Depression kan snige sig ind i hverdagen uden at larme. Måske starter det som træthed, manglende overskud eller en følelse af, at noget ikke helt er, som det plejer. For nogle vokser det stille og roligt. For andre rammer det mere pludseligt. Uanset hvordan det føles, kan depression påvirke både tanker, krop og energi. Og det kan gøre selv helt almindelige dage svære at komme igennem. I denne guide giver vi dig et overblik over, hvad depression er, hvilke symptomer du skal være opmærksom på, og hvilke muligheder der er for hjælp og behandling.
Tine Vestergaard, Apoteker
Depression er en tilstand, hvor både humør, energi og overskud er påvirket over en længere periode. Det er ikke bare en almindelig nedtur, men en følelse, der bliver hængende og kan fylde mere og mere i hverdagen.
Mange oplever en vedvarende tristhed eller en form for tomhed. Glæden ved ting, der tidligere betød noget, kan forsvinde. Negative tanker kan få overtaget og man kan have let til gråd. Samtidig kan selv små opgaver føles uoverskuelige – som om energien er blevet drænet, og batteriet ikke rigtig lader op igen.
For nogle viser depression sig også fysisk. Kroppen kan føles tung, søvnen ændrer sig, og koncentrationen bliver dårligere. Andre oplever irritation eller indre uro i stedet for tristhed. Det kan altså se forskelligt ud fra person til person.
Depression kan komme til udtryk på flere måder. Nogle mærker det mest i tankerne og humøret, mens andre især oplever det i kroppen. Ofte er det en blanding, hvor både det psykiske og det fysiske spiller ind – og hvor forandringerne gradvist påvirker hverdagen.
Symptomerne skal have varet i mere end 2 uger, før man kalder det depression.
Her er nogle af de mest typiske tegn, du kan være opmærksom på.
De psykiske symptomer er ofte dem, der fylder mest. Det kan være en følelse af vedvarende nedtrykthed, tristhed, tomhed eller manglende glæde. Ting, der tidligere gav energi, føles måske ligegyldige eller uinteressante.
Mange oplever også:
Det kan føles som at sidde fast i sine egne tanker, hvor det er svært at se lyspunkter eller finde ro.
Depression sidder ikke kun i hovedet – kroppen mærker det også. Energien kan være lav, og selv efter hvile kan trætheden hænge ved.
Typiske fysiske symptomer kan være.
For nogle føles kroppen tung, som om alting kræver mere end normalt. For andre viser det sig som indre uro og rastløshed.
Depression er ikke altid let at få øje på hos sig selv. Nogle gange er det omgivelserne, der først bemærker, at noget har ændret sig.
Som pårørende kan du blandt andet lægge mærke til:
Det kan være små tegn, der over tid tegner et større billede. Og her kan din opmærksomhed gøre en forskel.
Depression kan ramme alle. Uanset alder, køn og livssituation. Det er en af de mest almindelige psykiske lidelser, og mange oplever på et tidspunkt i livet symptomer på depression. Alligevel kan det føles ensomt, når man står midt i det. For depression ser ikke ens ud hos alle – og den rammer ikke kun dem, man måske forventer.
Nogle perioder i livet kan dog gøre én mere sårbar. Det gælder for eksempel, hvis du:
Samtidig kan depression opstå uden en tydelig årsag. Du kan have et velfungerende liv udadtil og stadig føle, at noget indeni er i ubalance.
Der er ikke én enkel forklaring på, hvorfor man får en depression. For nogle hænger det sammen med det, de har været igennem i livet. For andre opstår det uden en tydelig årsag. Oftest er det et samspil mellem flere ting, men typisk spiller både kroppen, tankerne og det, der sker i ens liv, en rolle.
Biologiske faktorer
Noget af forklaringen kan ligge i kroppen. Hjernen bruger signalstoffer til at regulere humør, energi og søvn. Hvis der opstår ubalance her, kan det påvirke, hvordan du har det.
Der kan også være en arvelig faktor. Hvis depression findes i familien, kan risikoen være højere. Men arvelighed kan ikke stå alene – der skal som regel flere ting til, før en depression udvikler sig.
Psykologisk sårbarhed
Dine tidligere oplevelser kan også have betydning. For eksempel kan en utryg opvækst eller svære perioder tidligere i livet gøre dig mere sårbar over for at udvikle depression senere.
Det handler ikke om, at noget er “forkert” med dig – men om, at du kan være mere følsom over for belastninger.
Stress og belastninger i hverdagen
Langvarig stress eller svære livssituationer kan være med til at udløse en depression – især hvis man i forvejen er sårbar.
Det kan for eksempel være:
Når belastningerne bliver for mange eller står på for længe, kan det være svært at genfinde balancen.
Tidligere depressioner
Har man haft en depression før, kan risikoen for at få en ny være højere. Kroppen og sindet kan med tiden blive mere følsomme over for de samme belastninger.
Medicin, stoffer og fysisk sygdom
I nogle tilfælde kan depression også hænge sammen med andre faktorer i kroppen. Visse typer medicin, brug af rusmidler eller fysisk sygdom kan påvirke hjernen og øge risikoen for depressive symptomer.
Depression er ikke én fast størrelse. Den kan variere i både styrke, varighed og måde, den viser sig på. Derfor taler man også om forskellige typer af depression – så man bedre kan forstå, hvad man står med, og hvilken hjælp der kan være relevant.
Depression inddeles ofte efter, hvor meget den påvirker hverdagen.
Grænserne mellem de tre niveauer er ikke skarpe, men de giver en måde at forstå, hvor belastende tilstanden er.
Vinterdepression er en form for depression, der typisk opstår i de mørke måneder. Manglen på dagslys spiller en central rolle og kan påvirke både humør og døgnrytme.
Mange oplever træthed og øget søvnbehov, mindre energi, øget lyst til kulhydrater og en generel følelse af nedtrykthed. For de fleste letter disse symptomer igen, når lyset vender tilbage.
En fødselsdepression kan opstå i tiden efter en fødsel – både hos den, der har født, og hos partneren. Det er en periode, hvor livet ændrer sig markant, og hvor både krop og følelser er påvirket.
Det kan vise sig som nedtrykthed og manglende overskud. Det kan også komme til udtryk ved, at du som forælder har svært ved at knytte dig til barnet, eller som en følelse af, at du er utilstrækkelig som forælder
Det er vigtigt at tage symptomerne alvorligt og søge hjælp hos din læge eller sundhedsplejerske, hvis du oplever symptomer på fødselsdepression, så du kan få den rette hjælp.
Alle oplever perioder, hvor humøret er lavt. Det kan være efter en dårlig uge, en konflikt eller en periode med meget pres. Her vil følelsen ofte komme og gå – og gradvist lette igen, når hverdagen falder på plads.
Ved en depression er det anderledes. Her varer symptomerne typisk ved i flere uger eller længere, og de begynder at påvirke din hverdag mere gennemgående. Det handler ikke kun om at være ked af det, men om en vedvarende følelse af manglende energi, lyst og overskud.
En tommelfingerregel er:
Hvis du stadig kan finde glæde i noget, har perioder med mere overskud og langsomt får det bedre, er der ofte tale om almindelig nedtrykthed. Men hvis følelsen ikke slipper, og det bliver svært at få hverdagen til at fungere, kan det være tegn på en depression.
En depression bliver ikke målt med en blodprøve eller en scanning. I stedet stilles diagnosen gennem en samtale med lægen, hvor der bliver set på dine symptomer og din samlede situation.
Lægen vil typisk spørge ind til, hvordan du har haft det, hvordan dit energiniveau, søvn og appetit er, og snakke med dig om dine tanker og dit humør generelt.
Ofte bruges der også spørgeskemaer som et supplement. De kan være med til at give et overblik over, hvor meget symptomerne fylder, og hvordan de påvirker dig.
Det vigtigste er ikke at “bestå en test”, men at få et nuanceret billede af, hvordan du har det. På den måde kan lægen vurdere, om der er tale om en depression – og i hvilken grad.
Hvis der er tvivl, eller hvis symptomerne er mere komplekse, kan du blive henvist til en psykolog eller psykiater for en mere grundig vurdering.
Behandling af depression afhænger af, hvor svær den er, og hvordan den påvirker din hverdag. Der findes ikke én løsning, der passer til alle – men der er heldigvis flere muligheder, som kan hjælpe.
Samtaleterapi er en af de mest brugte behandlingsformer. Her arbejder du sammen med en psykolog eller terapeut med dine tanker, følelser og handlemønstre.
Det kan for eksempel handle om:
For mange bliver det et trygt rum, hvor der er plads til at sige ting højt og få dem sorteret.
Ved moderat til svær depression kan medicin være en del af behandlingen. Det vurderes altid af en læge, som tager udgangspunkt i din situation.
Medicinen virker ved at påvirke signalstofferne i hjernen, så balancen gradvist forbedres. Det er ikke en hurtig løsning, men noget der virker over tid og ofte bruges sammen med samtaleterapi.
Hvis du overvejer medicinsk behandling, er det vigtigt at tale med din læge om fordele, bivirkninger og forventninger. Medicinen kan kun fås på recept.
Der findes også andre tiltag, som kan være en del af behandlingen – enten alene eller som supplement.
Det kan for eksempel være:
Hvis du har fået vurderet at der ikke er tale om en egentlig depression, men du stadig over en periode føler dig lettere nedtrykt, modløs eller trist, så kan nogle have glæde af naturlægemidler. Hvis du ikke har haft effekt efter 4-6 ugers dagligt brug, så skal du kontakte lægen.
