Sår- og skadebehandling

Hvad sker der med huden, når vi får et sår?

Sår er en naturlig del af livet – små skrammer, rifter eller snitsår kan opstå i hverdagen, men med den rette pleje kan du hjælpe huden med at hele hurtigt og pænt. Korrekt sårpleje handler ikke kun om at beskytte såret mod skidt og bakterier, men også om at skabe de bedste betingelser for hudens egen genopbygning.

Huden er kroppens største organ og fungerer som en barriere mod udefrakommende påvirkninger. Når huden bliver skadet, går kroppen straks i gang med at reparere den. Helingsprocessen kan dog forstyrres af faktorer som forurening, friktion eller forkert sårpleje. Ved at rense såret korrekt, vælge de rigtige produkter og give huden de bedste betingelser, kan du mindske risikoen for infektion og fremme en hurtigere heling.

Sårheling og de forskellige faser

Sårheling er en kompleks proces, hvor kroppen arbejder på at genoprette huden og dens beskyttende funktion. Helingsprocessen sker i fire faser, der hver især spiller en vigtig rolle:

• Koagulationsfasen: Når huden skades, eller udsættes for et ‘traume’ som det lægeligt kaldes, så reagerer kroppen øjeblikkeligt ved at standse blødningen. Blodplader (trombocytter) samles i såret og danner en prop, der forhindrer yderligere blodtab og beskytter mod bakterier.

• Inflammationsfasen: Immunforsvaret træder i aktion og rydder op i såret. Hvide blodlegemer strømmer til området for at bekæmpe eventuelle bakterier og fjerne dødt væv, så sårhelingen kan forløbe optimalt. Denne fase kan gøre såret lidt rødt, varmt og hævet – det er kroppens måde at sikre, at såret bliver rent og klar til næste fase.

• Regenerationsfasen: Her begynder kroppen at bygge nyt væv. Fibroblaster danner granulationsvæv, som bliver til ny hud, og små blodkar gendannes for at forsyne området med ilt og næringsstoffer. Samtidig begynder huden langsomt at lukke sig over såret.

• Modningsfasen: Når såret er lukket, går kroppen i gang med at styrke det nye væv. Kollagenproduktionen øges, og arvævet bliver gradvist stærkere. Denne fase kan tage uger eller måneder, afhængigt af sårets størrelse og placering.

Flere faktorer kan påvirke sårhelingen, herunder hvor godt såret bliver renset, fugtbalancen i huden og kroppens generelle sundhedstilstand.

Typer af sår og hvordan de skal behandles

Ikke alle sår er ens – og derfor kræver de også forskellig behandling. Uanset om det er en lille rift eller et dybere sår, er det vigtigt at give huden de bedste betingelser for at hele. Nogle af de mest almindelige typer af sår er overfladiske sår, dybere sår og snitsår, brandsår, vabler og hudafskrabninger, sår og blister i munden. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige typer, og hvordan de behandles og plejes korrekt.

Overfladiske sår

Små rifter, skrammer og hudafskrabninger er de mest almindelige sårtyper. De opstår ofte ved fald eller let kontakt med skarpe genstande.

Behandling:

• Skyl såret med lunkent vand eller sterilt saltvand for at fjerne snavs og bakterier.
• Brug eventuelt en mild antiseptisk væske for ekstra beskyttelse. (for eksempel klorhexidin).
• Dæk såret med et plaster eller en åndbar forbinding for at holde det rent.
• Skift plasteret dagligt, eller hvis det bliver vådt eller snavset.

Dybere sår og snitsår

Disse sår går ofte igennem flere hudlag og kan bløde mere end overfladiske sår. De opstår typisk ved kontakt med skarpe genstande som knive eller glas.

Behandling:

• Stop blødningen ved at trykke en ren kompres eller gaze mod såret i et par minutter.
• Skyl forsigtigt med rent vand for at fjerne eventuelle fremmedlegemer.
• Hvis såret er bredt eller dybt, kan det være nødvendigt at bruge sårstrips eller søge lægehjælp for at få det syet.
• Hold såret fugtigt med en passende forbinding for at fremme heling.

Brandsår

Brandsår opstår ved kontakt med varme genstande, væsker eller kemikalier. Der findes tre grader af brandsår:

• Førstegrad: Rød og øm hud uden blærer.
• Anden grad: Blærer og mere intens smerte.
• Tredje grad: Dybere skade, hvor huden kan se hvid eller forkullet ud.

Behandling:

• Køl straks såret med lunkent vand (ikke iskoldt) i mindst 10-15 minutter.
• Undgå at prikke hul på eventuelle blærer, da de har til formål at beskytte huden.
• Brug en speciel brandsårsgel eller en steril forbinding til at beskytte området.
• Ved alvorlige brandsår bør du altid søge lægehjælp.

Vabler og hudafskrabninger

Vabler opstår ofte på fødder eller hænder som følge af friktion. Hudafskrabninger opstår, når huden skrabes mod en ru overflade.

Behandling:

• Vabler bør ikke punkteres, da huden over dem beskytter mod infektion.
• Hvis en vabel brister, skal du rense området og dække det med et vabelplaster.
• Hudafskrabninger bør renses grundigt og dækkes med en beskyttende forbinding.

Sår og blister i munden

Sår i munden kan skyldes bid, blister, tandbørstning eller irritation fra tandproteser.

Behandling:

• Skyl munden med klorhexidin mundskyl for at holde såret rent.
• Undgå sure eller krydrede fødevarer, som kan irritere såret.
• Hvis såret ikke forsvinder efter to uger, bør du søge tandlæge eller læge.

Sådan plejer du et sår efter en operation

Efter en operation er korrekt sårpleje afgørende for at fremme helingen og minimere ardannelse. Et kirurgisk sår skal holdes rent og beskyttet for at reducere risikoen for infektion. Desinfektion, såsom klorhexidin, kan anvendes, hvis såret skal renses, men følg altid lægens anvisninger.

Skift forbindingen regelmæssigt eller efter behov – for eksempel hvis forbindingen bliver fugtig eller beskidt. Brug en steril forbinding eller et specialplaster, der beskytter såret og samtidig lader huden ånde.

Når såret er helet, kan du påføre arcreme eller bruge silikoneplastre for at gøre arret mindre synligt og mere smidigt. Dæk altid arret med tøj eller solcreme for at beskytte det mod UV-stråler.

Hold øje med tegn på infektion, såsom rødme, hævelse eller øget smerte, og kontakt egen læge, hvis du oplever disse symptomer.

Vidste du, at et fugtigt miljø er vigtigt for din sårheling

Tidligere mente man, at sår heler hurtigere, hvis de får luft og dermed bliver tørre, men i dag ved vi, at sårpleje faktisk kræver det modsatte. Et fugtigt miljø fremmer nemlig helingen, mindsker ardannelse og reducerer også risikoen for infektion.

Når et sår holdes fugtigt, beskyttes de nye hudceller, så de kan dannes hurtigere. Samtidig reduceres dannelsen af sårskorper, som ellers kan forsinke helingen. Et fugtigt sårmiljø holder også pH-værdien og temperaturen stabil, hvilket skaber optimale betingelser for vævsdannelse.

For at opretholde et fugtigt miljø bør du undgå at skifte plaster unødvendigt. Hver gang et plaster fjernes, forstyrres fugtbalancen nemlig, og såret kan på den måde tage længere tid om at hele. Moderne sårplastre er udviklet til at bevare fugten i såret, samtidig med at de absorberer overskydende væske.

Hvornår skal du gå til lægen?

De fleste sår kan du sagtens behandle derhjemme, men i nogle tilfælde er det vigtigt at søge lægehjælp. Hvis såret er dybt, bløder kraftigt eller ikke stopper med at bløde efter 10-15 minutters tryk, bør du kontakte en læge.

• Hold også øje med tegn på infektion. Hvis såret bliver rødt, hævet, varmt eller begynder at danne pus, kan det være tegn på betændelse.

• Søg læge, hvis såret ikke viser tegn på heling inden for et par uger, eller hvis du oplever vedvarende smerter.

• Hvis du har fået et sår fra et dyr, en rusten genstand eller en dyb stikskade, bør du også tjekke, om din stivkrampevaccination er opdateret.

Find alt, hvad du skal bruge til dit sår hos Apopro

Når du køber sårplejeprodukter, er det vigtigt at handle et sted, du kan stole på. Apopro er et dansk apotek med bevilling fra Lægemiddelstyrelsen og medlem af Danmarks Apotekerforening, hvilket sikrer dig tryghed og kvalitet i alle dine køb.

Hos os finder du et stort udvalg af desinfektion, forbindinger, plastre og førstehjælpsudstyr, som er nøje udvalgt af farmaceuter og farmakonomer. Vi tilbyder professionel rådgivning, hurtig levering og muligheden for at handle, når det passer dig – uanset om du sidder derhjemme eller er på farten.