Ammer du? 5 normale udfordringer ved amning

Det kan være udfordrende at amme

Er du nybagt mor? Så ved du, at amning kan være en drilsk størrelse. Selvom amning er en god måde at lære sin nyfødte baby at kende på, er det ikke altid lige nemt. For nogle går det som en leg, for andre tager det tid at komme i gang og for andre igen fungerer det slet ikke.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du ammer dit barn fuldt til det er 6 måneder og delvist indtil det er 12 måneder eller ældre. I den periode er det normalt at opleve udfordringer, og de fleste støder på ømme brystvorter, mælkeknuder og mælkelækager undervejs, ligesom det også er normalt at komme i tvivl om, hvorvidt barnet får nok mælk. Det er en ny verden for mange, og det kan give tryghed at søge hjælp.

For at hjælpe dig godt i gang med amningen, har vi samlet en række tips til, hvordan du tackler 5 af de mest normale udfordringer ved amning:

1. Ømme brystvorter
2. Mælkeknuder eller mælkeophobning
3. Mælkelækager
4. Barnet afviser brystet
5. Den rigtige mængde mælk

1. Ømme brystvorter

Lider du af ømme brystvorter?

Det kan gøre ondt og er bestemt ikke særlig rart. Men det er almindeligt – særligt i den periode, hvor du starter med at amme dit barn. Brystvorterne bliver hevet i og suttet på flere gange om dagen, og det kan mærkes.

Ofte skyldes ømme brystvorter dog, at barnet har en dårlig sutteteknik og ikke får ordentlig fat i brystet. Du kan hjælpe barnet ved at vende din brystvorte opad, så den peger mod barnets gane. I nogle tilfælde hjælper det også at flytte barnet tættere på brystet. Hvis du har sår på dine brystvorter, kan det give en indikation af, hvordan du skal placeret barnet. Er såret eksempelvis på undersiden af brystvorten, så placer barnet lidt lavere. Hvis det er på højre side, så flyt barnet lidt til højre. Og så videre.

Du bør også være opmærksom på, at dårlig sutteteknik kan skyldes et stramt tungebånd. Hvis det er tilfældet, kan dit barn have svært ved at åbne munden nok til, at han eller hun kan få ordentligt fat. For at finde ud af, om dit barn har et stramt tungebånd eller ej, må du have fat i din læge eller sundhedsplejerske, så en af dem kan se nærmere på barnets mund.

Tips til dig, der lider af ømme brystvorter:

• Vask altid hænder før amning.
• Lad barnet amme først på det bryst, der gør mindst ondt.
• Smør brystvorten med modermælk før og efter amning for at fremskynde helingsprocessen af eventuelle sår.
• Undgå at vaske sår med sæbe. Hvis du skal vaske, bør du benytte allergivenlige og svanemærkede produkter.
• Smør brystvorten med en særlig salve som Lansinoh.
• Brug eventuelt ammeindlæg, men husk at skifte dem jævnligt, så du holder brystet tørt og undgår fugtige miljøer.
• Beskyt brystvorten med en ammebrik.
• Undgå tøj og bh’er, der gnider mod brystvorten. Brug eventuelt en blød og smidig amme-bh, der lader huden ånde.

Hvis intet af det hjælper, så kan du tage en pause fra amningen og håndmalke eller benytte en brystpumpe i en periode.

2. Mælkeknuder eller mælkeophobning

Føles dit bryst ømt, knudret og hårdt?

Mælkeknuder skyldes ophobning af mælk i brystet, og de kan føles som små og kantede knuder. Det er normalt at få mælkeknuder som ammende, og som regel forsvinder de af sig selv, når du ammer. Men hvis de ikke forsvinder, bør du reagere. Mælkeknuder øger risikoen for brystbetændelse, og dét er ikke sjovt at have. Som navnet antyder skyldes brystbetændelse, at der opstår en betændelse i brystet, og det kan være meget smertefuldt. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at tømme brystet for mælk, når det er muligt – enten ved amning, en brystpumpe eller med hånden.

Tips til dig, der lider af mælkeknuder:

• Fortsæt amningen, hvis du kan uden at det gør for ondt. Start med det ømme bryst og skift derefter til det andet.
• Tag eventuelt et varmt bad eller læg noget lunt på brystet inden amningen. Det føles rart og letter amningen for nogle.
• Stryg din hånd let henover det hårde område og hen over brystvorten, hvis du har brug for at hjælpe mælken på vej.
• Sørg for at slappe af og find ammestillinger, som du hviler i. Prøv eventuelt med laid back amning, hvor du sidder tilbagelænet.

3. Mælkelækager

Producerer du meget mælk?

Det er en god ting, og det sikrer, at dit barn kan få rigeligt af den sunde modermælk. Du vil typisk opleve, at din produktion stiger den første måned, efterhånden som du og dit barn lærer hinanden at kende. Men selvom det er godt med en god mælkeproduktion, kan det også føles som en belastning, når brysterne lækker mælk i tide og utide. Og samtidig kan det være udfordrende for dit barn at skulle drikke fra et bryst, hvor trykket er stort. I de fleste tilfælde vil produktionen dog finde et "normalt" niveau efter et par måneder. Hvis du tænker, at du producerer for meget mælk, kan du gøre flere ting – eventuelt efter samtale med din sundhedsplejerske.

Tips til dig, der døjer med mælkelækager:

• Sørg for, at barnet får et ordentlig greb om din brystvorte, når du ammer. Hvis det ikke sker, kan barnet ikke suge ordentligt, og så bliver brystet overfyldt imellem amningerne.
• Start amningen så snart dit barn begynder at vise tegn på sult. Hvis du ammer oftere end normalt, bliver brysterne ikke overfyldte.
• Brug ammeindlæg til at absorbere overskydende mælk.
• Prøv at amme fra det samme bryst i et par timer. Det kan give signal til kroppen om, at den skal reducere mælkeproduktionen.

Barnet afviser brystet

Afviser barnet dit bryst?

Som nybagt mor er det nemt at blive frustreret, forvirret og ked af det, hvis barnet ikke vil tage brystet i munden. Det ved alle mødre, der har prøvet det. Men virkeligheden er, at det nogle gange bare tager lang tid for barnet at få greb om brystvorten. Nogle gange tager det sekunder, andre gange minutter og sjældne gange op mod en time. Det vigtigste du kan gøre er derfor at bevare roen og undlade at stresse, selvom det kan være meget svært.

Tips til dig, hvis barn afviser brystet:

• Vær opmærksom på barnets "sult-signaler" og begynd straks amningen, når du opfatter det.
• Tag en pause og vent nogle minutter, inden du begynder amningen igen, hvis barnet er trist eller vred.
• Prøv forskellige ammestillinger – og vær tålmodig. Der er eksempelvis forskel på, om du ammer i en bæresele, et sjal eller i en tilbagelænet ammestilling i sofaen.
• Er dine bryster spændte? Hjælp barnet med at få et lettere greb ved at malke ud, inden du begynder amningen. Det kan også være en god idé, hvis du ammer skiftevis med flaske og bryst.
• Du bør også overveje, om din hud dufter anderledes end normalt, eller om din mælk smager på en ny måde. Den kan skifte smag, hvis du eksempelvis er stresset eller har brystbetændelse.

5. Den rigtige mængde mælk

Når du ammer, er det svært at se, om barnet får for lidt eller meget mælk.

Det skyldes, at du ikke kan se, hvor meget mælk han eller hun drikker. Men også fordi en del vil ryge ved siden af eller blive gylpet op senere. Som regel vil barnet dog sige til, når det er tid til at blive ammet igen. Det kan være, at barnet begynder at bevæge øjnene, drejer hovedet, gaber eller begynder at skrige. Du kender bedst dit barns signaler, og du må blot stole på, at du ser dem – og selvfølgelig gør du det.

Tips til dig, der ammer:

• Giv dit barn bryst, når barnet viser tegn på sult.
• Skift bryst, hvis barnet slipper brystet, men stadig virker utilfreds.
• Hold øje med antallet af våde bleer (4-6 bleer om dagen er godt).
• Sørg for, at du selv drikker nok væske.
• Producerer du for lidt mælk? Prøv at amme oftere og se, om det gør en forskel for dig.

Amning er forskellig for alle mødre, og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Hvis du er i tvivl om noget, bør du tale med din sundhedsplejerske, læge eller spørge os hos ApoPro.dk til råds.