Gå til hovedindhold
Levering til din dør i aften (udvalgte områder)
Håndkøbsmedicingreater than icon
Mave og Tarmgreater than icon
Cleenema Klar-til-brug
  • Kun på Apoteket

Ccs healthcare ab

Cleenema Klar-til-brug

  • 1 stk Rektalvæske, opløsning
  • Håndkøb, apoteksforbeholdt
$nuværende pris  55,95 kr
delivery icon
Levering til din dør i aften (udvalgte områder)
package icon
Fri fragt ved køb for over 249 kr. (Værdi 29 kr.)

  • Bemærk, ingen returret på lægemidler

Produktdetaljer

Anvendes ved forstoppelse og til at tømme tarmen før operation, fødsel eller undersøgelser af tarmsystemet.

Bør ikke gives til børn under 4 år uden lægens anvisning.

I pakningerne med medicin findes en patientvejledning, som du altid bør læse grundigt, inden du tager medicinen. Hvis du er i tvivl, om du må bruge medicinen, bør du kontakte egen læge.

Dosering
  • Den anbefalede dosis er:
    • Voksne, ældre og børn over 15 år:
      • 1 lavement (118 ml indgivet dosis) højst 1 gang daglig eller som anvist af lægen.
    • Børn 4-15 år:
      • Som anvist af lægen.
    • Nedsat nyrefunktion:
      • Må ikke anvendes. Kan benyttes med forsigtighed til patienter med nedsat nyrefunktion efter aftale med lægen.
    • Nedsat leverfunktion:
      • Kan anvendes. Det er ikke nødvendigt at justere dosis.
    • Anvendelse: Kun til anvendelse i endetarmen.
      • Lig på venstre side med begge knæ bøjet og armene i ro.
      • Fjern flaskens orange beskyttelseshætte.
      • Indfør med en rolig bevægelse forsigtigt lavementets spids i anus i retning mod navlen.
      • Klem flasken, indtil næsten al væsken er tømt ud.
      • Stands indgivelsen, hvis der mærkes modstand. Hvis lavementet tvinges ind, kan der opstå skader.
      • Hold flasken sammenklemt mens den trækkes ud igen.
      • Placer flasken i kartonen for bortskaffelse.
      • Normalt opnås den ønskede effekt efter 2-5 minutter. Hvis virkningen udebliver, indstilles videre anvendelse og der tages kontakt til en læge.
Advarsler og forsigtighedsregler

De vigtigste advarsler og forholdsregler som du skal være opmærksom på er nævnt her. For yderligere information henvises til indlægssedlen som du finder i pakningen eller produktresumé nederst på denne side.

  • Tag ikke dette lægemiddel:
    • Ved overfølsomhed overfor de aktive indholdsstoffer eller hjælpestofferne (se indlægssedlen for yderligere information).
    • Sygdomme, der forårsager øget optagelse eller nedsat udskillelse, som ved forstoppelse eller nedsat bevægelsesevne, ved tarmslyng eller ophør af normal tarmbevægelse (mekanisk eller paralytisk ileus), forsnævring eller ufuldstændig åbning af endetarm, medfødt eller opstået stor tyktarm (megacolon) eller blokering af den nedre tyktarm (Hirschsprungs sygdom).
    • Symptomer på blindtarmsbetændelse, perforeret tarm, aktiv inflammatorisk tarmsygdom (såsom Crohns sygdom eller colitis ulcerosa).
    • Hvis du har blødning fra endetarmen.
    • Hvis du lider af en hjertesygdom.
    • Hvis du er dehydreret.
    • Hvis du har svær nedsat nyrefunktion.
    • Du bør ikke samtidig bruge andre natriumfosfatholdige midler herunder natriumfosfat som mikstur eller tabletter.
  • Vær forsigtig:
    • Brug ikke Cleenema Klar-til-brug ved kvalme, opkastninger eller mavesmerter, med mindre det er foreskrevet af lægen.
    • Du skal drikke rigeligt med væske for at undgå dehydrering.
    • Tal med lægen inden brug hvis du:
      • Er ældre eller har nedsat nyrefunktion.
      • Er svækkede samt har ukontrolleret højt blodtryk, ophobning af væske i bughulen, hjertelidelser, rektale slimhindeforandinger (ulcera, fissurer).
      • Er colostomi-patiente, og tager vanddrivende medicin eller medicin, der kan påvirker elektrolytbalancen.
      • Tager medicin der kan forlænge QT-intervallet (som f.eks. amiodaron, arsentrioxid, astemizol, azithromycin, erythromycin, claritromycin, chlorpromazin, cisaprid, citalopram, domperidon, terfenadin, procainamid) eller som allerede har elektrolytforstyrrelser.
      • Får medicin med kendte virkninger på nyrefunktion og væskebalance.
    • Denne medicin indeholder benzalkoniumklorid, som er lokalirriterende og kan give hudreaktioner.
    • Gentagen og langvarig brug af Cleenema Klar-til-brug anbefales ikke, da det kan medføre tilvænning. Indgivelse af mere end ét lavement inden for en periode på 24 timer kan være skadeligt. Cleenema Klar-til-brug bør ikke anvendes i mere end en uge, med mindre det er aftalt med lægen.
    • Blødning fra endetarmen efter brug af Cleenema Klar-til-brug kan være tegn på en alvorlig sygdomstilstand. Hvis dette sker, skal indgivelsen afbrydes øjeblikkeligt, og du skal kontakte en læge.
    • Normalt sker udtømningen ca. 5 minutter efter indgivelse af Cleenema Klar-til-brug. Derfor anbefales det ikke at holde udtømningen tilbage i længere tid end 5 minutter. Hvis der ikke sker udtømning ved brug af Cleenema Klar-til-brug, eller hvis det varer mere end 10 minutter, kan der opstå alvorlige bivirkninger. Der bør ikke indgives yderligere lavement, og du bør kontakte lægen.
  • Brug af anden medicin:
  • Kontakt lægen hvis du tager:
    • Medicin til behandling af hjertet (calciumkanal-blokkere).
    • Vanddrivende medicin (diuretika).
    • Medicin til mentale lidelser (lithium).
    • Andre former for medicin, der kan gøre dig dehydreret eller ændre din eletrolytbalance (kalium, natrium, fosfat eller vand).
    • Andre afføringsmidler (natriumfosfat).
  • Graviditet og amning:
    • Graviditet:
      • Cleenema Klar-til-brug Rektalvæske kun anvendes efter ordination af en læge i tilslutning til fødsel.
    • Amning:
      • Natriumfosfat går over i modermælken. Derfor anbefales det at der malkes ud og mælken kasseres i mindst 24 timer efter brug af Cleenema Klar-til-brug Rektalvæske.
  • Trafik- og arbejdssikkerhed:
    • Ikke relevant.
  • Overdosering:
    • Kan være livsfarligt. Hvis du bruger mere Cleenema Klar-til-brug Klysma end anvist og du føle dig dehydreret, tørstig eller opleve muskelstivhed skal du straks søge læge.
Bivirkninger

Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.

  • De mulige bivirkninger som du kan opleve er:
    • Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter):
      • Allergiske reaktioner, udslæt, blister, kløe, stikken, smerter eller ubehag.
      • Dehydrering.
      • Muskelspjæt eller spasmer på grund af ændringer i blodets koncentration af salte (elektrolytter).
      • Kvalme, opkastning, mavesmerter eller oppustethed, diarre, smerter i tarmsystemet.
      • Analt ubehag, smerter i endetarmen, isninger.
Opbevaring og holdbarhed
  • Opbevares utilgængeligt for børn.
  • Må ikke opbevares koldt.
  • Brug ikke produktet efter den udløbsdato, der står på pakningen.
  • Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

Sidst opdateret d. 21/09-2023.


Specifikationer

Indhold

1 stk Rektalvæske, opløsning

Enhedspris

55,95 kr. / stk

Varenummer

448784

Forslået produkter

Andre kunder køber

Produkter

Produkt 1 af 0

Har du brug for hjælp?

Vidste du, at din receptmedicin altid bliver kontrolleret og pakket under diskrete og sikre forhold af vores apotekerteam som også vedlægger en personlig vejledning til brugen af denne. Du kan også kontakte farmaceuterne og farmakonomerne i apotekerteamet, hvis du har brug for råd og vejledning.

Farmaceut på apotek
Få personlig rådgivning
Mød apotekerteamet
Udvalgte produkter

Vores udvalgte produkter

Produkter

Produkt 1 af 0
tilbudsvarer

Find dine favoritter på tilbud

Her kan du altid finde gode tilbud - måske kan du lægge dine favoritter i kurven til en fantastisk pris i dag?

Apoteker
Vi sørger for hurtig levering

Bestil trygt din receptmedicin

Du kan trygt bestille din receptmedicin online - alt du skal gøre er, at følge tre enkle skridt: Log ind med MitID, vælg din recept og læg din medicin i kurven og læn dig tilbage og vent på, at vi leverer.