Fugtighedscreme
Du har fundet vej til vores udvalg af fugtighedscreme. Alle kan have gavn af at bruge fugtighedscreme regelmæssigt. Der findes mange forskellige fugtighedscremer, og her kan du finde den helt rigtige til dig.
Vidste du, at fugtighedscreme skal helst opbevares ved stuetemperatur og helst uden for mange skift i temperatur.
Hvilken fugtighedscreme er bedst?
Fugtighedscreme kan bruges for at undgå udtørring af huden og for at huden føles velplejet.
Fugtighedscremen er også med til at danne en beskyttende barriere på huden. Huden kan tørre ud, især om vinteren, hvor luftfugtigheden lavere. Vi har større forskel på inde og ude temperatur, som gør, at huden skal regulere sig mere. Det virker også udtørrende på huden at tage lange varme bade. I sommerhalvåret kan varme, sand og saltvand udtørre huden mere. Det giver derfor god mening at pleje sin hud, hver dag året rundt. Det er dog ikke sikkert, at der er behov for den samme hudpleje, året rundt. I vinterhalvåret skal man måske gå efter en fugtighedscreme til tør hud eller en fed fugtighedscreme. Hvorimod at man om sommeren, kan bruge en lettere fugtighedscreme. Det vil også have betydning, for valg af creme, hvilken hudtype, man generelt har. Huden bliver også mere tør med alderen, så det kan også være en faktor, der skal medtænkes, når man vælger fugtighedscreme. Fugtighedscreme kan være med eller uden parfume. Parfumen har ikke indflydelse på virkningen i cremen. Man nedsætter dog risikoen for at udvikle parfumeallergi, ved at vælge en fugtighedscreme uden parfume. Udover parfume indeholder fugtighedscreme fedtstoffer, som kan være olier fra f.eks. mandelolie eller sojabønner eller vaseline. Der vil også være vand i og jo mere vand, jo tyndere opleves cremen. Vandet fordamper, når den smøres på huden. Der vil også være forskellige hjælpestoffer, som skal sørge for, at cremen holder sin konsistens og ikke skiller. Der kan også være stoffer, som er gode til at binde vand, eksempelvis glycerin, carbamid eller silicone. Derudover vil der være konserveringsmidler, som skal sørge for at der ikke dannes bakterier i cremen. Der kan som tidligere nævnt tilsættes duft eller farve til cremen, begge dele er uden betydning for fugtighedscremes blødgørende egenskaber.
Man kan sige, at en god fugtighedscreme til kroppen er en, man har lyst til at bruge. Da det er vidt forskelligt, hvad man lægger vægt på ved en god fugtighedscreme, og hvordan man vil kunne se og mærke dens effekt, kan det være godt at prøve sig frem. De vigtigste parametre, man skal være opmærksom på, når man vælger fugtighedscreme, er hudtype og hudens aktuelle behov for pleje. Se apotekets fugtighedscreme her
Kan man bruge for meget fugtighedscreme?
I teorien kan man ikke bruge for meget fugtighedscreme. Cremen beskytter som sagt huden, og har huden småskader, kan fugtighedscremen medvirke til, at den heler hurtigere op igen. Den negative effekt man kan opleve, ved at bruge meget fugtighedscreme er, at nogen kan opleve, at få allergi over for indholdsstofferne. Det er som oftest parfume eller konserveringsmidlet i cremen, som huden kan reagere på. De reaktioner som huden kan vise, er kløe, rødme, hævelse og væskende blærer, de kan optræde enkeltvis eller flere symptomer på en gang. Hvis man får mistanke om, at der er noget man reagerer på, er det vigtigt at få det undersøgt hos sin egen læge og fremadrettet undgå netop det stof i sin fugtighedscreme. Her på siden vil man altid kunne se en produktbeskrivelse, for det enkelte produkt, og her vil det fremgå, hvilke indholdsstoffer der er i. Man vil i åbningstiden kunne kontakte Apopros chat, hvor der sidder en farmakonom eller farmaceut klar til at hjælpe dig.
Huden er kroppens beklædning. Hos en gennemsnitlig voksen vejer huden i gennemsnit 2,5 kg, og har en størrelse på ca 1,7m2. Der er meget forskel på tykkelsen af huden, den tykkeste hud findes under fødderne, mens den tyndeste findes på øjenlågene. Huden har flere funktioner. Den er med til at beskytte mod stråling fra solen, kemisk eller mekanisk påvirkning, samt beskytter mod bakterier. Huden har stor andel i vores temperaturregulering, da den ved at variere blodgennemstrømningen i huden, simpelthen øger eller mindsker varmeafgivelsen fra kroppen. Huden udgør også en vandtæt barriere mellem kroppen og omgivelserne. Vandet inde i kroppen, kan ikke trænge ud og vandet udenfor kroppen kan ikke trænge ind. Huden er desuden også kroppens depot for både vand og fedt. Huden indeholder også en del sanseceller med forskellige funktioner. I huden findes sansenerver fra følesansen, smertesansen og temperatursansen. Når huden udsættes for sollys, produceres der D-vitamin, som er vigtigt for en lang række funktioner i kroppen. Se mere om D-vitamin her.
I det store billede er mænd og kvinders hud opbygget på samme måde og har de samme behov. Forskellen ligger i, påvirkningen af hormoner. Der er forskel på kønshormonerne, som har en del indflydelse på huden. Det er også her, at man kan se en forskel på, den måde huden ældes på. Derudover har skæg og barbering en indvirkning på huden. Ved barbering kan det øverste hudlag forstyrres og føre til bl.a. uren hud. Der er derfor god mening i, at mænd også plejer deres hud. Her kan du se produkter særligt udviklet eller anbefalet til mænd.
Hudpleje til babyer og børn er afhængig af barnets alder. Helt små nyfødte børn, har ikke behov for at komme i bad dagligt, ca 2 gange om ugen vil være passende. Der er ikke behov for sæbe i badevandet, da det udtørrer huden. Ofte har helt små babyer ikke behov for fugtighedscreme. Hvis barnet, når det bliver ældre får tør hud, kan man begynde at smøre med fugtighedscreme eller lotion. Hvis barnet får meget tør hud i plamager i ansigtet og/eller på kroppen, skal man være opmærksom på, at det kan være en reaktion på, at der er noget barnet, ikke kan tåle.
Det er vigtigt at gå efter svanemærkede produkter og produkter, som er fri for parfume og parabener. Det lille barn optager disse stoffer igennem huden og det er ikke sundt for barnet. Når barnet bliver mere aktivt og bevæger sig omkring på gulvet, kan man bade barnet hver anden til tredje dag. Det kan også give mening at tilsætte lidt sæbe eller olie til vandet nu. En del børn kan også have brug for creme i ansigtet, især i vinterhalvåret, når de sover ude. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at den creme ikke må indeholde for meget vand, da vandet kan fryse til is, hvis det er frostvejr og på den måde give frostskader på kinderne. For helt at undgå dette kan det i stedet være en mulighed, at smøre kinderne ind om aftenen, før barnet puttes i seng, så cremen kan virke hele natten, uden risiko for frostskader.
Dagcreme og natcreme
Fugtighedscreme til ansigtet er oftest opdelt i dagcreme og natcreme. Det er vigtigt at beskytte huden i ansigtet, da den oftest er uden beskyttelse af tøj. Huden i ansigtet er dermed udsat for skift i temperatur, regn, blæst, luftforurening og meget andet. Se udvalget af ansigtscreme her.
Dagcremen er ofte lettere end natcremen. Dagcremen trænger hurtigere ind og indeholder som oftest mere vand end natcremen. Den lettere creme gør, at huden bedre kan ånde og komme af med fugt i løbet af dagen. Natcremen er tungere og kan derfor nemmere stoppe hudens porrer til, men oftest opleves det ikke som et problem, når den bruges om natten.
Opbevaring
Fugtighedscreme skal helst opbevares ved stuetemperatur og helst uden for mange skift i temperatur. Man kan opleve, at ens fugtighedscreme skiller lidt, hvis den bliver udsat for skiftende temperaturer. Det er vigtigt at holde øje med, hvor længe den kan holde sig, da der er risiko for at fugtighedscremen inficeres med bakterier over tid. Enkelte cremer kan have bedst af at blive opbevaret på køl. Det vil i så fald stå på dem, hvis det er tilfældet.