Helvedesild starter oftest med hovedpine, utilpashed og feber sammen med en mærkelig svien eller smerte i huden. Mange beskriver det som om, at huden brænder eller prikker i et bestemt område. Først få dage senere dukker udslættet op med rødme og blærer Derfor kan sygdommen i starten være svær at genkende. Helvedesild skyldes den samme virus, som giver skoldkopper. Når man først har haft skoldkopper, bliver virussen i kroppen og kan mange år senere blive aktiv igen som helvedesild. Det ses oftere hos voksne og ældre, men kan i princippet ramme alle, der tidligere har haft skoldkopper. Her på siden kan du blive klogere på symptomerne på helvedesild, hvordan sygdommen smitter, og hvilke behandlingsmuligheder der findes. Du kan også læse, hvornår det er en god idé at kontakte lægen, og hvad du selv kan gøre for at lindre symptomerne.
Tine Vestergaard, Apoteker
Helvedesild er en virusinfektion, der giver et smertefuldt udslæt med små blærer på huden. Sygdommen skyldes varicella-zoster-virus, som er den samme virus, der giver skoldkopper.
Når man har haft skoldkopper, forsvinder virusset nemlig ikke helt fra kroppen. I stedet bliver det liggende i kroppens nervebaner i en slags “dvaletilstand”. Mange år senere kan virusset blive aktivt igen – og så kan det udvikle sig til helvedesild.
Udslættet viser sig typisk som et rødt område med små væskefyldte blærer, som ofte sidder på den ene side af kroppen. Det kan for eksempel være på brystet, ryggen eller i ansigtet. Før udslættet kommer, oplever mange svie, prikken eller smerter i huden i det område, hvor udslættet senere opstår. Der er ofte også hovedpine, utilpashed og feber i starten.
Man ved ikke altid præcist, hvorfor virusset vågner igen. Men risikoen for helvedesild er større, hvis du har nedsat immunforsvar. Det kan for eksempel ske med alderen, ved sygdom eller i perioder, hvor kroppen er ekstra belastet.
Derfor ses helvedesild oftere hos ældre mennesker, men alle, der tidligere har haft skoldkopper, kan i princippet udvikle sygdommen senere i livet.
Helvedesild begynder ofte med smerter eller en brændende fornemmelse i huden, før der overhovedet kan ses noget på huden. Mange beskriver det som svie, prikken eller ømhed i et bestemt område på kroppen. Det kan stå på i et par dage, før selve udslættet viser sig.
Efter nogle dage opstår der typisk et rødt udslæt med små væskefyldte blærer. Udslættet sidder ofte på den ene side af kroppen og følger et bånd eller område langs en nerve. Det ses ofte på brystet, ryggen eller i ansigtet.
De mest almindelige symptomer på helvedesild er:
Mange oplever også feber, hovedpine, utilpashed eller træthed i begyndelsen af sygdommen. Efter nogle dage vil blærerne typisk tørre ind og danne skorper. Udslættet forsvinder som regel igen i løbet af et par uger, men hos nogle kan smerterne vare længere. Smerter og feber kan lindres med håndkøbsmedicin.
Helvedesild viser sig typisk som et rødt udslæt med små væskefyldte blærer, der sidder samlet i et område på huden. Udslættet opstår ofte i et bånd eller stribe, som følger en nerve i huden. Derfor sidder udslættet næsten altid kun på den ene side af kroppen.
I starten kan huden være rød og øm. Kort tid efter dannes der små blærer, som kan minde lidt om skoldkopper. Blærerne kan sidde tæt sammen og kan både klø og gøre ondt. Efter nogle dage begynder de typisk at tørre ind og danne skorper.
Helvedesild ses ofte på:
Udslættet forsvinder som regel igen i løbet af 2-4 uger, men huden kan være følsom i noget tid bagefter. Hos nogle kan smerterne i området også vare længere end selve udslættet.
Smerter er et af de mest karakteristiske symptomer på helvedesild. Mange oplever svie, stikkende eller brændende smerter i huden, ofte allerede før udslættet viser sig. Smerterne opstår, fordi virusset påvirker de nerver, der ligger under huden.
Smerterne sidder typisk i det samme område som udslættet og kan variere fra mild ømhed til mere kraftige nervesmerter. Huden kan også være meget følsom, så selv let berøring fra tøj eller sengetøj kan føles ubehagelig.
Hos de fleste bliver smerterne gradvist bedre, efterhånden som udslættet heler. I nogle tilfælde kan smerterne dog fortsætte i længere tid, selv efter at huden er helet. Det kaldes postherpetisk neuralgi, hvor nerverne stadig er irriterede efter infektionen.
Helvedesild smitter ikke på samme måde som forkølelse eller influenza. Du kan nemlig ikke smitte andre direkte med helvedesild. Men virusset i blærerne kan overføres til personer, der ikke tidligere har haft skoldkopper eller ikke er vaccineret mod det.
Hvis de bliver smittet, udvikler de skoldkopper – ikke helvedesild. Smitten sker typisk ved direkte kontakt med væsken fra blærerne.
Når blærerne først er tørret ind og har dannet skorper, anses smitterisikoen for at være meget lille. Indtil da kan det være en god idé at dække udslættet til og undgå tæt kontakt med personer, der ikke har haft skoldkopper, samt gravide, spædbørn og personer med nedsat immunforsvar.
Helvedesild varer typisk 2 til 4 uger. Udslættet udvikler sig først med små blærer, som efter nogle dage tørrer ind og danner skorper, hvorefter huden gradvist heler.
Hos nogle kan smerter i området vare længere end selve udslættet. Ved langvarige smerter eller kraftige smerter kan det være en god idé at tale med lægen om muligheder for behandling på recept.
Det er en god idé at kontakte lægen, hvis du mistænker helvedesild, især hvis udslættet lige er opstået. Nogle typer behandling virker nemlig bedst, hvis den startes tidligt i sygdomsforløbet.
Du bør også kontakte lægen, hvis:
Hos nogle kan helvedesild give komplikationer, og derfor kan lægen hjælpe med at vurdere, om der er behov for behandling eller ekstra opfølgning.
Behandling af helvedesild afhænger blandt andet af, hvor tidligt sygdommen opdages, og hvor generende symptomerne er. Derudover vil behandling handle om at lindre smerterne, som ofte er en stor del af sygdommen. Hvis smertestillende håndkøbsmedicin ikke hjælper, så bør du kontakte lægen, der kan vurdere behov for anden behandling.
Når du har helvedesild, handler det først og fremmest om at lindre ubehaget i huden og give kroppen ro til at hele. Mange oplever, at huden i området er både øm, brændende og følsom.
Der er flere ting, du kan gøre for at gøre symptomerne mere håndterbare:
Vask forsigtigt området med mild sæbe og vand. Det kan hjælpe med at holde huden ren og mindske irritation.
Tøj, der sidder stramt, kan irritere huden og gøre smerterne værre. Blødt og løstsiddende tøj kan være mere behageligt mod huden.
Et køligt, fugtigt omslag på huden kan hjælpe med at dæmpe både kløe og svie.
Selvom det kan klø, er det en god idé at lade blærerne være i fred. Det kan hjælpe huden med at hele og mindske risikoen for infektion.
Smerter og feber kan forsøges lindres med håndkøbsmedicin. Tall eventuelt med lægen eller apoteket om, hvad der kan være relevant for dig. Kløe og svie i forbindelse med blærer kan lindres med lokalbehandling, typisk et flydende liniment indeholdende zink.
