Gå til hovedindhold
Recept
Kurv
Tandblegning

Tandblegning

Du har fundet vej til vores udvalg af produkter til tandblegning. Her finder du produkter, der er udviklet til at give tænder med gullig nuance et hvidere udseende. Tandblegning kan også fjerne misfarvninger fra kaffe, te og rødvin. På den måde kan du føle dig godt tilpas, hver gang du smiler.

Vidste du, at du også kan bruge special tandpasta og mundskyl for at opnå en hvidere overflade på tænderne?

3 produkter
Tilbud
SB12 Mundskyl White
  • 3 FOR 2

SB12 Mundskyl White

250 ml
$nuværende pris  109,00 kr.
Tilbud
EKULF Pure Shine Whitning
  • 3 FOR 2

EKULF Pure Shine Whitning

28 stk
$nuværende pris  319,00 kr.
Natur Drogeriet Lignisul MSM Kapsler

Natur Drogeriet Lignisul MSM Kapsler

$nuværende pris  165,95 kr.

Hvordan virker tandblegning?

Tandblegning er en kemisk proces, hvor farvestoffer i tandemaljen nedbrydes for at give tænderne et lysere udseende. Det skal ses som et supplement til den daglige tandpleje for at mindske misfarvninger og forbedre tændernes æstetiske udtryk.

Daglig eksponering for farvestoffer fra eksempelvis kaffe, te, rødvin og tobak kan føre til misfarvninger i det yderste lag af tænderne, altså emaljen. Disse stoffer binder sig til tandens overflade og kan over tid ændre farven på tænderne.

De fleste produkter til tandblegning indeholder hydrogenperoxid eller carbamidperoxid. Når disse stoffer aktiveres, frigiver de ilt, som trænger ind i emaljens struktur. Her oxiderer det de farvede molekyler, som derved spaltes i mindre og farveløse forbindelser. Det er denne kemiske proces, der reducerer misfarvede tænder.

Find forskellige typer tandblegningsprodukter

Hos Apopro finder du flere forskellige typer produkter, der kan hjælpe dig med at opnå og vedligeholde hvide tænder – uden at det kræver en tur til tandlægen. De adskiller sig i både anvendelse og effekt, så du nemt kan finde en løsning, der passer til din hverdag.

Mundskyl med blegende effekt

Mundskyl et godt supplement til din daglige tandpleje. Mundskyl med whitening-effekt, som SB12 White, hjælper med at reducere og forebygge nye misfarvninger, samtidig med at det giver en frisk ånde. Det er en enkel måde at støtte den blegende effekt – især hvis du drikker meget kaffe eller te.

  • Produktet giver hvidere tænder med synligt resultat efter 14 dage ved brug to gange dagligt.
  • SB12 White er ikke-slibende og giver en god mundhygiejne, der styrker tænderne og forebygger karies.

Strips til tandblegning

EKULF Pure Shine Whitening Strips er en praktisk løsning, hvor du placerer tynde, gennemsigtige strips direkte på tænderne. De indeholder aktive ingredienser, der langsomt opløser misfarvninger. Strips er nemme at bruge og kræver ingen særlig udstyr.

  • En æske indeholder 14 strimler til tænder i overmunden og 14 strimler til tænder i undermunden.
  • Produktet bruges i 30 minutter ad gangen hver dag i 2 uger.
  • For at opnå den bedste blegningseffekt gentages behandlingen hver anden måned, så dine tænder bleges gradvist.

MSM til hvidtning af tænder

Lignisul MSM er et kosmetisk produkt med den naturligt forekommende organiske svovlforbindelse MSM, der kan bruges til hvidtning af tænderne. Produktet er kapsler, der indeholder pulver. Kapslerne skal ikke sluges, men istedet åbnes og indholdet trykkes ud på en våd tandbørste. .

Sådan bruges Lignisul MSM kapsler til at blege tænder:

  • Børst dine tænder først. Skil herefter en kapsel ad og tryk indholdet ud på din våde tandbørste.
  • Vent til pulveret har trukket væske.
  • Børst nu dine tænder med produktet.
  • Skyl munden med vand og børst tænderne normalt.
  • Dette gøres to gange dagligt

Tandpasta med whitening-effekt

Selvom det ikke giver dramatiske resultater, kan en blegende tandpasta også være et rigtig godt værktøj til vedligehold. Tandpastaen fjerner overfladiske misfarvninger og hjælper med at bevare resultatet efter en blegekur. Hos os finder du flere typer tandpasta med netop denne funktion. For eksempel GUM Original White tandpasta og DentaCure Whitening tandpasta.

Er tandblegning sikkert?

Det korte svar er, at tandblegning som udgangspunkt er sikkert, når du bruger produkterne korrekt og med omtanke. Men som med alt andet, der påvirker kroppen, er det vigtigt at vide, hvad du gør.

Tandblegning med godkendte ingredienser og regulering

Tandblegningsprodukter til hjemmebrug er reguleret som kosmetiske produkter i EU og må maksimalt indeholde 0,1 % hydrogenperoxid – medmindre du får det gjort hos tandlægen, som må anvende produkter op til 6 %. Produkter i Danmark overholder disse grænser, hvilket er din sikkerhed for, at de ikke skader tandemalje eller tandkød ved korrekt brug.

Eventuelle bivirkninger – og hvordan du undgår dem

Nogle oplever isninger i tænderne eller en let irritation i tandkødet under eller efter behandlingen. Det er ikke farligt, men kan føles ubehageligt. Du kan minimere risikoen ved:

  • at følge brugsanvisningen nøje
  • undgå overforbrug eller gentagne behandlinger uden pause
  • og vælge produkter, der er mærket som skånsomme eller til følsomme tænder

Når du bør være ekstra opmærksom

Hvis du har huller i tænderne, skadet emalje, paradentose eller meget følsomme tænder i forvejen, bør du tale med din tandlæge, før du starter en blegning. Det samme gælder, hvis du er gravid eller ammer – her anbefales det som udgangspunkt at vente.

Har du spørgsmål til produkterne eller er du i tvivl om, hvad du må bruge? Så spørg en farmaceut eller tandlæge. Vi sidder klar til at guide dig.

Hvor hurtigt virker tandblegning?

Hvor hurtigt du ser resultater, afhænger af produktet, og hvordan dine tænder ser ud til at starte med. Nogle oplever en synlig forskel allerede efter få dages brug – andre skal være lidt mere tålmodige.

  • Brug af strips kan give resultater allerede efter 1-3 behandlinger. Her er det især koncentrationen af blegemidlet og længden af behandlingen, der spiller ind. De mest intensive behandlinger til hjemmebrug strækker sig typisk over 7-14 dage.

  • Tandpasta og mundskyl med blegende effekt virker langsommere. Her skal du ofte bruge produktet i flere uger, før du ser forskellen – og effekten er ofte mere diskret. Disse produkter egner sig godt til vedligehold eller som supplement til en blegekur.

Tænder reagerer forskelligt. Hvis dine tænder er meget misfarvede, kan du opleve en tydelig kontrast hurtigt. Er dine tænder allerede relativt lyse, vil ændringen være mere subtil.

Hvornår skal du stoppe?

De fleste produkter er beregnet til en afgrænset periode. Når du har opnået den ønskede effekt, er det vigtigt at holde pause – både for at passe på emaljen og for at undgå overblegning.

Hjemmeblegning vs. tandlægeblegning

Når du overvejer tandblegning, står du typisk mellem to muligheder: at gøre det selv derhjemme eller lade tandlægen stå for det. Begge metoder kan give et flot resultat, men der er væsentlige forskelle, du bør kende.

  • Koncentration og kontrol

Tandlæger må anvende højere koncentrationer af blegemiddel – op til 6 % hydrogenperoxid – hvilket gør behandlingen mere intensiv og ofte hurtigere. Produkter til hjemmebrug må maksimalt indeholde 0,1 % hydrogenperoxid. Det betyder, at hjemmebehandlinger typisk er mildere og kræver flere gentagelser.

  • Pris og tilgængelighed

Hjemmeblegning er klart billigere og mere fleksibelt – du kan gøre det i dit eget tempo og i trygge omgivelser. Tandlægeblegning er dyrere og kræver en eller flere klinikbesøg, men giver ofte hurtigere og mere præcise resultater.

  • Sikkerhed og rådgivning

Begge metoder er sikre, hvis du følger vejledningen. Men har du sarte tænder, blottede tandhalse eller gamle fyldninger, kan det være en fordel at tale med tandlægen først. Her kan du få individuel vurdering og rådgivning – noget, du ikke nødvendigvis får med i en pakke fra hylden.

Kig efter disse blegemidler

Når du vælger et tandblegningsprodukt, er det en god idé at kende til de aktive ingredienser. Det giver dig mulighed for at vælge det produkt, der passer bedst til dine behov – og ikke mindst din mund.

Hydrogenperoxid – kemiske blegemidler

De fleste effektive tandblegningsprodukter indeholder kemisk blegemiddel som enten er hydrogenperoxid eller hydrogenperoxid dannende stoffer som carbamidperoxid og Phthalimidoperoxycapronsyre. Det er disse stoffer, der står for selve blegningen. De virker ved at frigive ilt, som trænger ind i emaljen og nedbryder de farvede molekyler.

Carbamidperoxid omdannes langsomt til hydrogenperoxid og er derfor mere skånsomt – og ofte det, man finder i hjemmeprodukter. Phthalimidoperoxycapronsyre også kaldet PAP omdannes også til hydrogenperoxid, som er det, der har den blegnede effekt.

Jo højere koncentration, jo hurtigere effekt – men også større risiko for isninger og irritation. Produkter på apoteket følger EU's grænser og er udviklet til at være både effektive og sikre.

Mekanisk slibende produkter

Mekanisk slibende produkter til blegning af tænderne kan findes som pulvere eller pastaer som indeholder slibemiddel i form af for eksempel hydreret silika, perlit eller aluminiumoxid. Tandpasta med whitening effekt indeholder typisk slibemiddel.. 

Støttende ingredienser til følsomme tænder

Nogle produkter indeholder ingredienser som kalium nitrat eller fluor, der kan hjælpe med at reducere følsomhed under og efter behandlingen. Disse er gode valg, hvis du tidligere har oplevet isninger eller blot vil være ekstra skånsom ved dine tænder.

Optiske blegemidler – øjeblikkelig effekt uden kemi

Nogle tandpastaer og mundskyl indeholder såkaldte optiske blegemidler. De blegner ikke tænderne kemisk, men skaber en visuel illusion af hvidere tænder ved at lægge en let, lysreflekterende film på emaljen. Effekten er midlertidig, men kan være et godt supplement i hverdagen.

Undgå unødvendige stoffer

Hold øje med produkter, der indeholder slibemidler med høj abrasivitet, parfume eller alkohol – især hvis du har følsomme tænder eller tandkød. De kan i værste fald slide på emaljen eller irritere munden.

Ofte stillede spørgsmål om tandblegning

1. Er tandblegning skadeligt?

Tandblegning er ikke skadeligt, når du bruger produkter, der følger de europæiske sikkerhedsregler, og du følger brugsanvisningen. Det er dog vigtigt at holde pauser mellem behandlingerne og undgå overforbrug, så du passer på både emalje og tandkød.

2. Hvad hvis tænderne ikke bleges jævnt?

Det sker af og til, især hvis man har gamle fyldninger, plast eller meget misfarvning på enkelte tænder. Brug derfor produkter, der bleges ensartet– og vær tålmodig, da tænder bleges gradvist.

3. Kan jeg blege alle tænder?

Ja, men vær opmærksom på, at fyldninger og kroner ikke bleges som naturlige tænder. Derfor kan resultatet variere lidt afhængigt af din tandsammensætning.

4. Hvad kan forårsage kraftigt slid på tænderne ved tandblegning?

Produkter med højt slibende indhold (for eksempel visse tandpastaer) kan give kraftigt slid, især hvis du børster for hårdt eller for ofte. Vælg derfor skånsomme produkter og børst med omtanke.

5. Er det nødvendigt at blege tænderne igen?

Ja, det er normalt at skulle vedligeholde resultatet med jævne mellemrum – især hvis du drikker meget kaffe, te eller ryger. En mild vedligeholdelse kan holde resultatet pænt uden at overbelaste tænderne.

Vi hjælper dig gerne med at finde det rigtige produkt

Hos Apopro er du ikke overladt til dig selv. Vi er et dansk online apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening. Det betyder, at du kan regne med, at de produkter, du finder her, lever op til alle gældende krav til sikkerhed og kvalitet.

Vi ved, at det kan være svært at finde rundt i tandblegningsprodukter – især hvis det er første gang, du prøver det. Derfor sidder vores dygtige farmaceuter og farmakonomer klar til at hjælpe dig. Har du spørgsmål til ingredienser, hvordan du tænderne bleges bedst muligt? Eller ønsker du hjælpe med noget helt tredje? Så skriv til os i chatten eller via telefon eller mail – vi svarer hurtigt og personligt.