Produktinformation:
Orlistat "Sandoz" (Sandoz A/S), hårde kapsler 60 mg (orlistat).
Virkning og anvendelse:
Anvendes som hjælp til vægttab hos overvægtige voksne med body mass index (BMI) ≥28 og skal kombineres med en let diæt med lavt kalorie- og fedtindhold. Bør ikke gives til børn under 18 år uden lægens anvisning.
Den anbefalede dosis er:
Voksne: 1 kapsel tre gange dagligt. Der bør højst indtages 3 kapsler i løbet af 24 timer. Behandlingensvarighed må ikke overskride 6 måneder. Hvis du ikke har tabt dig efter 12 ugers behandling med Orlistat "Sandoz", bør du konsultere lægen eller apoteket. Det kan være nødvendigt at afbryde behandlingen. Kost og motion er vigtige elementer i et vægttabsprogram. Det anbefales at starte et kost- og motions-program før du påbegynder behandlingen med Orlistat "Sandoz". Under behandlingen med Orlistat bør du have en ernæringsmæssigt velafbalanceret diæt med lavt kalorieindhold, hvor ca. 30 % af kalorierne stammer fra fedtstoffer (svarende til 65 år): Der er begrænsede data om anvendelse af Orlistat til ældre. Eftersom orlistat kun optages i mindre omfang, er det ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre. Patienter med nedsat lever- og nyrefunktion: Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos patienter med nedsat lever- og/eller nyrefunktion. Kapslerne bør tages med vand lige før, under eller op til 1 time efter hvert hovedmåltid. Hvis et måltid springes over eller ikke indeholder fedt, skal man ikke tage en dosis orlistat.
Kontraindikationer:
Allergisk over for det aktive stof eller et af de øvrige indholdsstoffer (mikrokrystallinsk cellulose, natriumstivelsesglycolat (type A), kolloid vandfri silica, natriumlaurilsulfat. Kapselskal: Gelatine, titandioxid (E171), indigocarmin (E132)). Hvis du er i behandling med lægemiddel indeholdende ciclosporin. Hvis du har problemer med at optage næring fra føden. Hvis du lider af kolestase, hvis du er gravid eller ammer, er i behandling med blodfortyndende medicin.
Vær forsigtig:
Hvis orlistat indtages sammen med enkeltmåltider eller kost med højt fedtindhold, øges sandsynligheden for smerter i mave-tarm. Behandlingen med orlistat kan nedsætte optagelsen af fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K). Hvis du lider af sukkersyge, forhøjet blodtryk eller kolesterol skal du tale med lægen, da din dosis af medicin måske skal justeres. Hvis du lider af hjerterytmeforstyrrelser og er i behandling med lægemidler indeholdende amiodaron, skal du tale med lægen før du begynder behandling med Orlistat. Hvis du begynder af bløde fra endetarmen skal du straks kontakte en læge. Det anbefales at anvende et supplerende præventionsmiddel for at undgå risiko for svigt af p-piller i tilfælde af svær diarré. Tal med lægen inden brug af Orlistat hvis du lider af en nyresygdom, er i behandling for HIV, lider af epilepsi da du måske skal have justeret din dosis og tage din medicin på et andet tidspunkt af dagen. Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. kapsel, dvs. den er i det væsentlige natriumfri.
Brug af anden medicin:
Tal med lægen før du begynder at tage Orlistat Sandoz, hvis du tager ciclosporin, warfarin eller andre blodfortyndende lægemidler, P-piller, levothyroxin, antiepileptika, antiretrovirale, fedtopløselige vitaminer, acarbose, amiodaron, antidepressiva, antipsykotika (herunder lithium) og benzodiazepiner.
Overdosering:
Kontakt lægen, skadestuen eller apoteket, hvis du har taget mere af Orlistat Sandoz, end der står i denne information, eller mere end lægen har foreskrevet (og du føler dig utilpas).
Graviditet og amning:
Du må ikke tage Orlistat Sandoz, hvis du er gravid eller ammer.
Trafik- og arbejdssikkerhed:
Ingen forholdsregler.
Meget almindelige bivirkninger
(forekommer hos flere end 1 ud af 10 patienter): Olielignende pletter fra endetarmen. Luftafgang fra tarmene (flatulens) med eller uden olieholdigt indhold. Pludselig trang til afføring. Afføring med fedt- eller olieindhold. Løs afføring.
Almindelige bivirkninger
(forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Ængstelse. Mavesmerter. Ufrivillig afføring. Tyndtflydende afføring. Hyppig afføringstrang.
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt
(hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelig data): Ændringer i blodbilledet. Alvorlig allergisk reaktion omfatter svære vejrtrækningsproblemer, hævet ansigt, hudkløe, udslæt og nældefeber. Betændelse i tyktarmen, bugspytkirtlen eller leveren. Kontakt straks lægen. Let blødning fra endetarmen. Nyrelidelse (som nyresten) eller nyresvigt. Galdestenssygdom. Vabler eller små blærer i huden.
Pakningsstr.:
Blisterpakninger med 21, 42, 60, 84, 90, 126 og 3x84 hårde kapsler. Børnesikrede HDPE-beholdere med 42 og 84 hårde kapsler. Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført. Læs indlægssedlen og evt. oplysningerne på emballagen grundigt inden du bruger dette lægemiddel. Dette er uddrag fra produktresume, komplet produktresume findes på www.produktresume.dk - dagsaktuel pris: www.apopro.dk
Sidst opdateret d. 23/05-2023.