælper på den stramme, tørre hud. Mange aftersun indeholder også aloe vera, som beroliger og virker afkølende på huden. Efter en solskoldning skal du beskytte huden mod solen og holde dig så vidt muligt fra solen, så din hud ikke bliver yderligere beskadiget.
Vejledning i valg af solcreme
Hvis du har behov for yderligere rådgivning om køb af solcreme, så kan du skrive i vores chat, hvor vores dygtige apotekspersonale sidder klar til at give dig en personlig rådgivning. En personlig rådgivning, som kan hjælpe dig med at få afklaret dine spørgsmål om solcreme eller noget helt andet.
En personlig rådgivning gør at du har den fornødne viden og indsigt i vores produkter til at træffe det helt rigtige valg for dig. På den måde kan du købe lige præcis det, som passer bedst til dig og dine behov. Og når du har fundet dine produkter, behøver du ikke vente i dagevis på, at du får dem leveret hjem. Vi har nemlig en hurtig levering – faktisk en levering så hurtig, at vi kalder det dag-til-dag levering. Det betyder, at du kan modtage dine produkter allerede dagen efter, du har bestilt dem. Og du er ydermere sikret lave netpriser på alle vores produkter.
Vi har gode tilbud, hurtig levering, personlig rådgivning og så er vi godkendt af Lægemiddelstyrelsen og udstyret med E-mærket – to ting, som sikrer dig en optimal sikkerhed.
Læs mere om solbeskyttelse: Sådan undgår du solskoldning og hudskader
Leder du efter produkter kan se vores brede udvalg af solcreme.