Prævention
Du har fundet vej til vores forskellige typer af prævention. De beskytter alle ganske godt mod graviditet, hvis de anvendes korrekt. Kondomet beskytter desuden mod seksuelt overførte sygdomme. Der er forskellige faktorer at tage med ind i overvejelserne, når du skal vælge præventionsform. Snak også med din partner og din læge om det.
Vidste du, at du kan bestille din receptpligtige prævention hos os. Det kræver, at du logger ind under recepter, med dit MitID.
Hvad er prævention?
Prævention er en fælles betegnelse for beskyttelsesmetoder, der anvendes til at forhindre graviditet. Der findes præventionsmetoder til både mænd og kvinder. Nogle af de ting, der adskiller de forskellige præventionsmetoder fra hinanden, er bl.a.:
- Hvordan metoden virker
- Sikkerheden af metoden
- Om metoden er nem at bruge
- Om der er bivirkninger relateret til metoden
- Om metoden beskytter mod kønssygdomme
Prævention til kvinder
Der findes adskillige former for prævention til kvinder. Fælles for dem alle er, at de skal forhindre en graviditet. Hvordan graviditeten forhindres, kan dog variere fra præventionsmetode til præventionsmetode.
Der findes bl.a. præventionsmetoder indeholdende hormoner, som forhindrer ægløsning og præventionsmetoder, der danner en barriere for æg og sædceller. De hormoner, der anvendes i præventionsmetoderne, indeholder en kombination af to hormoner, østrogen og gestagen. Gestagen er et syntetisk fremstillet hormon, som efterligner virkningen af progesteron, et kvindeligt kønshormon, der sammen med østrogen, spiller en vigtig rolle i en kvindes menstruationscyklus.
Prævention indeholdende hormoner er receptpligtige, og det vil være lægen der vurderer hvilken type prævention med hormoner, der er bedst for dig.
Der findes også prævention uden hormoner. Dem kan man købe på apoteket, uden en recept fra lægen.
Præventionsmetoder med hormoner
P-piller
P-piller er en præventionsmetode i form af tabletter, som indtages gennem munden, og indeholder en kombination af de to hormoner, østrogen og gestagen.
P-piller virker via flere mekanismer på grund af kombinationen af østrogen og gestagen. De forhindrer ægløsningen og gør samtidig slimet i livmoderhalsen sejt, hvilket mindsker gennemtrængeligheden for sædceller. Desuden påvirkes livmoderslimhinden, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig til et foster.
Hvor sikre er p-piller?
P-piller næsten 100% sikre, hvis de tages på den rigtige måde - også i den tabletfrie periode.
P-piller beskytter allerede fra første dag, hvis du begynder på dem på din første blødningsdag. Du kan også starte på dem på andre tidspunkter i din cyklus, men så træder beskyttelsen oftest først ind efter en uges anvendelse. I mellemliggende periode, bør du supplere med en anden præventionsmetode, fx kondom for at mindske risikoen for graviditet.
Hvis ikke du får taget tabletterne som anvist, eller hvis du kaster op eller får diarré, kort tid efter at have indtaget din tablet, kan sikkerheden af p-pillerne være påvirket.
Du bør altid forholde dig til informationerne i indlægssedlen i forhold til det videre forløb for optimal beskyttelse.
Hvordan tager du p-piller?
Der findes forskellige slags p-piller, og hvordan du skal anvende dem, afhænger af typen af p-pille. De mest anvendte p-piller er pakninger med 21 tabletter. Disse anvendes ved at indtage 1 tablet hver dag, i 21 sammenhængende dag, hvorefter der holdes en pause på 7 dage. I de 7 dage får du en menstruationslignende blødning. Derefter starter du forfra med samme fremgangsmåde.
Det er vigtigt, at du sørger for at tage tabletterne nogenlunde samme tidspunkt hver dag for at være bedst muligt beskyttet.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at tage p-piller?
Bivirkningerne af P-piller afhænger af typen af P-piller. De findes nemlig i flere forskellige generationer. 2. generations p-piller er forbundet med den laveste risiko for blodprop som bivirkning, og derfor er denne generation oftest 1. valg, når det kommer til p-piller.
I starten af behandlingen kan man opleve hormonelle forandringer såsom uren hud, brystspændinger og pletblødninger. Du kan også opleve at få kvalme, hovedpine og humørsvingninger.
Beskytter P-piller mod kønssygdomme?
P-piller beskytter ikke mod kønssygdomme.
Minipiller
Minipiller er en præventionsmetode der indeholder hormonet gestagen, som indtages i form af tabletter gennem munden. De findes både som tabletter med et højt indhold af gestagen og tabletter med et lavt indhold af gestagen.
Minipiller med lav gestagen-indhold forhindrer ikke ægløsning ligesom p-piller, men gør slimet i livmoderhalsen sejt, så gennemtrængeligheden for sædceller mindskes. Livmoderslimhinden påvirkes også, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig til et foster.
Minipiller med højt gestagen-indhold virker både ved at forhindre ægløsning og ved påvirkning af slimet i livmoderhalsen.
Hvor sikre er minipiller?
Minipiller har en sikkerhed på 98%. Minipiller beskytter allerede fra første dag, hvis du begynder på dem på din første blødningsdag.
Hvis du starter 2.-5. dag, træder beskyttelsen oftest først ind efter en uges anvendelse. I mellemliggende periode, bør du supplere med en anden præventionsmetode, fx kondom for at mindske risikoen for graviditet.
Minipiller med højt gestagen-indhold beskytter mere end minipiller med lavt gestagen-indhold. Det betyder dog ikke nødvendigvis at minipiller med et lavere indhold af gestagen er dårligere at bruge end dem med det højere indhold. Det kommer meget an på hvilken type, der egner sig til den enkelte, og det vil lægen være med til at vurdere.
Hvordan tager du minipiller?
Minipiller tages i 28 sammenhængende dage. Der holdes ikke pause under blødning.
Det er vigtigt, at du sørger for at tage tabletterne nogenlunde samme tidspunkt hver dag for at være bedst muligt beskyttet.
For minipiller med lavt gestagen-indhold er det vigtigt at der ikke går mere end 3 timer siden du skulle have taget tabletten. For minipiller med højt gestagen-indhold er det 12 timer.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at tage minipiller?
Uregelmæssig menstruation er en hyppig bivirkning ved minipiller. Du kan desuden opleve pletblødninger, uren hud og humørsvingninger i de første måneder af behandlingen.
Beskytter minipiller mod kønssygdomme?
Minipiller beskytter ikke mod kønssygdomme.
P-ring
En p-ring kaldes også et vaginalindlæg, og indeholder både østrogen og gestagen ligesom p-piller, og har samme virkningsmekanisme.
P-ring er formet som en lille plastikring, der sættes op i skeden, og du kan selv gøre dette. Hormonerne frigives fra p-ringen over skedevæggen til blodbanen, hvor den præventive virkning indtræder. Da p-ringen anbringes direkte i skeden, skal der mindre mængde hormon til at opnå den beskyttende effekt.
P-ringen forhindrer ægløsningen og gør samtidig slimet i livmoderhalsen sejt, hvilket mindsker gennemtrængeligheden for sædceller. Desuden påvirkes livmoderslimhinden, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig til et foster.
Hvor sikker er en p-ring?
Beskyttelsen svarer til den samme som p-piller, og er næsten 100% sikre, hvis de anvendes på den rigtige måde.
Den beskytter også første dag, du lægger vaginalindlægget op, hvis du starter på din første menstruationsdag.
Du kan også starte på p-ringen på andre tidspunkter i din cyklus, men så træder beskyttelsen oftest først ind efter en uges anvendelse. I mellemliggende periode, bør du supplere med en anden præventionsmetode, fx kondom for at mindske risikoen for graviditet.
P-ringens form gør, at den ikke falder ud pludseligt - skulle det alligevel opstå, at den falder ud, bør du skylle den med vand og sætte den i hurtigst muligt. Hvis der er gået mere end 3 timer, siden den er faldet ud, kan den præventive effekt være nedsat. I så fald bør du læse i indlægssedlen, hvordan du skal forholde dig til dette.
Hvordan bruger du en p-ring?
P-ringen bæres kontinuerligt i 3 uger. Efter de tre uger tages p-ringen ud og der holdes en pause på 7 dage, hvor du i denne mellemliggende periode får en menstruationslignende blødning. Efter de 7 dages pause, sætter du et nyt vaginalindlæg i og anvender på samme måde som før.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at bruge p-ring?
Bivirkningerne ved p-ring er nogle af de samme som for p-piller og minipiller. Ved p-ringen kan du også opleve brystspændinger, uren hud og humørsvingninger.
P-ringen kan også give lokale bivirkninger såsom irritation i og omkring skeden.
Beskytter p-ring mod kønssygdomme?
P-ring beskytter ikke mod kønssygdomme.
P-plaster
Ligesom p-piller og p-ring indeholder p-plasteret også hormonerne østrogen og gestagen. P-plasteret er et depotplaster, der sættes på huden, og hormonerne optages gennem huden til blodbanen.
Her virker hormonerne på samme måde som p-piller og p-ringen. De forhindrer ægløsningen og gør samtidig slimet i livmoderhalsen sejt, hvilket mindsker gennemtrængeligheden for sædceller, samtidig med at de påvirker livmoderslimhinden, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig til et foster.
Hvor sikkert er et p-plaster?
Et p-plaster er lige så sikkert som en p-pille, hvis det bruges rigtigt.
P-plasterets klæb vil normalt kunne holde til at plasteret bliver fugtigt, fx når du er i bad, men skulle det hænde, at plasteret falder af, kan du læse i indlægssedlen hvordan du skal forholde dig til det.
Hvordan bruger du et p-plaster?
P-plasteret skal sættes på huden på et rent, tørt og ubehåret område og bæres i en uge. Når du skifter plasteret, bør du påsætte det nye plaster på et andet hudområde end det forrige, for at undgå hudirritation.
Plasteret skiftes efter 7 dage, det vil sige 3 gange på 3 uger, hvorefter der holdes en uges pause med menstruationslignende blødning. Efter de 7 dages pause, genoptages behandlingen med samme fremgangsmåde.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at bruge p-plaster?
Bivirkningerne ved p-ring er nogle af de samme som for p-piller. Ved p-plasteret kan du også opleve brystspændinger og kvalme. Risikoen for blodpropper er også højere for p-plaster end for p-piller.
P-plaster kan desuden give lokale bivirkninger såsom irritation af huden omkring applikationsstedet.
Beskytter p-plaster mod kønssygdomme?
P-plaster beskytter ikke mod kønssygdomme.
P-stav
En p-stav er en tynd plastikstav, som indsættes direkte under huden på overarmen. Dette gøres af din læge. P-staven frigiver løbende hormonet gestagen.
P-staven virker, ligesom visse typer af minipiller, både ved at forhindre ægløsning og ved at gøre slimet i livmoderhalsen sejt, så gennemtrængeligheden for sædceller mindskes. Livmoderslimhinden påvirkes også, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig til et foster.
Hvor sikker er en p-stav?
P-staven er næsten 100% sikker, hvis den er indsat korrekt. En p-stav virker i 3 år, og efter 3 år er hormon-indholdet i staven så lavt, at beskyttelsen kan være påvirket, og den bør derfor skiftes ud.
Hvordan bruger du en p-stav?
P-staven skal indsættes af din læge, indenfor de første 5 dage af din menstruation. Herefter bliver p-staven siddende i 3 år, hvorefter den skiftes ud. Udskiftningen/fjernelsen af p-staven foretages også af din læge.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at bruge p-stav?
Bivirkningerne ved p-ring er nogle af de samme som for p-piller. Ved p-plasteret kan du også opleve brystspændinger og kvalme.
P-plaster kan desuden give lokale bivirkninger såsom irritation af huden omkring applikationsstedet ved indsættelse og når det skal fjernes.
Beskytter p-stav mod kønssygdomme?
P-stav beskytter ikke mod kønssygdomme.
Hormonspiral
Hormonspiralen er oftest en "T"-formet genstand, som lægges op i din livmoder af lægen. Gennem spiralen bliver der frigivet små mængder gestagen, der virker ligesom minipillerne, ved at påvirke livmoderslimhinden og slimen i livmoderhalsen, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig til et foster.
Hvor sikker er en hormonspiral?
En hormonspiral har en sikkerhed på mere end 99% og virker så snart den er lagt op.
Hvordan bruger du en hormonspiral?
Hormonspiralen sættes op i din livmoder af din læge, oftest efter endt menstruation. Spiralen bæres kontinuerligt i 3-5 år, afhængigt af hvilken type spiral du har fået.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at bruge hormonspiral?
Bivirkningerne ved hormonspiral er nogle af de samme som for de andre typer prævention med hormoner. Ved hormonspiralen kan du også opleve uren hud, brystspændinger og kvalme.
Hormonspiralen kan desuden give ryg- og underlivssmerter, og der er en mindre risiko for underlivsbetændelse.
Beskytter hormonspiral mod kønssygdomme?
Hormonspiral beskytter ikke mod kønssygdomme.
P-sprøjte
P-sprøjten er en injektion, der bliver givet hver 3. måned af din læge, og som indeholder gestagen. Sprøjten virker på samme måde som minipillerne ved at forhindre ægløsningen og påvirke slimen i livmoderhalsen, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig til et foster.
Hvor sikker er en p-sprøjte?
En p-sprøjte er lige så sikker en metode som minipiller, hvis den indsættes rigtigt.
Hvordan bruger du en p-sprøjte?
P-sprøjten gives af din læge og skiftes hver 3. måned.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at bruge p-sprøjte?
Bivirkningerne ved p-sprøjten er nogle af de samme som for de andre typer prævention med hormoner. Ved p-sprøjten kan du også opleve uren hud, brystspændinger og kvalme.
P-sprøjte kan desuden give lokale bivirkninger såsom irritation af huden omkring applikationsstedet.
Beskytter p-sprøjte mod kønssygdomme?
P-sprøjte beskytter ikke mod kønssygdomme.
Præventionsmetoder uden hormoner
Kobberspiral
Kobberspiralen indeholder ikke hormoner, men virker til dels på samme måde som prævention med hormoner, ved at påvirke sædcellernes gennemtrængelighed gennem livmoderhalsen og ved påvirkning af livmoderslimhinden, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast.
Hvor sikker er en kobberspiral?
En kobberspiral har en sikkerhed på 98%, og virker så snart den er lagt op.
Hvordan bruger du en kobberspiral?
Kobberspiralen sættes op i din livmoder af din læge. Spiralen bæres kontinuerligt i 5-8 år, afhængigt af hvilken type spiral du har fået.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at bruge kobberspiral?
Kobberspiralen giver ofte kraftigere blødninger ved menstruation, og i nogle tilfælde også kraftigere smerter ved menstruation. Kobberspiralen kan, ligesom hormonspiralen, desuden give ryg- og underlivssmerter, og der er en mindre risiko for underlivsbetændelse.
Beskytter kobberspiral mod kønssygdomme?
Kobberspiral beskytter ikke mod kønssygdomme.
Pessar
Et pessar er en barrieremetode, der lukker af for livmodermunden, så sædceller ikke kan trænge igennem op til livmoderen. Der kan være forskel på størrelserne af pessar. Det er derfor en god idé at konsultere med lægen, så man finder den rigtige størrelse.
Hvor sikker er et pessar?
Et pessar har en sikkerhed på 98%, hvis det lægges rigtigt op.
Hvordan bruger du et pessar?
Et pessar er formet som en lille gummi-skål, der føres gennem skeden op til livmodermunden. Pessaret sættes i op til 2 timer før samleje, og skal sidde i 6-8 timer efter samlejet. Pessaret bruges altid sammen med sæddræbende creme.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at bruge pessar?
Der er ikke nogle væsentlige bivirkninger forbundet ved at bruge pessar. Dog skal du være opmærksom på metoden, hvis du har en kendt allergi eller udvikler allergiske symptomer overfor gummi eller sæddræbende creme.
Beskytter pessar mod kønssygdomme?
Pessar beskytter ikke mod kønssygdomme.
Femidom
Er en type prævention, der minder om kondomer, som beskytter mod graviditet ved at dække indersiden af skeden.
Hvor sikkert er et femidom?
Et femidom har en sikkerhed på 95%, såfremt det anvendes rigtigt. Et femidom er lige så sikkert som et kondom.
Hvordan bruger du et femidom?
Et femidom er et aflangt hylster, som er lavet af et gummi-materiale, oftest latex eller silikone. Femidomet er til engangsbrug. Femidomet sættes op i skeden inden samleje.
Femidomet kan sættes i inden samlejet, så dette ikke bliver afbrudt. Det er vigtigt at man sørger for ikke at ødelægge femidomet inden anvendelse, da muligheden for graviditet hermed vil stige.
Hvilke bivirkninger er der forbundet med at bruge femidom?
Der er ikke nogle væsentlige bivirkninger forbundet ved at bruge femidom. Dog skal du være opmærksom på metoden, hvis du har en kendt allergi eller udvikler allergiske symptomer overfor materialet, som femidomet er lavet af.
Beskytter femidom mod kønssygdomme?
Ja, Femidom beskytter mod kønssygdomme, såfremt det anvendes rigtigt, men man kan aldrig give en garanti på 100%.
Prævention til mænd
Kondom
Der findes kun en slags prævention til mænd, og det er kondomer. Kondomer er formet som et langt engangs hylster, der danner en barriere i mellem skeden og penis.
Hvor sikkert er et kondom?
Et kondom har en sikkerhed på 95%, såfremt det anvendes rigtigt.
Hvordan bruger du et kondom?
Et kondom sættes på mandens kønsorgan ved erektion. Det er vigtigt at man sørger for ikke, at ødelægge kondomet inden anvendelse, da muligheden for graviditet hermed vil stige.
Beskytter kondomer mod kønssygdomme?
Ja, Femidom beskytter mod kønssygdomme, såfremt det anvendes rigtigt, men man kan aldrig give en garanti på 100%.
Nødprævention
Nødprævention anvendes i de tilfælde, hvor man har haft ubeskyttet samleje eller når almindelig prævention har svigtet. Nødprævention kan kun købes på apoteket og kan købes uden en recept fra lægen. Nødprævention må ikke træde i stedet for almindelig prævention.
Nødprævention beskytter ikke mod kønssygdomme.
Fortrydelsespiller
Fortrydelsespiller er de tabletter man oftest anvender som nødprævention. Der findes 2 slags fortrydelsespiller. Den ene slags fortrydelsespille skal tages inden for 72 timer (3 dage) efter samlejet, mens den anden type fortrydelsespille skal tages inden for 120 timer (5 dage) efter samlejet.
Jo hurtigere fortrydelsespillen tages, desto større er chancen for, at graviditet kan undgås.
Fortrydelsespiller må kun anvendes én gang inden for samme cyklus pga. risikoen for bivirkninger. Du må heller ikke bruge en af hver type fortrydelsespille inden for den samme cyklus.
Kobberspiral
Kobberspiral kan anvendes som nødprævention op til senest 5 dage efter samlejet. Man kan herefter vælge at beholde spiralen som en præventionsmetode i op til 5-8 år. Derudover må nødprævention må ikke træde i stedet for almindelig prævention.
Hvilken præventionsmetode skal du vælge?
Det vil være bedst at drøfte med din læge hvilken præventionsmetode, der egner sig til dig. Det afhænger nemlig af flere ting, bl.a. din alder, bivirkninger relateret til metoden og om præventionsmetodens effekt bliver påvirket af eller påvirker andre faktorer, såsom sygdom eller anden medicin.
Nogle af de overvejelser du kan have med i samtalen med lægen kan bl.a. være om metoden er nem for dig at bruge.
Præventionsmetoderne indeholdende hormoner samt kobberspiralen og barrieremetoderne som femidom og pessar afbryder ikke samlejet i modsætning til fx kondomer, som kræver en erektion.
Femidom og pessar kræver dog øvelse ift. indsættelse og er afgørende for den beskyttende effekt.
Hormoner egner sig heller ikke til alle - du må fx ikke tage hormoner, hvis du tidligere har haft visse sygdomme eller tager visse former for medicin. Det kan din læge fortælle dig mere om.
Alle præventionsformerne indeholdende hormoner kræver en recept fra lægen.
Hvornår skal du søge læge?
Får du bivirkninger af præventionen, som påvirker din hverdag, bør du tale med lægen, så I sammen kan finde et bedre alternativ til dig.
Hvis der er gået mere end 7 dage siden menstruationen skulle have fundet sted, eller ved unormale blødninger, bør risikoen for en mulig graviditet overvejes, og lægen bør kontaktes.