Apopro
Treo Hindbær

Treo Hindbær

20 stk Brusetabletter
Aktive stoffer: Acetylsalicylsyre, Caffein 500+50 mg (Håndkøb, apoteksforbeholdt) - Se andre lægemidler med samme aktive indholdsstof.
Mærke: Treo
Læs produktbeskrivelsen Læs produktbeskrivelsen Læs produktbeskrivelsen

Uddrag af produktresumé

Produktinformation:

Treo Hindbær (Viatris ApS), brusetabletter (acetylsalicylsyre, caffein)

Virkning og anvendelse:

Smertestillende lægemiddel til behandling af akutte moderate smerter, som hovedpine, muskel- og ledsmerter, menstruationssmerter, tandpine og migræne. Må ikke gives til børn under 15 år uden lægens anvisning. Må ikke gives til børn med feber.

Den anbefalede dosis er:

Voksne og børn over 15 år: 1-2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-4 gange daglig. Migræne: 2 brusetabletter opløst i ½ glas vand 1-4 gange daglig. Bør anvendes maximalt i 10 dage per måned. Nedsat nyre- og leverfunktion: Dosisreduktion er nødvendig. Må ikke anvendes ved svært nedsat lever- og nyre funktion

Kontraindikationer:

Allergisk over for de aktive stoffer eller et af de øvrige indholdsstoffer (citronsyre, natriumhydrogencarbonat, natriumcarbonat, natriumdihydrogencitrat, natriumcitrat, mannitol (E421), docusatnatrium, povidon, simeticon, hindbæraroma (sorbitol (E420) og maltodextrin)), hvis du tidligere har fået allergiske eller astma-lignende symptomer ved brug smertestillende medicin (af typen NSAID eller salicylater), hvis du har frisk blødning fra mave-tarmkanalen (blodigt opkast og/eller sort afføring), hvis du har tendens til blødning f.eks. på grund af K-vitaminmangel, blødersygdom eller lavt antal blodplader, hvis du har svært nedsat hjertefunktion, hvis du er gravid i 7.-9. måned.

Advarsler og forsigtighedsregler:

Kontakt lægen før du tager Treo Hindbær brusetabletter, hvis du har astma, vejrtrækningsbesvær, bronkitis med rigeligt opspyt, hoste med slim eller allergiske lidelser, er ældre og/eller har tendens til smerter og ubehag fra maven f.eks. mavesår eller sygdom i mave-tarm slimhinden, har nedsat hjerte, lever- eller nyrefunktion, om nogle dage skal igennem større planlagt kirurgisk indgreb da behandling bør ophøre, tager anden medicin mod smerter (f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen og diclofenac) pga. øget risiko for bivirkninger, tager blodfortyndende medicin (f.eks. warfarin, clopidogrel og dipyridamol) pga. øget risiko for blødning, skal vaccineres mod skoldkopper, har en stofskiftesygdom (mangel på enzymet glucose-6-phosphat dehydrogenase). Ved længerevarende brug af enhver type smertestillende medicin (mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder) kan hovedpine blive værre og opstå hyppigere. Det kaldes medicin-overforbrugs-hovedpine. Kontakt din læge hvis du får hyppige eller daglige hovedpineanfald under behandlingen med Treo Hindbær brusetabletter. Treo Hindbær brusetabletter indeholder 276 mg natrium pr. brusetablet og der skal tages hensyn, såfremt du er på natrium- eller saltfattig diæt. Kontakt lægen før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter.

Brug af anden medicin:

Tal med lægen, hvis du tager anden medicin eller har gjort det for nylig. Det er især vigtigt, hvis du tager medicin som: aluminiumhydroxid og magnesiumhydroxid, metformin, glimepirid og glibenclamid, quinidin, adenosi, fluvoxamin, lægeemidler af typen SSRI, clozapin, lithium, blodfortyndende medicin, mod for højt blodtryk, furosemid, spironolacton, anden medicin mod smerter (f.eks. acetylsalicylsyre, ibuprofen, diclofenac), metamizol, probenecid, methotrexat, prednisolon og methylprednisolon, acetazolamid, valproat og acetazolamid, vaccine mod skoldkopper, indeholdende Ginkgo Biloba.

Sammen med mad og drikke:

Kan anvendes.

Fertilitet, graviditet og amning:

Fertilitet: kan gøre det sværere at blive gravid.

Graviditet: Du må ikke tage Treo Hindbær i de sidste 3 måneder af din graviditet og i den første tid efter fødslen, da det kan skade barnet.

Amning: Kan anvendes.

Trafik- og arbejdssikkerhed:

Kan anvendes.

Overdosering:

Svimmelhed, tinnitus, døvhed, øget svedtendens, uro, kvalme, opkastning, hovedpine, forvirring, hurtig vejrtrækning, rastløshed, feber, i svære tilfælde risiko for hjertesvigt, akut nyresvigt, alvorlig nedsættelse af blodsukkeret hos børn. Derudover kan der opstå bevidstløshed, vejrtrækningsbesvær, eventuelt stop af vejrtrækning, muskelinfiltrationer, kramper og sløvhed (især hos børn), døsighed, udslæt, hævelser i ansigt, kløe, blåfarvning af huden, koma.

Bivirkninger:

Almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Hurtig puls, kontakt læge eller skadestue. Øget tendens til blødning, rysten, blødning fra maven-tarmkanalen, kvalme, diarré, opkastning, sure opstød, halsbrand, søvnløshed, uro.

Ikke almindelige bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter): Stærke smerter i øverste del af maven på grund af sår eller hul på mavesæk eller tolvfingertarm. Kontakt straks læge eller skadestue. Svimmelhed, susen for ørerne (tinnitus), allergiske reaktioner som nældefeber og snue, svedtendens.

Sjældne bivirkninger

(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000 patienter): Blødning fra hud og slimhinder og blå mærker pga. forandringer i blodet, kontakt straks lægen. Vejrtrækningsbesvær og astmalignende anfald (kan forekomme oftere hos astmatikere), kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Blodigt opkast og/eller sort afføring pga. blødning i mave eller tarm, kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Forstyrrelser i nyrefunktionen, kan blive alvorligt. Blodmangel med træthed og gulsot pga. nedbrydning af røde blodlegemer ved medfødt G6PD-mangel, kan være alvorligt.

Meget sjældne bivirkninger

(forekommer hos færre end 1 ud af 10.000 patienter): Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber, kontakt læge eller skadestue. Kraftig afskalning og afstødning af huden, kontakt straks læge eller skadestue. Nældefeber med hævelse, i alvorlige tilfælde med hævelse af ansigt, læber og tunge, kan det medføre, at luftvejene blokeres. Ring 112. Mindre blødning i hud og slimhinder, feber, udslæt i ansigt og på arme og ben.

Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt

(hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Feber, opkastninger, sløret bevidsthed hos børn (Reyes syndrom), kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Bleghed og træthed pga. blodmangel, kan være eller kan blive alvorligt, hovedpine, træthed, dosisafhængigt tab af hørelse, som vender tilbage igen, når Treo Hindbær behandling stoppes.

Treo kan herudover give bivirkninger, som du normalt ikke mærker noget til. Det drejer sig om ændringer i visse laboratorieprøver, f.eks. påvirkning af leveren, nyrerne og forandringer i blodet.

Pakningsstr.:

10, 20 og 60 (3x20) brusetabletter. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk

Sidst opdateret d. 11/07-2024.

Læs mere

Leveringspris: fra 29,00 kr Gratis

{{ '43.05' | customcurrency}}
Læg i kurv

Køb for {{freeShipping | customcurrency}} mere, og få fri fragt Recept-og apoteksforbeholdte lægemidler undtaget

Tillykke du har opnået fri fragt

4.8 på Trustpilot

Dag-til-dag levering

Bevilling fra Lægemiddelstyrelsen

Produktbeskrivelse

Treo, Treo Citrus og Treo Hindbær 500 mg acetylsalicylsyre og 50 mg caffein brusetabletter

Virkning:

Mod migræne samt svage smerter.

Børn:

Bør ikke bruges af børn under 15 år uden lægens anvisning og må ikke bruges af børn og unge med feber.

Advarsler og forsigtighedsregler:

Tag ikke Treo, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne, tidligere har fået allergiske symptomer eller astma ved brug af smertestillende medicin, har mavesår, tendens til blødning, svært nedsat lever- eller nyrefunktion eller dårligt hjerte. Over 65-årige skal undgå langvarig brug af acetylsalicylsyre grundet risiko for mave-tarm-blødninger. Brug af hovedpinetabletter i mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder kan gøre din hovedpine værre og hyppigere.

Treo, Treo Citrus og Treo Hindbær har højt indhold af natrium. Treo Citrus indeholder sojalecithin (E322) og glukose. Treo Hindbær indeholder sorbitol og glukose.

Graviditet:

Tag ikke Treo i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Tag kun Treo i de første 6 måneder efter aftale med lægen.

Bivirkninger:

Almindelige: Hurtig puls, øget blødningstendens, rysten, søvnløshed, uro, mave-/tarmgener som fx blødning, kvalme, opkastning, diarré, halsbrand.

Ikke almindelige: Mave-/tarmsår, overfølsomhedsreaktioner (nældefeber, snue).

Sjældne: Vejrtrækningsbesvær og astmalignende anfald. Forstyrrelser i nyrefunktionen. Ikke kendt frekvens: Reyes syndrom hos børn.

Pakninger: 10 stk. ikke apoteksforbeholdt og 20 stk. apoteksforbeholdt. Må ikke udleveres til personer under 18 år. Læs indlægssedlen grundigt inden brug. 02/2022.

Viatris ApS, Borupvang 1, 2750 Ballerup, tlf. 28116932, [email protected]

Sidst opdateret d. 11/07-2024.