
Tandfrembrud
Når tænderne begynder at titte frem, kan det give ømme gummer og urolige nætter. Heldigvis findes der lindrende produkter, der kan hjælpe dit barn gennem tandfrembruddet. Her på siden finder du både gel, gummedråber og blide tandbørster, der hjælper, når barnets gummer er ømme. På den måde får både du og din baby lidt mere ro i hverdagen.
Vidste du, at de første mælketænder typisk bryder frem, når din baby er 6-8 måneder gammel?
Når babys første tænder melder sin ankomst
Tandfrembrud er en af de milepæle, som både babyer og forældre mærker – på godt og på ondt. Pludselig er din lille guldklump mere pylret, savler som en lille fontæne, og nattesøvnen kan blive en udfordring. Lyder det bekendt? Så er der gode chancer for, at de første tænder er på vej.
Men bare rolig, det er en helt naturlig proces – og der findes masser af gode råd og små hjælpemidler, der kan gøre det lidt nemmere for både dig og din baby. Læs videre i teksten, når vi guider dig igennem tandfrembruddet, så du ved, hvad du kan forvente, og hvordan du bedst lindrer de ømme gummer.
Hvornår kommer de første tænder?
De fleste babyer får deres første tænder, når de er mellem 6 og 8 måneder gamle, men ligesom med så meget andet med børn, så kan der være stor variation – nogle får dem tidligere, andre gør lidt senere. Som regel er det de små fortænder i underkæben, der dukker op først, efterfulgt af fortænderne i overkæben. Herefter kommer de forreste kindtænder, hjørnetænder og til sidst de bagerste kindtænder.
I sjældne tilfælde fødes babyer med tænder eller får dem meget tidligt. Det kan give udfordringer ved amning, da tænderne kan lave hul på brystvorten, hvilket for mange ammende gør rigtig ondt. Hvis din baby får tænder tidligt, kan en ammebrik (også kaldet brystvortebeskytter) eller en ændret ammestilling hjælpe med at beskytte huden. Tal med din sundhedsplejerske, hvis du oplever udfordringer med amningen i forbindelse med tandfrembrud.
Tegn på tandfrembrud hos din baby
Det kan være svært at gennemskue, hvornår den første tand er på vej. De små kan jo ikke ligefrem fortælle det selv. Men ofte vil der dog være nogle tydelige signaler at holde øje med. Du kan blandt andet holde øje med, om din baby:
- Savler mere end normalt
- Bider og tygger i alt, hvad han eller hun kan komme i nærheden af
- Er mere irriteret og har lettere til gråd
- Sover kortere lure og har flere opvågninger om natten
- Mister appetiteten eller vil ammes hele tiden
Hvis du kan komme til at kigge ind i munden på din baby, så kan du måske se, at tandkødet er hævet og rødligt, og der kan endda være en lille hvid prik, hvor tanden er ved at bryde frem. For nogle børn er det næsten en smertefri proces, mens det for andre kan være en større udfordring og gøre rigtig godt ondt.
Gode råd, når din baby har ondt ved tandfrembrud
Tandfrembrud kan være en prøvelse for både baby og forældre. Især hvis dit barn er meget ked af det. Og selvom der findes smertelindrende produkter, så kommer du også langt med disse 3 husråd:
- Gnid barnets ømme tandkød forsigtigt med din finger. Blid massage lindrer. Husk at vaske dine fingre først.
- Giv dit barn en bidering – gerne i blød gummi eller en, der kan nedkøles.
- Lad dit barn tygge på en kold, fugtig vaskeklud for at lindre trykket i tandkødet.
Og som du sikkert allerede ved, så er den bedste kur mod en ulykkelig baby nærhed og tryghed. Ofte kan din beroligende stemme, vuggende bevægelser og lidt ekstra nærhed gøre en stor forskel, når barnet har ondt og små gummer klør.
Hvis din baby virker ekstra pylret, kan en ekstra amning eller en flaske også give trøst. Og hvis din baby er vant til at bruge sut, så vil denne også ofte være en god trøst. Det at sutte kan nemlig virke beroligende.
Lindrende produkter til din babys tænder
For nogle babyer kan tandfrembrud være mere smertefuldt end for andre, og her kan medicinsk udstyr som lindrende gel være en hjælp. De er udviklet til at berolige de ømme gummer og kan påføres i små mængder efter behov.
Aftamed Teething Gel (godkendt som medicinsk udstyr) er et godt valg til lindring af ømme gummer. Gelen lægger en usynlig, fleksibel og stærk hinde på gummerne, hvilket resulterer i umiddelbar smertelindring. Den er fri for alkohol, sukker og gluten og er ufarlig at sluge.
Gummedråber fra DanaSan er et mildt alternativ til massage af ømme gummer, når baby begynder at få tænder. Påfør 1-2 dråber på en ren finger og massér blidt. Det giver en beroligende fornemmelse. Kan anvendes 2-4 gange dagligt efter behov.
Multi-Mam Babydent er en beroligende gel, der reducerer irritation i forbindelse med tandfrembrud. Den indeholder 2QR-kompleks, som fremmer den naturlige bakterieflora. Påfør gelen på en ren finger eller en lille blød tandbørste og massér blidt det ømme tandkød. Undgå at barnet drikker i 30 minutter efter påføring for at sikre god effekt.
Det er vigtigt at følge produktets anvisninger nøje og følge anbefalingerne for dosering og anvendelse. Hvis du er i tvivl om, hvilke produkter der er bedst til din baby, kan du altid få rådgivning ved at kontakte vores kundeservice.
Tandpleje: Børst tænder fra første tand
Så snart den første tand bryder frem, er det tid til at begynde at børste tænder. Start forsigtigt med en blød babytandbørste og en smule fluortandpasta svarende til barnets lillefingernegl.
Når børn har fået alle sine mælketænder, er det fortsat vigtigt at opretholde en god mundhygiejne, da sunde mælketænder danner grundlaget for stærke blivende tænder. Gør tandbørstningen til en hyggelig rutine, hvor barnet vænner sig til følelsen af tandbørsten og ser det som en naturlig del af hverdagen.
Lad barnet være med til at børste tænderne selv, men sørg altid for at hjælpe, indtil barnet er stort nok til at gøre det grundigt på egen hånd. En god tandpleje fra start mindsker risikoen for problemer senere og sikrer sunde, stærke tænder hele livet.Børn har brug for hjælp til tandbørstningen helt op til 12 årsalderen.
Find produkter til god tandpleje til børn her.
Hvor tit bør barnets tænder børstes?
Barnets tænder bør børstes to gange dagligt – morgen og aften – for at forhindre huller i tænderne.
Vi ved godt, at det kan være lidt af en kamp at børste tænder på børn. Når de er helt små, kan det være svært at få dem til at åbne munden og kigge i den rigtige retning, og når de bliver ændre, så vil de lige pludselig diskutere og forhandle sig ud af situationen. Men prøv alligevel, om følgende måske kan være en hjælp:
- Børst tænderne, mens dit barn ligger ned med hovedet vendt mod dig. Det giver bedre overblik og støtte.
- Hold forsigtigt ud i dit barns læber og kinder for at komme bedre til – især når de bagerste tænder melder deres ankomst.
- Lav en fast rutine og forbered barnet, når tandbørstningen nærmer sig. Gentagelse skaber tryghed.
- Gør det til en leg. Syng en lille sang, lav en sjov lyd eller find en tandbørstnings-app, der kan gøre det sjovere.
Hvis dit barn protesterer, så husk, at det er helt normalt. Børst så godt du kan, og ros barnet bagefter – også selvom det ikke var perfekt.
Handl trygt hos Apopro
Er du i tvivl om, hvilke produkter der vil virke bedst? Eller har du helt andre spørgsmål end ømme gummer til os? Vores dygtige farmaceuter og farmakonomer sidder klar ved tasterne i chatten, og vil altid gerne give dig faglig rådgivning – helt som du ville få det på et fysisk apotek. Du kan både kontakte os via telefon, chat og mail.
Når du har fundet de produkter, du skal bruge til dig selv eller dine børn, så kan du trygt og sikkert handle hos Apopro. Vi er nemlig et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det er din sikkerhed i, at alle vores produkter er sikre for din baby.